Jeg er selvfølgelig stødt på en del lammeretter i forbindelse med mit New Zealand-benspænd – herunder også nogle spændende lammedunser med søde kartofler. Jeg har set dem i lidt forskellige udgaver og blev nysgerrig, for jeg kunne godt lide måden, de var krydret på. Jeg …
Det new zealandske køkken er blandt andet inspireret af det engelske køkken, så selvfølgelig er fish ‘n’ chips populært downunder. Den klassiske servering spises ofte sammen med tomatsauce og ikke tartarsauce, som englænderne ellers gør det, men der findes også nogle andre fortolkninger. Jeg er …
For et stykke tid siden spiste vi hos Sanchez på Vesterbro i København. Og det er altså lidt pinligt, at jeg har ventet så lang tid med at spise på den mexicanske restaurant, for jeg elsker mexicansk mad – især den autentiske, som Sanchez fokuserer på.
Vi startede naturligvis med at bestille drikkevarer og fik – udover vand – en drink hver. Jeg valgte en raicilla tonic, som indeholdt agurk, koriander, tonic og så Estancia Raicilla, som er en spiritus lavet på agave. En meget spændende og uvant smagskombination, jeg var lidt fascineret af.
Menukortet lægger op til, at man vælger en fire retters menu, som man så kan supplere med mindre forretter/snacks og/eller dessert. Vi valgte begge en fire retters menu, og så delte vi en portion guacamole, der var smagt til med avokadobladsolie og serveret med tostada chips. Og deeeet var lige, hvad jeg havde lyst til. En vellavet guacamole er en af de bedste treats i min verden.
Og vi blev ved det sprøde. Første ret var nemlig en stor toscada chip toppet med en mild creme, finthakket løg og rødbeder. En velsmagende ret, der var lidt svær at spise elegant, så det var godt, at servietten var inden for rækkevidde.
Den næste ret var Brill Ceviche – dvs. en ceviche lavet på sletvar og marineret i citrussaft. Den var vendt i en ret krydret sauce, der prikkede på tungen, og kombineret med blandt andet avokado, gule tomater og salturt. En meget lækker ret, der ‘bed’ fra sig uden at lamme smagsløgene.
Denne smukke ret er lidt svær at se, da jeg fotograferede den fra siden, men det er en Halibut Pipián Verde. Det er et stykke stegt helleflynder, der ligger oven på en lysegrøn sauce, som jeg mener bestod blandt andet af grønne tomatillos, græskarkerner og koriander. En frisk, lækker og letkrydret ret, hvor krydringen ikke overdøvede fisken.
Den sidste ret fik jeg ikke fat i navnet på, men det var en slags tamale, der var tilberedt og serveret i et bananblad, som man så åbnede. Indeni var der så vidt jeg kunne se en majsstuvning, som man så spiste sammen med cremen. Det var udmærket men ikke lige så spændende som de øvrige retter.
På magisk vis (…) var jeg løbet tør for drink, og det var jo en glimrende undskyldning for at prøve en mere. Altså, det var en ret varm dag, vi var der… Ahem. Nå, men valget faldt på Mezcal Negroni, for man kan jo nærmest ikke gå på mexicansk restaurant uden også at få mezcal. Det var en drink med smæk på – ligesom en negroni skal være.
Mængden af maden passede meget godt til varmen, men vi kunne simpelthen ikke stå for en af desserterne, så vi delte en open churro sandwich, der bestod af en mørk churro – vist nok lavet på kakao/chokolade, der var vendt i sukker og toppet med parfait og en bitter creme. En meget lækker og elegant servering.
Vi havde en rigtig hyggelig oplevelse hos Restaurant Sanchez, hvor de søde og smilende tjenere skabte en god stemning. Maden var lækker, finurlig og nuanceret, og mængden passede fint til en varm sommerdag. Vi kunne have valgt at tilkøbe små tortillas eller flere forretter, men det må blive en anden gang. Jeg håber bestemt på at kigge forbi stedet igen, for det var bestemt en skøn spiseoplevelse.
Hokey pokey er en sukkersnack fra New Zealand, og alene på grund af navnet måtte jeg prøve det i forbindelse med månedens benspænd! Det er en luftig karamelmasse (med små luftbobler i), også kendt som honeycomb i blandt andet England, og det kan spises, som …
Det er ikke mange retter, New Zealand for alvor er kendt for, men pavlova er absolut en af de mest populære. Jeg har tidligere lavet en nordisk pavlova – en version, jeg lavede om vinteren og derfor brugte frosne bær, jeg kogte en kompot på. …
Det new zealandske køkken indeholder en del fiske- og skaldyrsretter, men nogle af dem er selvfølgelig svære at lave, da råvarerne ikke kan købes i Danmark. Men jeg faldt over en opskrift på citrusmarineret fisk i kokos på hjemmesiden Viva, som jeg tænkte, at jeg godt kunne lave en version af.
Det er en ret simpel ret, hvor man skærer en lys fisk i mindre stykker og langtidsmarinere den i citron- og limesaft. Jeg var lidt usikker på tilbehør, så jeg serverede den som en forret sammen med smørstegt toastbrød og lidt strimlet salat.
Citrusmarineret fisk i kokos
forret til fire personer
200 g lys fisk – jeg brugte lange saften fra en citron saften fra en lime salt og peber ca. 1 dl kokoscreme 2 spsk frisk dild, hakket
Skær fisken i stykker på max 1 x 1 cm og læg dem i en lille skål. Hæld citron- og limesaft over og vend fiskestykkerne grundigt i væden. Dæk fisken med lidt husholdningsfilm og stil den i køleskabet natten over. Tag en dåse kokosmælk og brug en spiseske til at fiske ca. 1 dl af den kompakte creme, der ofte danner sig i toppen af dåsen. Vend cremen i fisken sammen med den hakkede dild. Smag til med salt og peber.
Note: Citrusmarineret fisk i kokos har en ret frisk smag, da citrusmarinaden sagtens kan smages, selvom den fede kokoscreme dæmper den lidt. Vær opmærksom på, at kokoscremen har en ret fyldig smag og indeholder en del fedt, så den mætter godt. Af samme grund er det også en god idé at bruge retten som en lille forret i stedet for en decideret hovedret. Jeg serverede den som sagt sammen med lidt brød til, men jeg tror, den vil være endnu bedre, hvis du blot kombinerer den med lidt frisk salat.
Bacon & Egg Pie lyder som en oplagt ret til en søndagsbrunch, men det er ikke nødvendigvis om morgenen, at new zealænderne spiser denne ret. En del af dem spiser den faktisk kold, men uanset hvad er det en ret, som er ret populær i …
Jeg holder en lille pause fra månedens benspænd for at kaste mig over en klassiker – nemlig Cordon Bleu med kylling. Og det er så en sandhed med modifikationer, for en klassisk Cordon Bleu blev tidligere lavet på kalvekød eller svinekød, men kyllingeversionen er blevet …
Der kom lammekrone på bordet i sidste uge, da jeg ville lege videre med månedens new zealandske tema. Det er nemlig en af de lammeudskæringer, jeg er stødt på en del gange, når jeg har ledt efter new zealandske opskrifter på lam.
Undervejs i søgningen så jeg flere forskellige versioner af lammekrone med brødkrummeskorpe – blandt andet hos New Zealand Spring Lamb – men jeg endte med at stykke en opskrift sammen ved at kombinere ingredienser og metoder fra flere forskellige opskrifter. De søde kartofler så jeg hos Countdown men ændrede lidt på kryddersmørret og undlod purløgssmør. I New Zealand bruger de nemlig ofte søde kartofler som tilbehør – noget jeg ikke vidste i forvejen.
Lammekrone med brødskorpe
ca. 3 personer
1 lammekrone 1½ spsk dijonsennep 2 spsk bredbladet persille, finthakket 1 spsk timian, finthakket ½ tsk salt lidt peber 1½ dl fine brødkrummer (jeg rev en frossen hvede)
Afpuds lammekronen for evt. fedt og smør den med sennep. Læg den i et ildfast fad. Bland de øvrige ingredienser og pres det på lammekødet. Stil fadet i ovnen ved 200 grader i 30-35 minutter. Tag det derefter ud og lad det hvile i fem minutter, inden du skærer det ud.
Søde kartofler med krydret smør
500 g søde kartofler 2 spsk smeltet smør et stort fed hvidløg, presset ½ tsk kanel lidt salt
Skrub kartoflerne og lav dybe snit i dem med ca. ½ cm mellem hver. Hvis du er bange for at skære kartoflen helt igennem, så læg to spisepinde på hver sin side af kartoflen, inden du snitter i den. Læg kartoflerne i et ildfast fad. Rør de øvrige ingredienser sammen og pensl kartoflerne med den. Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i 35-40 minutter. Tag dem derefter ud og brug det smør, der har samlet sig i bunden af fadet, til at pensle kartoflerne en gang mere.
Note: Lammekrone med brødskorpe er en skøn, saftig lammeret. Jeg tilberedte den i ovnen, men du kan også stege den på grillen. Kryddersmørret gav de søde kartofler et ekstra pift, hvilket jeg godt kunne lide. Søde kartofler er ellers ikke noget, jeg bruger særlig tit i madlavningen, da jeg foretrækker almindelige kartofler.
Støvlet Katrines Hus – eller Støvlet Katrine, som restauranten ofte kaldes i folkemunde – ligger i et gammelt bindingsværkhus ud mod Sorø Sø. Det er den helt perfekte ramme for en frokost udenfor, når vejret er godt, og det var det heldigvis for nogle uger …