Vi har en ribsbusk, der er blevet mere og mere gavmild de seneste år, så jeg måtte selvfølgelig bruge en håndfuld til denne havregrynskage. Den har jeg nemlig haft kig på længe, for det er et udklip fra et gammelt Spis Bedre-blad, jeg har haft …
Jordbær-tomat kombinationen er ikke lige den første, man tænker på, når man overvejer sommerdesserter, men den kan ellers noget! Jeg så kombinationen for en række år siden i et madblad og fik nu endelig leget videre med ideen. De søde jordbær og de syrlige tomater …
Det var faktisk lidt af et tilfælde, at vi var forbi det nye spisested, Martin’s Mad & Vin, da vi i sidste uge slog et smut forbi Frederiksværk. Vores oprindelige plan var at tage på Torup Marked, som Madame har talt så godt om, men vejret i lørdags var yderst regnfuldt, så vi endte med at tage på Willumsens Museum i Frederikssund. Meget spændende kunstudstilling, men jeg syntes desværre, at alkymist-udstillingen, der ellers skulle være børnevenlig, var noget tør og kedelig.
Efter museumsbesøget kiggede jeg på Googlemaps for at finde et sted, vi kunne spise frokost, og her opdagede jeg Martin’s Mad & Vin, der ligger ved Frederiksværk havn. Og den ligger vitterlig så afsides, at vi næppe havde fundet den selv, så det var godt, den dukkede op via søgningen.
Restauranten havde et meget indbydende menukort, og det var ret svært at vælge. Vi endte med den ‘lette’ løsning og tog stedets menu med seks serveringer, så vi kunne prøve noget forskelligt. Jeg elskede i øvrigt de små personlige kommentarer til de enkelte retter på menukortet 🙂
Drikkevareudvalget var til gengæld ikke lige så fristende. Vinkortet var godt nok rimelig langt, men både øl- og sodavandsudvalget var lille og ikke specielt interessant. Det havde været sjovere, hvis der for eksempel havde været et par lokale øl på kortet over drikkevarer.
Vi lagde ud en appetizer, der bestod af en puffet flæskesvær til hver person, hvor der var lidt mayobaseret creme på samt frisk karse. Lidt anonym i smagen men ok.
De to første retter blev serveret sammen. Først stedets signaturret – et stykke marineret tun toppet med wasabi og hvid chokolade. Meget fræk kombination, der fungerede godt – ikke mindst på grund af wasabien, der gav lidt bid og modspil til den søde chokolade.
Den næste ret var med laks, syltede hvide asparges og en smule havtorn. Glimrende ret. Havtornen gjorde ikke den store forskel for retten, men det gjorde mig ikke noget, da jeg synes, det er en lidt overvurderet ingrediens…
Nu kom der søreme en burger på bordet – eller rettere en slider, for det var en lille fin størrelse, der blev serveret. En temmelig uartig sag med friteret and, mayonnaise og syltede bøgehatte. Man kan diskutere, om der var behov for at friturestege anden, der er ret fed i forvejen, men de syltede bøgehatte var superbe til at give det syrlige modspil, som det fede kød havde brug for.
Sidste salte ret var et stykke kød toppet med avokado, rødløg, koriander og tomater. Sådan lidt mexicansk-inspireret. Den smagte fint men kunne have været endnu bedre med et lille skud chili.
Vi blev behageligt overraskede, da det viste sig, at der ikke bare var én men TO desserter! Den ene mere i petit four størrelse, men hey – det er kage, og det tæller! Den lille udgave var med mazarinbund, der var toppet med en mousse med rabarber. Yndig og lækker lille sag.
Den anden var et chokoladekage, der så ret saftigt ud. Det var det desværre ikke – tværtimod lidt tørt – og det var virkelig ærgerligt, for det kunne have været sådan en fin afslutning på måltidet.
Maden blev serveret med lidt kuvertbrød og smør ved siden af, og det fik jeg også brug for, da portionerne var ret små – faktisk mindre, end jeg forventede. Det gjorde ikke det store, da jeg ikke altid har megen appetit til frokost, men har du en god appetit, så vil jeg anbefale dig at vælge nogle af de øvrige retter på kortet.
Martin’s Mad & Vin er et hyggeligt sted, som jeg bestemt ikke ville have noget imod at besøge igen. Der var jo en del retter på menukortet, vi ikke nåede…
Auberginer er en af mine yndlings-sommergrøntsager, så da jeg for længe siden stødte på auberginefritter, så tænkte jeg, at dem måtte jeg prøve. Jeg gemte linket på min (næsten) uendelige lange liste over spændende retter, jeg gerne vil prøve, og så faldt jeg over den …
Disse jordbær-pirogger så jeg i et blad for en række år siden, og her mens det stadig er muligt at få fat i danske jordbær, så var det tid til at afprøve konceptet. De er bedst, når de er nybagte og sprøde, og så kan …
Min mindste nevø ønskede sig en lagkage med kagecreme og makroner til sin fødselsdag, og det så jeg som en glimrende undskyldning for at bage hjemmelavede makroner. Jeg kan nemlig ikke snuppe købeudgaven, der er hvinende sød, så jeg håbede, at man kunne lave en god udgave selv – og det kan man heldigvis.
Jeg havde set en opskrift hos Spisestuen. Jeg valgte dog at tilsætte lidt flere mandler og lidt mindre sukker for at give dem mere smag.
Hjemmelavede makroner
ca. 16 makroner
75 g mandler 125 g rørsukker 1 æggehvide
Blend mandlerne til mandelmel. Hæld rørsukker og æggehvide i en skål og pisk det kort, inden du tilsætter mandelmelet. Pisk det til en ensartet masse. Læg bagepapir på en bageplade og sæt små kugler af dejen – de skal størrelsesmæssigt være mellem en hasselnød og en valnød. Bag dem ved 150 grader i 20-30 minutter, indtil de er gyldne og porøse. Lad dem køle af og opbevar så dine hjemmelavede makroner i en lufttæt boks.
Note: Jeg kunne godt lide, at makronerne fik en mere tydelig mandel-/marcipansmag. Klart mere interessante end dem, man køber i supermarkederne.
Makronerne indgik som sagt i en lagkage, der bestod af lagkagebunde, kagecreme, jordbærmarmelade og føromtalte makroner. Nevøen havde ønsket sig et bordtennisbat som pynt, så det fik han naturligvis…
I juli måned skruer jeg lidt ned for tempoet på bloggen – i hvert fald i forhold til nye indlæg. Der er nogle elementer på bloggen, jeg gerne vil justere, og så mangler jeg stadig at lægge nye fotos på en række af de gamle …
Disse cheese puffs er den sidste new zealandske ret, jeg når i denne ombæring. Det er en lækker lille ostesnack, du kan servere som appetizer til en fest – gerne sammen med et glas koldt hvidvin eller rosé – eller bare en hyggesnack om eftermiddagen. …
Cheese rolls er en populær snack i New Zealand, og da ost er noget af det bedste, jeg ved, så måtte jeg selvfølgelig lave disse i forbindelse med mit new zealandske benspænd.
Jeg kiggede på en række forskellige opskrifter men endte med ikke at følge en bestemt, da princippet mere eller mindre er det samme. I New Zealand laves de med evaporated milk, og jeg mener, at man kan købe det færdiglavet herhjemme. Du kan dog også ‘sagtens’ lave det selv ved at varme ½ l mælk langsomt op i en gryde og lade det småsimre, indtil der kun er 2 dl tilbage (husk at røre jævnligt i gryden, så det ikke brænder på). Jeg lavede dog en hurtig løsning og brugte mælk i min udgave, som så kogte ind under tilberedningen. Nogle versioner er med sennep, så det brugte jeg også – dog en dijonsennep, så den ‘bed’ lidt mere.
Vær opmærksom på, at det er en god idé at bruge store stykker toastbrød og gerne så friske som muligt, så de er lettere at rulle. Skær eventuelt kanten af dem inden.
Cheese rolls
4 stk
4 store skiver toastbrød – så friske som muligt smør til stegning 1 lille løg, finthakket 1 dl mælk – gerne letmælk 1 dl grøntsagsbouillon 4 dl friskrevet cheddar 1 tsk dijonsennep salt og peber
smeltet smør til pensling
Smelt smør i en gryde og svits løgstykkerne ved mediumvarme, indtil de er bløde. Tilsæt mælken og lad det simre, indtil den er kogt halvt ind. Tilsæt bouillon, cheddar og sennep og lad det simre videre, indtil det bliver en cremet ostesauce. Smag til med salt og peber. Smør ostesaucen på toastbrødene og fold eller rul dem. Tag et lille ildfast fad og smør det med smeltet smør, inden du lægger dine cheese rolls i den. Pensl dem med smør (hrm, det glemte jeg selv…) og stil dem i ovnen ved 200 grader i 10-15 minutter, indtil de er letgyldne.
Spis dine cheese rolls som snack eller kombinér dem med en salat som en let frokostret.
Note: Enkle og letkrydrede. Jeg kan godt lide det lille strejf af sennep, som disse cheese rolls har, så det synes jeg ikke, at du skal snyde dig selv for.
I forbindelse med mit new zealandske benspænd er jeg faldet over Louise kage, og da jeg kender en del Louise’r, så var det uundgåeligt at bage den! Desværre kunne jeg ikke time bagningen med et besøg hos en af mine Louise-venner, så det blev i …