Recent Posts

Socca med røget laks

Socca med røget laks

Månedens benspænd bringer mig vidt omkring, for nu foreslog navnegeneratoren, at jeg skulle lave socca med røget laks! Socca er en form for fladbrød eller pandekage, som stammer fra Provence i Frankrig og det nordlige Italien. Socca laves på kikærtemel og vand og kan steges …

Samsø Badehotel

Samsø Badehotel

På vores ferie på Samsø besøgte vi Samsø Badehotel for at spise på Restaurant Ilse Made. Da vi fortalte vores B&B-værter, hvor vi skulle spise aftensmad, kommenterede de, at det nok var den restaurant på Samsø, der havde den bedste udsigt. Og der må jeg …

Polentamuffins med blåbær

Polentamuffins med blåbær

Navnegeneratoren, som indgår i månedens benspænd, foreslog mig at bage polentamuffins med blåbær, og det var da en god idé! Det er nemlig alt for længe siden, at jeg har bagt muffins. Jeg havde heller ikke lige tænkt på at bruge polentamel i kager – det bruger jeg trods alt mest i det salte i køkken, hvor jeg typisk bruger det i blød polenta, når jeg serverer gryderetter.

Jeg faldt over en opskrift på muffins med polenta og blåbær hos All Recipes, som jeg tog udgangspunkt i. Jeg justerede på målene, så de er lettere at lave, og så brugte jeg en kombination af græsk yoghurt og mælk i stedet for kærnemælk, som opskriften ellers var med.

Disse polentamuffins har en fin sødme men er ikke meget søde. De kan derfor bruges som en del af et morgenmåltid eller en brunch (skær evt. lidt ned på sukkeret). Jeg skulle dog servere dem som dessert, så jeg valgte at toppe nogle af dem med hvid glasur.

Polentamuffins med blåbær

12 stk.

3 dl hvedemel
1½ dl polentamel
½ tsk salt
1 dl rørsukker
2 tsk bagepulver
½ dl rapsolie
1 tsk vaniljepulver
1 æg
1 dl græsk yoghurt
1½ dl mælk
200 g blåbær

Derudover:
blødt smør til at smøre muffinsforme med
flormelis

 Sæt ovnen til 200 grader.

Rør hvedemel, polentamel, sukker, salt, bagepulver og vaniljepulver sammen i en skål. Tag en anden skål frem og pisk æg, yoghurt og mælk sammen i den, inden du hælder massen over i den første skål. Pisk dejen sammen og vend blåbærrene i den.

Smør muffinsforme med smør – jeg brugte en metalform med plads til 12 muffins – og fordel dejen i dem. Sæt dine polentamuffins i ovnen, når den er opvarmet, og bag dem i 20-25 minutter.

Tag kagerne ud af formen, mens de stadig er lune. Lad dem køle af og pynt dem så med lidt hvid glasur lavet på flormelis og vand.

Note: Saftige og dejlige polentamuffins, der mætter godt. Polentamelet giver dem lidt ekstra sprødhed, og jeg syntes, at glasuren passede fint til. Hvis du har planer om at fryse nogle af dine muffins ned, så gør det, inden du putter glasur på.

Tomatsorbet – til forret eller dessert

Tomatsorbet – til forret eller dessert

Tomaterne strutter af sol og sommer lige nu, så hvorfor ikke bruge dem i en forfriskende tomatsorbet? Den kølige anretning kan serveres som en let forret – for eksempel kombineret med frisk basilikum – eller som del af en meget funky dessert! Og ja, man …

August: Retter fra navnegenerator

August: Retter fra navnegenerator

I august måned kommer jeg lidt på glatis, for her bliver månedens benspænd, at jeg skal lave retter ud fra, hvad en navnegenerator foreslår mig! Lyder det lidt kryptisk? Lad mig forklare. Jeg spurgte på et tidspunkt efter ideer til nye benspænd, og her foreslog …

Frisk agurkelimonade

Frisk agurkelimonade

Agurkelimonade er ret lækkert her om sommeren, da det er en mild drik, der både har lidt sødme og lidt syrlighed. Jeg havde set den hos Smitten Kitchen, og jeg tænkte, jeg ville slå to fluer med ét smæk – for jeg ville bruge lidt af den i en funky gin & tonic.

Jeg er nemlig blevet udfordret! Af gemalen! Til et drinks-battle! Og nej, ikke et hvor man drikker sig fuld men et, hvor man skal kæmpe om at lave den bedste drink. Så nu skal vi skiftes til at lave en ny drink hver fredag, og jeg skulle starte. Og da jeg er ret glad for gin & tonic – især om sommeren – så var det jo oplagt, at jeg skulle lave en spændende version af den.

Jeg tog som sagt udgangspunkt i en opskrift, men jeg valgte at skrue ned for citronsaften, da jeg var bange for, at den ville blive for syrlig. Hvis du har en sød tand, vil du måske tilsætte lidt mere rørsukker i forhold til, hvad jeg brugte. Du kan godt undlade at skrælle agurken/agurkerne, inden du blender den/dem – så får saften dog en mørkere grøn farve.

Agurkelimonade

250 g frisk agurk (så frisk som muligt)
½ dl friskpresset citronsaft
1-1½ spsk rørsukker
iskoldt danskvand

Vask og skræl agurken/agurkerne (gem nogle af strimlerne). Skær agurken i tykke skiver og smid dem i en blender. Blend det i et par minutter og hæld derefter det i en si over en skål. Lad agurkesaften dryppe stille og roligt gennem sien. Rør dernæst sukker og citronsaft i.

Vil du servere den som agurkelimonade, så hælder du iskoldt danskvand i (blandingsforhold må du smage dig frem til – hvor kraftig eller mild du vil have den).

Jeg valgte dog at bruge den i en gin & tonic, hvor jeg hældte 1 del gin, 1 del agurkelimonade og 2 dele tonic i et glas sammen med agurkestrimler, friskrevet citronskal samt knust peber.

Vil du kigge på lignende agurke-eksperimenter, så tjek også mit indlæg om agurkesirup.

agurkelimonade, agurk, rørsukker, citron, danskvand, gin, tonic, g&t
Ballen Badehotel på Samsø

Ballen Badehotel på Samsø

Der er et pænt udvalg af restauranter på Samsø, og flere af dem finder du på badehoteller. Nu overnattede vi godt nok et andet sted, men det forhindrede os ikke i at bestille bord på Ballen Badehotel, der har Restaurant Behrnt. Her tager køkkenet udgangspunkt …

Solsikkeboller

Solsikkeboller

Disse solsikkeboller lå blandt flere andre opskrifter i et af mine gamle indlæg, som jeg valgte at slette i forbindelse med den store oprydning, jeg er i gang med. Men jeg ville gerne beholde opskriften på bollerne, så det var en glimrende anledning til at …

Restaurant Værftet på Samsø

Restaurant Værftet på Samsø

I sidste uge var vi på roadtrip i Danmark, og første stop blev Samsø, hvor vi spiste på Restaurant Værftet den første aften. Samsø har gennemgået en større udvikling på mad- og turismefronten de seneste ti år, så jeg var spændt på, hvad øen kunne byde på. Det ville samtidig også være et glædeligt gensyn med en hyggelig og smuk ø, som jeg ikke har besøgt i mange år.

Restaurant Værftet er muligvis ikke den mest raffinerede restaurant på øen, men spisestedet ligger lige ud til vandet og har et godt ry. Jeg havde oprindeligt tænkt mig at tage et glas hvidvin til maden, men da jeg så denne rosé cider blev jeg simpelthen for nysgerrig og måtte naturligvis prøve den. Den var ret dyr hos restauranten – 78 kr – men den smagte frisk og lækker.

restaurant værftet på samsø, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter på Samsø

Menukortet var kort men fristende – og priserne var i den høje ende, hvilket sandsynligvis skyldes turistsæsonen. Jeg kunne ikke stå for en portion moules frites, mens gemalen blev lokket til at prøve stedets fish’n’chips. Og jeg var bestemt ikke ked af, at jeg valgte blåmuslingerne. Det er muligvis den bedste portion blåmuslinger, jeg har fået – saftige muslinger, smagfuld sauce og med et fint touch og bid fra de snittede rødløg i retten. Man kunne samtidig bruge det friskbagte og saftige kuvertbrød til at dyppe i saucen. Mmm!

Der fulgte naturligvis fritter med – men de var desværre ikke særlig spændende. Ret bløde og undersaltede og en stor modsætning til de ellers så lækre muslinger. Og det var ikke specielt heldigt, eftersom en portion moules frites koster 210 kr hos Restaurant Værftet. Så skal fritterne også sidde lige i skabet.

Selvom fritterne var ærgerlige, så hyggede vi os ganske fint i det lidt blæsende men solrige vejr. Betjeningen var sød og smilende, selvom tjenerne også havde travlt, da der var en del gæster denne aften.

Lun aubergine med tomater

Lun aubergine med tomater

Aubergine er en af mine yndlings-sommergrøntsager, så den fik selvfølgelig hovedrollen, da jeg valgte at lave lun aubergine med tomater. Retten minder lidt om den tyrkiske auberginesalat, jeg lavede for nogle år siden, men i denne version er auberginen dominerende. Lun aubergine med tomater 2-3 …