Recent Posts

Crudité med ansjosdressing

Crudité med ansjosdressing

Den franske appetizer, crudité, har stået på på min liste over kommende retter i lang tid, og den er jo meget oplagt i forbindelse med denne måneds benspænd. Du kan bruge mange forskellige friske grøntsager til formålet. Jeg valgte små tynde gulerødder samt peberfrugter, og …

Toum – libanesisk hvidløgscreme

Toum – libanesisk hvidløgscreme

Jeg kendte ikke den libanesiske hvidløgscreme, toum, før en af mine læsere, Thomas, skrev til mig og anbefalede mig at prøve den i forbindelse med månedens benspænd. Og det er jeg glad for, at han gjorde, for sikke en skøn, kraftig hvidløgscreme! Der er virkelig …

Chimichurri verde

Chimichurri verde

Chimichurri er en kold sauce fra Argentina, der laves på friske krydderurter. Den består typisk af persille, oregano, hvidløg, olivenolie og rødvinseddike, men mange tilføjer gerne lidt flere krydderurter. Chimichurri laves i en grøn udgave (verde) og en rød udgave (rojo), hvor den røde indeholder røde peberfrugter og ind imellem også tomater. Og så er den selvfølgelig et oplagt valg i forbindelse med min saucer og dressinger-benspænd i denne måned.

Jeg skelede til en opskrift fra Laylita’s Recipes, men ændrede på målene. Jeg læste, at man støder ingredienserne i en morter, hvis man skal tilberede den på den traditionelle måde, men i dag bruger mange en blender. Jeg lavede et kompromis, (da min morter ikke er stor nok), som du kan se i selve opskriften.

Chimichurri

2 personer

1 dl bredbladet persille, finthakket
½ dl frisk oregano, finthakket
1 forårsløg, finthakket
3 fed hvidløg, finthakkede
0,75 dl olivenolie
1 tsk chiliflager
1 spsk rødvinseddike
salt og peber

Hæld alle ingredienser undtagen salt og peber i en skål. Bruger en morterstøder eller en flad metalske til at mose/støde de friske ingredienser sammen med olien og eddiken. Smag til med salt og peber.

Note: Chimichurri er dejlig frisk og lækker. Rigtig god som salatdressing og som topping på stegt kylling eller hvide fisk. Da den består af friske krydderurter, skal du helst bruge den i løbet af 1-2 dage.

Jomfruhummerhaler med tomatmayo

Jomfruhummerhaler med tomatmayo

Da jeg var forbi fiskehandleren, kunne jeg ikke stå for nogle jomfruhummerhaler, der var i kølemontren. Jeg købte et halvt kilo og tog dem med hjem, for jeg tænkte, de kunne bruges som en tapasservering om aftenen, hvor vi kombinerede hjemmebagt flutes med ost, skinke …

Shatta – chilisauce

Shatta – chilisauce

Jeg kommer godt omkring i forbindelse med mit nuværende benspænd, hvor jeg stødte på shatta den anden dag. Shatta er en chilisauce fra Mellemøsten, som typisk laves på friske chilier. Jeg kendte den ikke i forvejen men blev nysgerrig, da jeg faldt over en opskrift …

Hvid barbeque sauce

Hvid barbeque sauce

Barbeque saucer er oftest baseret på chili, paprika og tomater, men vidste du, at der også findes en hvid barbeque sauce? Det er en sauce, der – ikke overraskende – kommer fra sydstaterne, der er kendt for deres fantastiske grillmad.

En hvid barbeque sauce findes selvfølgelig i en del varianter, men grundlæggende består den af mayonnaise, hvidvinseddike, citronsaft og hvidløg. Det gør den fed og syrlig på samme tid, hvilket smager fantastisk sammen med grillede grøntsager og flammestegte bøffer. Den mest kendte udgave kaldes Alabama White Sauce, og her er der også peberrod og sennep i. Det er dog ikke den version, jeg prøver i dag.

Jeg skelede til en opskrift fra Call Me PMC, men justerede på nogle af målene samt tilføjede lidt løgpulver og chilisauce.

Hvid barbeque sauce

ca. 3 personer

1 dl mayonnaise – gerne Hellmann’s
1 fed hvidløg, presset
0,25 dl hvidvinseddike
1 spsk frisk citronsaft
½ tsk løgpulver
1 tsk stærk chilisauce
lidt salt

Rør ingredienserne sammen og stil saucen i køleskabet i mindst to timer, så den kan nå at trække smag.

Servér den sammen med grillede grøntsager og/eller grillet kød.

Note: Saucen er ikke så stærk, lige når man rører den sammen, men efter et par timer i køleskabet er der rimelig smæk på smagen. Den har en tydelig hvidløgssmag og en skøn syrlighed.

Harissa – skøn chilisauce

Harissa – skøn chilisauce

Den tunesiske chilisauce, harissa, er en skøn krydret sauce, der findes i en del varianter og ikke mindst styrkeforhold! Jeg synes, den er meget oplagt at lave i forbindelse med mit saucer og dressinger-benspænd, for den kyrdrede sauce passer godt sammen med sommergrøntsager og grillkød. …

Restaurant Toldboden i Frederikssund

Restaurant Toldboden i Frederikssund

Sidste efterår faldt jeg over Restaurant Toldboden i Frederikssund, da jeg ledte efter interessante spisesteder uden for København. Jeg havde en snedig plan om at kigge forbi stedet i december, men som bekendt lukkede landet ned, så det nåede jeg aldrig. Siden har jeg ventet …

Rabarbermousse

Rabarbermousse

Rabarbersæsonen er over os, og i år har jeg kastet mig over rabarbermousse. Jeg har lavet mange skønne retter med rabarber gennem årene, men rabarbermousse er jeg først nået til nu.

Jeg sorterede en bunke små opskrifthæfter og løsblade fra gamle magasiner (bare indrøm det, sådan en bunke har du helt sikkert også), og her faldt jeg over en opskrift på rabarbermousse, jeg gerne ville lave. Jeg studsede lidt, da jeg så mængdeangivelserne, for det var ret store portioner, så der skalerede jeg en del ned. Portionerne var åbenbart generelt lidt større i 1987. Du er selvfølgelig velkommen til at lave lige så store portioner, som du har lyst 🙂

Jeg undlod appelsinjuice men tilsatte lidt vaniljepulver.

Rabarbermousse

3 personer

150 g rabarber, rensede og skåret i stykker – brug gerne de tynde røde jorbærdrabarber
175 g jordbær
1 dl rørsukker
½ dl vand
1 tsk vaniljepulver
2 blade husblas
1½ dl fløde

Put husblas i iskoldt vand i ca. 10 minutter.

Hæld jordbær, rabarber, rørsukker og vand i en gryde og varm det op. Lad det simre i nogle minutter, indtil rabarber og jordbær er møre. Rør vaniljepulver i. Mos eventuelle bær, så du får en mere homogen masse (du kan også blende den, men jeg godt lide, at der er lidt struktur tilbage). Hæld vandet fra husblassen og rør den i den varme bærgrød. Lad det køle af, indtil det når stuetemperatur. Pisk fløden til en rimelig kompakt flødeskum og vend bærgrøden i den. Fordel din rabarbermousse i portionsglas og stil dem på køl i et par timer.

Pynt gerne din rabarbermousse inden servering – for eksempel med tørrede rabarberblade eller skiver af friske jordbær.

Note: Denne rabarbermousse har en frisk syrlighed fra rabarberne og en dejlig sødme fra jordbærrene. Hvis du er til meget søde mousser, er en jordbærmoussekage nok mere end dig, men kan du godt lide den lette syrlighed fra rabarberne, så prøv denne dessert.

Pesto Calabrese

Pesto Calabrese

Mit sauce- og dressing-benspænd er en god anledning til at ‘besøge’ forskellige landes køkkener, og nu er jeg et smut i det italienske køkken for at lave Pesto Calabrese – eller pesto alla calabrese, som den også hedder. Det er ifølge FiorFiore den eneste italienske …