Shatta – chilisauce

Shatta – chilisauce

Jeg kommer godt omkring i forbindelse med mit nuværende benspænd, hvor jeg stødte på shatta den anden dag. Shatta er en chilisauce fra Mellemøsten, som typisk laves på friske chilier. Jeg kendte den ikke i forvejen men blev nysgerrig, da jeg faldt over en opskrift fra Cookie and Kate. Her bruges der friske jalapeños, og dem kan jeg heldigvis købe i den lokale basar. Jeg justerede lidt på målene, så det passede til min smag.

Jeg var liiidt bekymret for, om saucen ville blive for stærk, da jeg normalt undgår syltede jalapeños, men selvom denne udgave har noget styrke, så er det ikke en chilisauce, der brænder lang tid efter.

Shatta – chilisauce

½ dl bredbladet persille
½ dl frisk koriander
½ dl valnødder
5 friske jalapeños
4 fed hvidløg
1 tsk spidskommen
½ dl olivenolie
et lille skvæt rødvinseddike
ca. ½ tsk salt

Blend persille, koriander, valnødder, hvidløg, spidskommen og eddike. Fjern toppene på chilierne og blend dem med. Smag til med salt.

Lad gerne din shatta stå og trække smag i ½-1 time inden servering.

Note: Shatta har en frisk og lækker smag. Jeg er ret glad for koriander, og jeg synes, at den klæder jalapeños overraskende godt. Saucen passer selvfølgelig godt sammen med retter fra Mellemøsten, men du kan også sagtens bruge den som tilbehør til grillmad generelt.



2 thoughts on “Shatta – chilisauce”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *