Les Bacchanales – bedste restaurant i Vence-området

Vi var på en del restauranter på vores ferie i Provence, men den bedste var nu den Michelin-restauranten Les Bacchanales, hvor vi spiste frokost sammen med svigerforældrene. Ikke at det var et dyrt måltid – prisen afslører jeg i slutningen af anmeldelsen.

Les Bacchanales ejes af kokken Christophe Dufau, som har været gift med en dansk kvinde og derfor også taler dansk. Det oplevede vi, da han kom hen til vores bord og præsenterede dagens menu. Der er mulighed for at sidde indenfor i smukt dekorerede lokaler, men denne dag sad vi i baghaven og kunne nyde udsigten til den store urtehave, som kokkene flere gange høstede i, mens vi var der.

Mens vi ventede på maden, fik vi disse nybagte brødstænger sammen med en meget panggrøn og smuk pesto. De lyse stænger havde et snert af rosmarin over sig, mens jeg var mere i tvivl om de mørke stænger. Det var dog i det hele taget sjovt at se mørkt brød i Frankrig – det er jeg ikke vant til.

Kompakt, velsmagende og meget grøn pesto – lavet på alt godt fra urtehaven.

Til forret fik vi indbagte salturter med marinerede tomattern, marinerede og røgede ansjoser samt en urteskum. Salturterne var dyppet i en så tyndtflydende dej, at de kun lige blev sprøde og på ingen måde fedtede, hvilket indbagte sager ellers let kan blive. Det var en meget elegant og smuk servering, hvor tomaternes ekstreme sødme gik rigtig godt med de sprøde og friske nuancer. Ansjoserne overraskede positivt – de var på ingen måde ‘fiskede’ eller salte i smagen og gik rigtig godt med de andre elementer.

Til både forret og hovedret havde vi mulighed for at snacke dette lækre brød – inkl. høvlet smør til – og det krævede en vis selvbeherskelse ikke bare at spise løs, for det smagte selvfølgelig ganske godt.

Til hovedret kunne vi vælge mellem fisk eller lam, og selvom jeg elsker lammekød, så kunne jeg ikke stå for beskrivelsen af fiskeretten: multe stegt i figenblade og serveret sammen med revne trøfler, bønner, figenpuré, brændte løg og jernurt. En meget fin og anderledes servering – ret spændende med den søde puré sammen med fisken.

Nu viser jeg sjældent billeder af de retter, som gemalen spiser, men denne smukke servering blev han nødt til at fotografere – og ja, den smagte lige så godt, som den så ud.

Desserten på Les Bacchanales var den samme for alles vedkommende – en lille servering med vandmelontern og agurkestykker – begge sandsynligvis vakkuumpakket sammen med lidt sukker og derefter kogt – lagt i en mild sagosuppe sammen med friske hindbær.

På tallerkenkanten lå en supersprød marengs sammen med en ret lækker is, hvor vi dog ikke kunne placere smagen. Dejlig var den dog. En smuk, sommerlig og let dessert.

Nu er vi så heldige, at svigerforældrene er kaffedrikkere, så de snuppede sig en kop kaffe efter måltidet. Vores held bestod så i, at der også var petit fours til gemalen og jeg, da kaffen blev serveret! De skønneste trøfler smeltede på vores tunger, og de to slikkepinde – en med chokoladekage og en af sukker med karamel – var både sjove og festlige. Kreativ måde at slutte af på.

Maden på Les Bacchanales var velsmagende, spændende, overraskende, inspirerende og meget smuk, og så kostede den treretters menu kun 35 euro! Uhørt billigt i forhold til kvaliteten. Både mave og sjæl var glade og tilfredse efter den oplevelse, og jeg gik derfra med flere ideer til spændende retter, jeg gerne vil lave på et tidspunkt.

Les Bacchanales er den bedste restaurantoplevelse, jeg har haft i Provence-området gennem de sidste ti år, og det belønnes med seks stjerner. Det eneste negative ved stedet er, at det ikke ligger i Danmark, så jeg kan besøge det noget oftere!

Se også:

Le Pigeonnier