Små ostemuffins

Små ostemuffins

Da jeg kiggede min opskriftlager igennem i juleferien, faldt jeg over en gammel opskrift på ostemuffins fra Spis Bedre, som jeg tænkte ville passe godt til denne måneds benspænd. Jeg legede videre med opskriften ud brugte timian i stedet for frisk purløg samt skruede op for bacon og ost. Resultatet blev disse lækre små ostemuffins. De er lidt tætte i det og er bedst, når de er lune. De kan dog sagtens spises dagen after, hvis de bliver varmet op.

Små ostemuffins

6 stk

120 g røget bacon eller flæsk, skåret i små tern
100 g fintreven cheddar
1 tsk timian
½ tsk salt
2 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
½ dl mælk
20 g smeltet smør

Steg baconternene sprøde på en tør pande. Rør smør og mælk sammen og tilsæt så ost, timian, salt, bagepulver, bacon og hvedemel. Ælt det sammen og form seks små boller af det, som du lægger i muffinforme – enten af papir eller metal. Lad dem hæve, mens ovnen opvarmes til 230 grader og bag dem så i 10-12 minutter, indtil de er letgyldne. Lad dine ostemuffins køle lidt af, inden du serverer dem, mens de stadig er lune. De kan spises som snacks eller evt. som tilbehør til en suppe såsom hummus-suppe.

Note: Mmm! Kombinationen af bacon og ost er nu slet ikke så ringe endda. Jeg spiste dem som tilbehør til suppe, men de små ostemuffins vil også passe godt som snack inden maden – gerne med et glas rødvin til.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.