Vingårde i Provence
Min interesse for vin er steget gennem de senere år, og derfor var vingårde et oplagt udflugtsmål, da gemalen og jeg talte om, hvad vi ville nå at opleve på ferien i Provence.
Nu er Provence-regionen ikke just det område, der har det bedste ry på vinfronten – i mange år er det blevet forbundet med billige supermarkeds-rosévine, men det siges, at kvaliteten er blevet langt bedre i løbet af de sidste 10-15 år, og at der i dag produceres en lang række gode rosévine i området.
Det er i øvrigt primært rosévin, der produceres i Provence-området – ca. 80% af al vinproduktionen er rosé, og området står for over halvdelen af Frankrigs samlede produktion.
Vi kørte en tur i området tæt på byerne Draguignan og Saint Raphael – en tur, der bød på mange smukke og frodige vinmarker. Mange steder planter man en rose i den ene ende af hver vinstok-række. Hvis planterne angribes af sygdom, ses dette først på rosen, og vinbonden kan nå at begrænse skaderne.
Første stop var hos Château Sante Roseline.
Her var der et smukt velkomstrum, hvor besøgende har mulighed for at se de forskellige vine, der produceres – alt sammen opstillet på en pæn og indbydende måde.
Producenten har blandt andet valgt et lidt anderledes flaskedesign til en række af vinene.
Stedet producerer – som det fremgår af billedet – både rød-, hvid- og rosévine. Vi smagte en række af dem, og ikke så overraskende var det en af de dyreste rødvine, som jeg fandt mest interessant.
De besøgende havde mulighed for at se en lille film om vinproduktionen, men ellers var det begrænset, hvad der var at se. Jeg tror dog, at man kunne komme på rundvisninger på stedet, men ikke på det tidspunkt hvor vi var der.
Der ligger et lille smukt kapel ved siden af vingården. Desværre var den lukket under vores besøg, men vi gik lidt rundt i området og nød de smukke omgivelser.
Vi smuttede videre til Château Roubine, som havde et smukt men noget anderledes velkomstrum til de besøgende. Hvor den første vingård havde et professionelt og stilfuldt design, så var dette sted lidt mindre men langt mere farverigt.
Vi blev betjent af en ung kvinde, som fortalte om stedet og de tilstødende vinmarker. Det er en af de ældste vinproducenter i Provence og går helt tilbage til det 14. århundrede. Stedet fordeler deres produktion, så 60% går til rosévin, 30% til rødvin og 10% til hvidvin. Vi smagte tre forskellige rosévine og endte med at købe en med hjem – en lille og sart rosévin, som kræver sol og mindst 28 grader, når man drikker den. Jeg spår, at vi ikke når at drikke den i år…
Det er første gang, vi har besøgt sådanne steder, og vi fik ikke set så meget, som jeg havde håbet, men vi havde heller ikke planlagt turen på forhånd, og vi kom der også lige inden middagspausen. Jeg har dog fået vin blod på tanden og håber, at vi tager på en decideret vinrejse et af de kommende år.
Smukke og indbydende billeder altsååå! Jeg forestiller mig kun, at selve indtagelsen slog synet med mange længder 😉
Ikke lige med mange længder – vinene var ikke så komplicerede og nuancerede – men det var bestemt spændende at få mulighed for at kigge forbi sådan et sted. Det vil jeg gerne igen 🙂
Der er så mange smukke vingårde i frankrig og det er altid et super hyggeligt besøg værd. Og så er det jo skønt, at man tilmed får mulighed for at smage på skønne vine samtidig. Rent win-win 🙂
Nemlig – smukke omgivelser og et glas vin i hånden – så bliver det næsten ikke bedre 🙂
Aj, det lyder simpelthen så hyggeligt! Jeg har altid drømt om at køre rundt til forskellige vingårde, det er faktisk noget manden og jeg snakker om at gøre, bare i Italien eller Californien. Jeg ELSKER rosé vin, det kan være virkelig forfriskende og lifligt på en varm sommerdag. Trist, at dem I stødte på ikke var mere spændende, men det kan jo være svært at vide inden man ankommer 🙂
Jeg havde på et tidspunkt et par kolleger, der yndede at tage på ferie i Toscana-området hvert år – netop for at suse rundt og smage på en masse dejlig vin. En dag må jeg gøre dem kunsten efter 🙂
Uh så må du tage mig med! 😀 Jeg har altid drømt om at rejse rundt i Toscana – spise og drikke mig igennem et par uger 🙂 Min far og jeg taler om at tage til Bologna næste år, på sådan en far/datter gastro-tour i Emilia-Romagnas mange delikatesser. Gad vide om man kan tage både et parmiggianohjul og en hel parmaskinke med hjem i kufferten? Tror måske de ville glo lidt underligt på en hvis man tjekkede en parmaskinke ind som håndbaggage 😀
Haha, jeg tror, at lufthavnspersonalet har set lidt af hvert! Jeg har på et tidspunkt haft et par poser pasta med (smukke og lidt snørklede stykker pasta) i håndbagagen, fordi de ville blive kvast i den almindelige kuffert 🙂
Uha ja, det forstår jeg godt. Man skal passe på sin pasta! Kender du forresten Martelli på Østerbrogade? De har den absolut bedste pasta i hele verden, spaghetti martelli. Det er så sindssygt godt, at man føler sig hensat til sine drømmes Italien! Siden jeg lærte det sted at kende har jeg ikke smuglet pasta med hjem. Har til gengæld engang taget en champagneeddike fra et lille bitte parisisk vidunder af en butik med i tasken. Bogstaveligt talt, tasken væltede så flasken gik i stykker og den vidunderlige eddike blev suget op i foret, suk. Tasken var ubrugelig og det var eddiken også! Det gør stadig ondt at tale om, ak oh ve, oh smerte
Nej, den kender jeg ikke – men det lyder som en butik for mig 🙂
Tak for tippet!
Uhh at besøge vingårde er en dejlig ting, bliver helt misundelig. Det er en helt speciel ting at hente en vin frem, som man selv har hjembragt. Men pas på , det kan udvikle sig 🙂
Dejlige billeder.
Ja, det er jeg også bange for – men det ville da være en hyggelig og velsmagende hobby 🙂
Jeps, men desværre ikke spor billig 🙂
Men nå nu skal alle fornøjelser jo ikke gøres op i penge.
Det er korrekt – så må der være et par måneder med havregrød.
… det kan godt være, at min blog så bliver lidt kedelig i den periode 😀
Interessant benspænd : Hvordan pifter man en havregrød op på 30 måder.