Da jeg valgte månedens benspænd, havde jeg allerede blikket rettet mod det amerikanske køkken, hvor jeg havde fået øje på Avocado Ranch Dressing – en letsyrlig dressing baseret på avokado, kærnemælk, mayonnaise og forskellige krydderurter. Jeg har set en del forskellige versioner, men jeg besluttede …
Nu hvor der er åbnet for restauranter og barer, så benyttede vi muligheden for at besøge hos To Øl City sidste weekend sammen med et vennepar. Bryggeriet To Øl har flyttet ølproduktionen til Svinninge og har i den forbindelse også åbnet en bottleshop samt et …
I maj vil jeg lege med kolde saucer og dressinger. Det skyldes selvfølgelig, at vi nu nærmer os sommeren (jaja, denne uge har ikke ligefrem budt på sommervejr), så jeg er begyndt at købe sommergrøntsager. Og oh boy hvor har jeg savnet dem efter en lang og kold vinter! jeg håber, at det bliver grillvejr, for forår og sommer kalder bare på grillen (selvom man naturligvis også kan grille om vinteren). Jeg vil dog også lave saucer og dressinger til andet end grillmad.
Denne grønkålstærte bliver sidste ret i mit grøn mad-benspænd, og det er samtidig også et farvel til vintermaden. Selvom vejret er ret ustadigt pt, så vinker jeg farvel til kål og rodfrugter og inviterer sommergrøntsagerne ind i madlavningen igen. Når man som jeg spiser meget …
Mange forbinder kød med grillaften, men grøntsager er også skønne at tilberede over gløderne, og derfor serverede jeg grillet broccoli i sidste uge, da vi havde grillen fremme. Og ja, det er selvfølgelig i forbindelse med mit grøn mad-benspænd, at jeg fik denne idé. Du …
Vi havde nogle æg for nylig, der nærmede sig udløbsdatoen, så jeg besluttede mig for at lave spinatomelet til frokost. Så kunne jeg nemlig også lave endnu en ret, der passer til grøn mad-benspændet.
6 store æg eller 8 små 1 dl mælk smør til stegning 250 g frossen spinat 1 dl fintreven ost – gerne Vesterhavsost salt og peber
Put spinaten i en skål og hæld kogende vand over. Lad det stå nogle minutter, indtil det er tøet op (det er muligt, at du skal hælde varmt vand over et par gange afhængig af, hvor kompakt spinaten er pakket). Hæld vandet fra og hak spinaten. Pisk æg og mælk sammen med lidt salt og peber. Smelt smør på en pande og hæld så halvdelen af æggemassen over, så den flyder ud over hele panden. Vent et minut eller to inden du fordeler halvdelen af spinaten over og drys halvdelen af osten over. Lad din spinatomelet stege videre ved mediumvarme, indtil æggemassen er stivnet. Læg det ønskede fyld på den ene halvdel og brug en paletkniv til at vippe den anden halvdel af omeletten over fyldet. Tag omeletten af panden og læg den i et ildfast fad. Sæt den evt. i ovnen ved 150 grader, så den kan holde sig varm, mens du tilbereder den anden spinatomelet.
Note: Saftig og mild spinatomelet, der kan passe til det meste fyld. Prøv for eksempel at fylde den med stegt kylling, svampe, fintsnittet kål eller salat samt en hvidløgsdressing.
Når nu der findes kajkager – burde der så ikke også være tudsekager? Det synes jeg i hvert fald er oplagt, og da jeg allerede var godt i gang med at lege med de klassiske frøkager sidste weekend, så måtte jeg naturligvis også lave en …
I sidste uge havde jeg besøg, og da jeg ved, at min gæst elsker ost og friterede retter, så serverede jeg friterede osteruller som forret. Ideen fik jeg fra fra Youtubekanalen Recipes of the world, men jeg justerede dog lidt på opskriften. Jeg lavede dem …
Jeg kan simpelthen ikke have et tema om grøn mad uden også at blogge om hjemmelavede kajkager! Folk, der kender mig, har nok undret sig over, hvorfor jeg ikke før har blogget om den skønne kage. Jeg kan nemlig godt lide frøer, og den lille kajkage har jeg altid været fascineret af. Jeg synes dog, at der kan være ret stor forskel på dem, du kan købe hos bagerne. Jeg er ikke så vild med smørcreme-udgaven, da den tit er klæg og har en alt for fed og sukret smag. Der er jeg mere til hindbærskum-udgaven. Og når man bager selv, så bestemmer man heldigvis også hvilket fyld, der skal bruges.
Inden jeg kommer til opskriften, så bliver jeg nødt til at fremhæve det virkelig pudsige sammentræf (og det er virkelig pudsigt, for jeg vidste det ikke), at netop i dag, hvor jeg vil skrive om weekendens kajkage-bagning, så fylder frøen Kaj faktisk 50 år! What are the odds!? Jeg undrede mig så efterfølgende over, at DR ikke skrev en lignende artikel, da papegøjen Andrea fyldte 50 år for en måned siden. Hun er åbenbart kun noget, når hun er i selskab med sin maskuline makker… :O
Jeg skelede til to forskellige opskrifter, da jeg kastede mig over de hjemmelavede kajkager. Bundene var inspireret af en opskrift fra Alt for Damerne, mens hindbærskummet og marcipanovertrækket var inspireret af Anne Au Chocolat.
Hjemmelavede kajkager
9 stk.
Bund: 50 g blødt smør ½ dl rørsukker 1 æg 1½ dl hvedemel ½ tsk bagepulver 50 g fintmalede mandler (mandelmel)
Derudover: 9 tsk hindbærmarmelade evt. lidt rød marcipan eller fondant
Pynt: 10 g hvid chokolade 100-120 g mørk chokolade
Start med at piske æg og sukker sammen til bundene, indtil massen er luftig. Pisk ægget i og tilsæt dernæst smør, bagepulver og hvedemel. Pisk det grundigt sammen, inden du til sidst tilsætter mandelmelet. Smør dejen ud på en bagepapirbeklædt bageplade i et 1 cm tykt lag. Bag det i ovnen ved 180 grader i 12-15 minutter, indtil den er letgylden. Tag pladen ud og lad kagen afkøle i et par minutter, inden du udstikker bunde med en diameter på ca. 6 cm.
Lad dem køle helt af.
Put husblassen i et koldt vand i ti minutter. Varm hindbærmarmeladen forsigtigt op. Hæld vandet fra husblassen og smelt den i den varme hindbærmarmelade. Lad det køle af, indtil det er koldere end spidsen af din lillefinger. Pisk fløden til let skum og tilsæt så flormelissen. Pisk det til stift flødeskum og vend så hindbærmarmeladen i det. Hæld hindbærskummet i en sprøjtepose og læg den i køleskab i en halv times tid.
Smør 1 tsk hindbærmarmelade på hver af bundene. Tag hindbærskummet ud af køleskabet og sprøjt det på hver bund.
Ælt marcipanen med farve, glucosesirup og halvdelen af flormelissen. Tilsæt mere flormelis – og evt. farve – i takt med, at du ælter marcipanen til en ensartet og glat masse. Rul det ud i et tyndt lag på en flormelis-drysset overflade og stik cirkler ud med en diameter på ca. 12 cm. Fold disse om hver kage og pres kanten af cirklen ind mod bunden af hver kajkage.
Smelt den mørke chokolade over vandbad eller langsomt i en mikroovn. Dyp bunden af hver kajkage i den smeltede chokolade – brug gerne en lille ske eller lignende til at smøre/vippe lidt chokolade op langs kanten af bunden, så marcipanovertrækket ‘limes’ sammen med bunden. Lad dem størkne på et stykke bagepapir.
Brug sukkerøjne til at pynte de hjemmelavede kajkager eller lav dem selv med smeltet hvid chokolade og smeltet mørk chokolade. Skær en mund til frøkagen – tilføj eventuelt en lille tunge.
Note: Uhm! Hjemmelavede kajkager slår altså bagerens! Jeg er så meget fan af hindbærskum som fyld, og det sørger også for, at kagerne ikke er så bastante.
Vil du pifte aftensmaden op, så prøv at servere ærtemos som tilbehør. Her blender du kogte ærter og rører det sammen med kartoffelmosen, så den får en smuk grøn farve. Og selvfølgelig en dejlig smag af ærter. Den passer også fortrinlig til mit grøn mad-benspænd …