Nye sjove madoplevelser
Jeg faldt over en opskrift på butterdejstærte med asparges, da jeg kiggede en bunke gamle opskrifter igennem, og den var oplagt at afprøve nu. Aspargessæsonen er ikke voldsom lang, så det er bare om at få dem spist, mens de er her. For ja, råvarer …
Første ret fra New Zealand er lammespyd, for landet er i den grad kendt for sin produktion af lammekød. Sidste år var der ca. 26 millioner får i New Zealand (til sammenligning bor der ca. 5 millioner mennesker), men produktionen har været meget højere. I …
Denne måned går turen til New Zealand – men desværre kun på madfronten i form af juni måneds benspænd. Det skal dog nok blive spændende, for selvom jeg har været i New Zealand, så er det så mange år siden, at det er godt at få det opfrisket.
Men hvad kendetegner så mad fra New Zealand? Ikke overraskende er deres madkultur påvirket af det britiske køkken, da New Zealand tidligere har været britisk koloni, Maden er selvfølgelig også præget af maori-traditioner og lokale råvarer – især fisk og skaldyr. Af samme grund er der også visse begrænsninger på, hvad jeg kan lave. Jeg ville for eksempel gerne lave Whitebait fritters, men jeg er ikke sikker på, at jeg kan skaffe en fisk, der minder om, her i Danmark. Men måske jeg så bare laver en anden friteret fiskeret, for dem har de nogle stykker.
Til gengæld vil jeg helt sikkert lave en pavlova, som jeg tidligere har lavet en mere nordisk udgave. De har også andre sjove desserter, der kunne være interessante at lave, og så kommer jeg heller ikke udenom retter med lammekød. Enhver, der har læst Fæhunden, ved at der er temmelig mange får på New Zealand.
Den sidste benspændsret, jeg når i forbindelse med saucer og dressinger, er en hjemmelavet Holiday dip, som en af bloggens læsere har efterspurgt. Den klassiske Holiday Dip Mix fra KiMs har jeg fået til adskillelige fester gennem tiden, men det er – suk – efterhånden …
Jeg er snart færdig med at blogge om saucer og dressinger fra maj måneds benspænd, så denne opskrift på ostesauce er den næstsidste. Det er en sauce, du typisk serverer sammen med tortilla chips, og den er ufattelig lækker. Altså hvis du kan lide ost. …
Man skulle tro, at jeg allerede havde lavet en del hvidløgssaucer i forbindelse med månedens benspænd, men Molho de Alho kunne jeg ikke stå for! Det er en ret fyldig sag fra det brasilianske køkken, der består af hvidløg, smeltet smør og mayonnaise!
Jeg har hørt fra en brasiliansk ven, at den er meget populær og ofte spises sammen med brød. I denne version har jeg hældt den ud over kogte bønner og serveret brød ved siden af.
Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Allrecipes, men lavede nogle justeringer.
2-3 personer
1½ spsk smør
3 mellemstore fed hvidløg, finthakkede
1 spsk hvedemel
1 dl mælk
1 spsk mayonnaise
½ tsk oregano
salt
Smelt smør i en gryde og steg hvidløg og oregano ved mediumvarme, indtil det begynder at tage farve. Pisk mel i og lad det simre i kort tid, indtil blandingen bliver lidt gylden. Pisk mælken i lidt ad gangen og slut af med at tilsætte mayonnaise. Lidt det simre i et par minutter og smag til med salt og peber. Hvis du synes, at saucen bliver for tyk, pisker du blot lidt mere mælk i.
Note: Molho de Alho er en dejlig fed hvidløgssauce med tydelig hvidløgssmag. Der er en del kalorier i, så jeg vil foretrække at servere den sammen med grøntsager, men den kan som sagt også sagtens serveres sammen med brød.
Denne laksegratin er faktisk tænkt som en ‘reste-ret’, for den laves på kogte kartofler og stegt laks. Men har du ikke lige disse rester, så laves den naturligvis bare fra bunden. Jeg havde set ideen i et gammelt Spis Bedre-blad, hvor den var lavet på …
Jeg stødte på crema de rocoto i forbindelse med en opskrift på ceviche, som jeg havde liggende. Crema de rocoto er en sauce lavet på den peruvianske chilipuré, Salsa de Rocoto, og er rimelig stærk. Jeg har set udgaver af crema de rocoto, hvor man …
Jeg er faldet over en god opskrift på smuldrekage med stikkelsbær, og gode opskrifter med stikkelsbær kan man ikke have for mange af. Vi har nemlig stikkelsbær i haven, men det er ikke altid, at jeg er så god til at få dem brugt. Én til er, at de forsvarer sig med meget lange torne, så man let kommer til at se ud som om, at man har været i katteslagsmål, når man har plukket bær. En anden ting er, at jeg generelt savner flere gode opskrifter med stikkelsbær.
Men så faldt jeg over en lille lap papir, jeg havde i gemmerne. Jeg justerede lidt i forhold til den oprindelige opskrift, da jeg undlod æg.
5-6 personer
½ kg stikkelsbær (jeg brugte grønne)
1 dl rørsukker
½ dl vand
Dej:
3 dl hvedemel
1½ dl rørsukker
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljepulver
150 g koldt smør
evt. 1-2 spsk vand
lidt smeltet smør til at smøre formen
Skyl og nip stikkelsbærrene. Hæld dem i en gryde med vand og rørsukker og kog det op, så det simrer i 1-2 minutter, inden du slukker for varmen og lader dem køle af.
Rør mel, rørsukker, bagepulver og vaniljepulver sammen. Skær smørret i små stykker og gnid dem ud i melblandingen. Tilsæt evt. lidt vand, hvis dejen er FOR smuldret.
Smør et ildfast fad med smeltet smør. Fordel totredjedele af dejen i bunden og op ad siderne og spred så stikkelsbærrene ud over dejen. Drys resten af dejen over. Bag kagen ved 220 grader i ca. en halv time. Servér kagen samme dag – enten kold eller varm – sammen med creme fraiche eller flødeskum.
Note: Jeg synes, det er en ret skøn smuldrekage, for den søde dej og de letsyrlige stikkelsbær klæder hinanden utrolig godt. De stikkelsbær, jeg brugte, var ret søde, da jeg plukkede dem sent på sæsonen sidste år. Bruger du friske bær, får du muligvis en lidt mere syrlig kage ud af det.
Vi havde gæster i fredags, og de blev udsat for rosé og en lille vifte af spændende retter, hvor første ret var asparges med limehollandaise. Jeg havde set opskriften i et gammelt Spis Bedre-blad, men den drillede lidt undervejs og havde svært ved at tykne. …