Rødbede-chokoladekage

Ja, du læste rigtigt. Jeg har puttet rødbeder i en chokoladekage. Ja, det var med vilje. Nej, jeg er ikke vanvittig (altså mere end jeg plejer). Men nu havde jeg tilfældigvis nogle rødbeder, der skulle bruges, og en opskrift fra svigermor på rødbede-chokoladekage.

Desuden har jeg nogle kolleger, der elsker kager, og så har vi lang torsdag på arbejdet, så det er jo den perfekte dag at medbringe lidt sødt til kaffen… eller teen… eller hvad man nu er er afhængig af…

Rødbede-chokoladekage

chokoladekage, rødbeder, mørk chokolade, rødbede-chokoladekage, kage, kakao100 g smør
100 g mørk chokolade
3 æg
150 g sukker
150 g rå rødbede
35 g kakao
250 g mel
3 tsk. bagepulver

Smør og chokolade smeltes i en gryde og afkøles. Æggene piskes i chokoladecremen. Tilsæt fintrevet rødbede. Bland sukker, kakao, mel og bagepulver sammen og rør det i. Hæld dejen i en smurt bageform (ca. 1,5 liter). Bag kagen ved 180 grader i ca. 55 minutter.

Jeg lavede dobbeltportion og bagte det i en bradepande. Jeg var bange for, at kagen ikke blev bagt nok, så den endte med at få næsten 50 minutter, men jeg kunne godt have hevet den ud allerede efter 40 minutter (jeg kan bedst lide svampede kager, og her var den lige ved at blive tør, men da jeg brugte en snasket frosting ovenpå, så var kombinationen meget god i sidste ende).

Påskegrøn frostingfrosting, flødeost, smør, flormelis

100 g flødeost naturel
50 g blød smør
100 g flormelis
grøn frugtfarve

Blandes rigtig godt og smøres på kagen.

2 thoughts on “Rødbede-chokoladekage

  1. Den kage er helt fantastisk! Selv ungerne kan lide den 🙂 Jeg har bagt den nogle gange nu, jeg har også fordoblet opskriften, men det er mest fordi at en lille kage slet ikke er nok! 🙂

    • Tusind tak – det er dejligt at høre! Jeg sad for blot en uge siden og overvejede, om jeg snart skal lave den igen. Synes det er sjovt at komme rødbede i en kage, og at det faktisk fungerer fint 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *