Bare fordi månedens benspænd er mad på 30 minutter, så udelukker det ikke retter i den dyrere ende og dermed også retter, du typisk serverer i weekenden. I fredags fik vi denne enkle, sommerlige og dejlige servering, hvor jeg fik udnyttet en portion jomfruhummere, som …
Jeg holdt en lille pause fra rabarbersaft-kogningen sidste weekend og lavede i stedet en portion rabarbersirup. Rabarbersirup 350 g friske rabarber 200 g lyst rørsukker 1 vaniljestang 1 stjerneanis 6-7 dl vand Snit rabarberstænglerne i mindre stykker og put dem i en gryde sammen med …
Den anden dag kom jeg hjem fra arbejde og havde absolut ikke lyst til at lave mad. Det sker heldigvis meget sjældent, og da ‘fastfood’ betyder ‘mindst en time til du modtager bestillingen’ her i byen, så fristede den løsning ikke. I stedet priste jeg mig lykkelig for månedens benspænd, så jeg havde endnu et incitament til at klare madlavningen hurtigt, og i løbet af 19 minutter fremtryllede jeg denne enkle, velsmagende og sunde ret med grønne asparges.
Grønne asparges i svøb på et leje af fuldkornspasta
2 personer
250 g grønne asparges
ca. 80 g lufttørret skinke
fuldkornspasta til to personer
salt
lidt olivenolie
½ dl mandler
Sæt en elkedel over med vand. Knæk imens ‘foden’ af hver af de grønne asparges og læg alle asparges i et ildfast fad. Hæld det kogende vand over og lad dem passe sig selv. Hæld vand i en lille kasserolle og bring det i kog. Hak imens mandlerne groft. Hæld salt og pasta i kasserollen og lad det koge. Lige inden pastaen er færdig, hælder du vandet fra de grønne asparges og deler dem i to bundter, som du omvikler med skinke. Hæld vandet fra pastaen, hæld lunkent vand over, hæld vandet fra igen og vend så lidt olivenolie i pastaen. Fordel pastaen på to tallerkner, læg et bundt grønne asparges på hver og drys med hakkede mandler. Dryp evt. lidt olivenolie over.
Tilberedningstid: 19 minutter.
Note: Det er en supersimpel ret, som oven i købet ikke er særlig stressende at lave – og så smagte den ganske frisk og sommerlig.
Det er ret usædvanligt, at jeg blogger om kage med få dages mellemrum, men jeg blev simpelthen nødt til at tage en hvid chokoladekage med til en, som trængte til forkælelse, og valget faldt på en opskrift på ‘blondies’ (brownies med hvid chokolade), som jeg …
Denne portion langtidssimret oksebov er lavet i protest – altså i protest over det dårlige vejr i sidste uge! Sommertøjet er pt. gemt godt af vejen, og med temperaturer ned til 10-12 grader mente jeg, at det ville passe fint ind med lidt simremad, så …
Så kom de danske jordbær endelig! Nu har jeg vansmægtet efter jordbær i flere måneder, så det var dejligt at kunne sætte tænderne i et saftigt rødt bær i går, da jeg fremtryllede denne jordbærkage til vores gæster. Og jeg mener fremtryllede, for jeg nåede at ændre mening 117 gange mht. indholdet, mens jeg var i gang med kagen. Det gjorde dog ikke noget, for resultatet var lige, som det skulle være – en luftig, frisk og sommerlig jordbærkage.
Chokoladecreme:
150 g god hvid chokolade – jeg brugte Ivoire Valrhona
1 dl piskefløde
½ tsk kardemomme
Pynt:
150 g danske jordbær
friske citronmelisseblade
et par spsk rabarbersaft
et lille frys meget finthakket mørk chokolade
Sukker og smør røres let og cremet. Æggene røres i et af gangen. Bland bagepulver, vaniljesukker og de to slags mel i en anden skål og rør det lidt efter lidt i æggemassen. Tag en form på ca. 18 cm i bredden, smør den grundigt og fordel dejen i den. Bag bunden ved 180 grade ri ca. 25 minutter – tjek med en tynd træpind, om bunden er gennembagt. Tag den derefter ud og lad den køle af i ca. fem minutter, inden du forsigtigt vipper den ud af formen og lader den køle helt af.
Pisk fløden til en let skum. Hak chokoladen og smelt den forsigtigt over vandbad. Lad den køle af, så den stadig er flydende, men koldere end spidsen af din lillefinger. Vend flødeskummet i chokoladen.
Læg bunden på et fad og drys kardemomme over. Fordel cremen i et tykt lag og pynt din jordbærkage med halverede jordbær og friske citronmelisseblade. Hæld forsigtigt rabarbersaften ud over bærrene og drys evt. med ultrafinthakket mørk chokolade.
Note: Jeg var meget spændt på bunden til denne jordbærkage, for jeg var bange for, at jeg havde brugt for meget mel, og at kagen ville blive alt for tung, men heldigvis tog jeg fejl – bunden blev meget luftig og lækker, og cremen og jordbærrene gik rigtig fint sammen. Jeg er ikke så god til kombinationen af mørk chokolade og jordbær, men hvid chokolade og jordbær er total win i min verden! Og hvis det skal være, så må du for min skyld gerne smøre bunden af denne jordbærkage med et tyndt lag mørk chokolade, inden du lægger den hvide chokoladecreme på – det vil også fungere rigtig godt.
I går havde vi gæster det meste af dagen, og det var jo en oplagt mulighed for at lave en benspændsret til frokost. Retten fungerer dog også fint som en let hverdagsret. Jeg må hellere indføre den sædvanlige ingrediens-oversigt, så det er lettere at købe …
Her til aften fik vi denne sommerlige ret, og selvom vejret i dag virkelig har vist sig fra den ustabile side og har budt på blæst, hagl og regn, så kunne vi alligevel nyde denne ret, mens solen skinnede. Inspirationen til retten har jeg fundet …
Månedens første benspændsret er disse forårssild, som vi fik til frokost (jeg ved godt, at vi i princippet er i en sommermåned, men jeg nægter at kalde dage med 12 grader for sommerdage!).
Opskrifterne i denne måned kommer lidt mere til at fremstå som slagplaner, for jeg skal jo holde mig inde for 30 minutter, og så gælder det om at rubbe neglene!
Første gode råd: Sæt god musik på – så arbejder du hurtigere (og har det sjovere)
Andet gode råd: Vær sikker på, at alt det køkkenudstyr, du skal bruge, er vasket af, inden du går i gang.
Retten er til to personer – det vil tage lidt længere tid, hvis den skal laves til flere (i så fald må du indhente en slave et barn eller en ægtefælle til at hjælpe dig).
Hæld vand i en kasserolle, sæt den på komfuret og sæt temperaturen på det højeste niveau. Imens vandet bringes i kog, skyller du 3-4 håndfulde små, nye danske kartofler grundigt. Kartoflerne må ikke være meget større end en frisk abrikos, og det skal gnubbes godt, så jorden kommer af. Når kasserollevandet koger, hælder du 1-2 spsk salt i og putter derefter de gnubbede kartofler i vandet.
Mens kartoflerne koger – de skal have 10-15 minutter – finder du 4-5 sildefileter frem. Jeg brugte en pakke frosne sild, jeg havde købt i supermarkedet, men kan du få helt friske sild, så brug endelig dem. I så fald skal du nok bruge færre. Skær rygfinnen af hver sildefilet og smør sildene indvendig med sennep. Sæt en pande over på komfuret, vip en gavmild klat smør af på panden og skru op for varmen. Vend sildene i en blanding af fuldkornsmel og citronkrydderi (en krydderiblanding, jeg har stående, og som jeg endelig huskede at bruge – du kan også bare bruge friskreven skal fra en øko-citron) og læg sildefileterne i det smeltede smør. Skru lidt ned for varmen og steg sildene på begge sider.
Mens dine forårssild steger, tjekker du, om kartoflerne har fået nok ved at stikke i dem med en skarp kniv. Når de har fået nok, hælder du vandet fra og hælder en enkelt portion koldt vand over kartoflerne for at køle dem lidt af. Sæt en elkedel med vand over. Tag imens en håndfuld friske asparges, knæk ‘foden’ af dem og skær dem i stykker på ca. 2 cm. Læg dem i en ildfast skål og overhæld dem med det kogende vand fra elkedlen.
Hæld de kogte kartofler i en skål og vend dem i en god sjat citronolivenolie, lidt salt samt en spsk friskhakket fransk estragon. Hæld vandet fra aspargesstykkerne og vend dem i kartoflerne. Servér det sammen med dine forårssild.
Tilberedningstid: 27 minutter.
Note: Forårssild med nye kartofler er en enkel og velsmagende ret. Den er hurtig at lave, fordi der er få råvarer, der skal tilberedes, og de skal have kort koge- eller stegetid. Jeg elsker nye danske kartofler og kan æde dem som slik (!), og derfor passer de godt i en simpel ret som denne, hvor smagen ikke forstyrres af mange forskellige krydderier.
Denne måneds benspænd er ikke en overraskelse for – i hvert fald ikke jer, der følger med på Facebook og har været med til at bestemme emnet. For et par uger siden lavede jeg en afstemning på bloggens Facebookprofil, og her løb benspændet ‘Mad på …