Recent Posts

Spansk-inspireret ret med rejer og pasta

Spansk-inspireret ret med rejer og pasta

Da vi var i Barcelona sidste år, fik vi en dejlig ret med skaldyr, pasta og tomatsauce. Jeg kan desværre ikke huske, hvad retten hedder, men for et stykke siden fandt jeg en pose pasta, der lignede den type, der blev brugt i retten. Denne 

Grillet blæksprutte i stærk marinade

Grillet blæksprutte i stærk marinade

Efter den pjattede rejeforret skulle vi til aftenens højdepunkt – grillet blæksprutte! Da jeg fandt ud af, at blæksprutter tilhører kategorien skaldyr, så vidste jeg med det samme, at jeg blev nødt til at købe sådan en størrelse i Torvehallerne. I sidste ende endte jeg 

Krebsehalemousse og pjattet ret med rejer

Krebsehalemousse og pjattet ret med rejer

I tirsdags havde vi besøg af min Onkel Rejsende Mac og hendes kæreste, og da de er foodies ligesom os, så kunne jeg ikke nære mig og rystede en masse retter ud af ærmet. I dette indlæg fortæller jeg om appetizer og forret, og i morgen følger resten af menuen.

Vores gæster skulle selvfølgelig have glæde af månedens benspænd, så vi startede med en lille kæk appetizer, som bestod af fiskeformede kiks toppet med krebsehalemousse og små dildkviste. Krebsehalemousse er utrolig let og hurtig at lave, så den er oplagt som appetizer, men kan også sagtens bruges som forret.

Krebsehalemousse

nok til appetizers til fire personer

125 g krebsehaler, drænede
2 spsk creme fraiche
salt og peber
½-1 tsk fintrevet skal fra øko-citron

pynt: frisk dild

Alle ingredienser blendes. Smag din krebsehalemousse til med salt, peber og citronskal. Smør krebsehalemousse på små kiks og top hver kiks med frisk dild.

OBS – denne krebsehalemousse er ret blød, da jeg skulle bruge den til meget små serveringer. Hvis du hellere vil portionsanrette din krebsehalemousse, vil jeg anbefale dig at fordoble ovenstående portion og røre den med 2-3 blade husblas, som du inden har lagt i blød i ti minutter, inden du har smeltet dem forsigtigt over et vandbad.

Sammen med krebsehapserne fik vi en lille velkomstdrink, som bestod af lidt koncentreret rabarbersaft og et skvæt Asti – sød og sommerlig.

Jeg var i legehumør, da jeg skulle lave forretten, så jeg fandt en række pynte-konkylier frem og skoldede dem i kogende vand. Derefter kogte jeg en grød på sagogryn, vand og revet skal fra øko-citron. Jeg havde ellers overvejet at farve den med lidt blå farve, men i sidste øjeblik tilføjede jeg som sagt citronskal, så grøden faktisk smagte af noget. Grøden blev en anelse for tyk – jeg ville gerne have den lidt mere vandet – men den dannede en sjov struktur, som jeg kunne ‘fastgøre’ skallerne til. Derefter rev jeg lidt citronskal over sagogrøden, og jeg lagde nogle forkogte grønlandske rejer oven på et par friske dildkviste. Ved siden af tallerkenen satte jeg en lillebitte tallerken med lidt mayonnaise (Hellmann’s). Forretten er mest af alt en undskyldning for at pille rejer og dyppe dem i mayonnaise, men det er selvfølgelig også muligt at spise grøden.

rejeforret, rejer, sagogryn
Roastbeef på grillen

Roastbeef på grillen

I søndags kastede vi os ud i at tilberede roastbeef på grillen, da vi udnyttede det gode vejr og inviterede en række venner til grillhygge i haven. Dagen inden var jeg forbi det lokale torvemarked og handle lidt ind, og her fik jeg også noget 

Hummersalat med linguine og ærteskud

Hummersalat med linguine og ærteskud

Denne smukke hummersalat fik gemalen og jeg til aftensmad i lørdags. Da jeg i sin tid fortalte gemalen, at månedens benspænd blev skaldyr, var hans første kommentar “det bliver dyrt!”. Indtil denne weekend har jeg dog primært lavet mad i den billige ende af skaldyrs-repertoiret, 

Grillmiddag og stikkelsbærsorbet

Grillmiddag og stikkelsbærsorbet

Knivmuslingerne og citronbrødene var selvfølgelig ikke det eneste, der skulle på grillen, da vi grillede i fredags, og jeg havde derfor formet en række hakkebøffer ud af noget af det gode hakkekød, som vi købte hos Bondegården for et par måneder siden. Kødet havde tabt en lille smule smag af frysningen, men det duftede og smagte stadig rigtig godt. Da jeg var forbi Torvehallerne om eftermiddagen, havde jeg blandt andet købt en lille gnalling Bornzola – en skimmelost fra Bornholms Andelsmejeri, hvor ostens smag minder om gorgonzola. Hver bøf fik en spsk ost i midten og ellers blot krydret med lidt salt og peber, inden de blev grillet. Skøn kombination, hvor osten gav lidt kant og bid til oksekødet, uden at kødets smag blev overdøvet.

Sammen med bøfferne fik vi et par salater. Først denne enkle tomatsalat bestående af smukke orange tomater, som jeg også fandt i Torvehallerne. De var vendt med friske basilikumblade og en smule olivenolie og salt.

Den anden salat var også ret simpel og bestod af champignons, squash og agurk skåret i meget små tern. De blev vendt i et par spsk friskhakkede merian og oregano og drysset med en smule salt og olie.

Grillmad mætter jo temmelig meget – eller også kommer man bare tit til at spise lidt mere, når man sidder udenfor og hygger i det gode vejr. Derfor er det også sjældent, at jeg laver dessert, når vi griller, men denne aften lavede jeg en enkel sorbet, som jeg serverede, da mørket faldt på. Opskriften har jeg var Ninjaen, og er du til desserter, der gerne må være lidt syrlige, så bør du prøve denne her.

Stikkelsbærsorbet

6-8 personer

650 g frosne stikkelsbær
3 dl fløde
flormelis efter smag – jeg brugte ca. en dl

Lad bærrene tø lidt op – præcis så meget, at de kan blendes – og hæld dem i en skål sammen med piskefløde. Blend det til en ensartet masse og smag til med flormelis. Sorbeten er forholdsvis flydende på dette tidspunkt, så stil den gerne i fryseren en halv times tid, så den når at blive lidt mere kompakt, inden du serverer den.

Grillede knivmuslinger med citronbrød

Grillede knivmuslinger med citronbrød

I forbindelse med månedens skaldyrsbenspænd har jeg også udnyttet muligheden for at eksperimentere med skaldyr, som jeg ikke før har brugt i madlavningen. Tidligere på måneden eksperimenterede jeg med hjertemuslinger, og i fredags var turen kommet til knivmuslinger, som jeg havde spottet i Torvehallerne. Det 

Restaurant Grønnegade

Restaurant Grønnegade

I sidste uge lokkede jeg gemalen med på Restaurant Grønnegade, hvor de fristede med en menu med fem små retter. Restauranten ligger i kælderetagen og virker ikke specielt prangende udefra, men vi fik en meget høflig og venlig velkomst, og servicen var generelt god og 

Langtidsstegt lammekød med salvieolie

Langtidsstegt lammekød med salvieolie

Da jeg havde gæster i søndags, havde den ene af dem inden oplyst, at hun ikke kan lide skaldyr, og da jeg generelt er en venlig sjæl, så droppede jeg månedens benspænd denne dag og besluttede mig for at lave langtidsstegt lammekød. Kødet i denne ret er den øverste del af en stor lammekølle, som jeg købte i forbindelse med lammekøds-benspændet, og da jeg har en vis forkærlighed for langtidsstegt lammekød, så kom dette stykke kød i ovnen allerede ved frokosttid. På den måde havde jeg klaret en del af madlavningen, inden gæsterne kom, og så havde jeg mere tid til dem. Kan anbefales, hvis du inviterer folk, du godt kan lide. Faktisk kan jeg i det hele taget anbefale, at du primært inviterer folk, du holder af… 😉

Tilbage til madlavningen. Som sagt er langtidsstegning godt, hvis du vil klare mange af madforberedelserne, inden gæsterne kommer. Denne madlavningsform egner sig dog ikke til de dejlige temperaturer, som vi oplever i disse dage, for dit køkken bliver lige en tand eller to lunere, når ovnen arbejder i så lang tid. Af samme grund er det primært om vinteren, at jeg langtidssteger kød.

Nedenstående er cirka-angivelser, da jeg ikke skrev målene ned undervejs.

Langtidsstegt lammekød med salvieolie

3 personer

ca. 800 g lammekød (inkl. knogle)
1 dl frisk salvie
½ dl olivenolie
1 spsk salt + mere salt
3-4 dl æblemost – ikke alt for sød

Blend salvie, olivenolie og 1 spsk salt til en grødet masse. Læg lammekødet i et fad og stik små krydser i overfladen – dvs. stik først spidsen af en smal skarp kniv et par cm ind i kødet, træk kniven ud, drej knivsbladet 90 grader og stik den atter ind i kødet. Gnub derefter kødet grundigt med salvieolien og drys evt. lidt mere salt på overfladen. Hæld æblemost i fadet. Hvis dit lammekød let vipper eller bare ikke har samme højde på hele stegestykket, så kan du stabilisere det ved at kramme et stykke stanniol sammen og lægge i fadet, så kødet kan støtte sig op af det.

Dæk derefter hele fadet til med stanniol. Hvis du har en römertopf, kan du også med fordel bruge den til at stege kødet i. Sæt fadet i ovnen og sæt temperaturen på 140 grader. Lad stegen være i fred i 5½ time. Tag dernæst stanniolen af og skær ridser i lammesværen, inden du skruer temperaturen op på 200 grader. Lad stegen få 10-15 minutter, så den kan nå at blive sprød på toppen, og tag den så ud af ovnen.

Note: Langtidsstegt lammekød er gudespise. Hvis du har haft en dårlig lamme-oplevelse og derfor undgår lammekød, så skylder du dig selv at smage langtidsstegt lammekød. Kødet er smør-mørt og meget lækkert efter den behandling.

Chokoladekage med flødeost

Chokoladekage med flødeost

I går havde jeg gæster om eftermiddagen, og de skulle selvfølgelig forkæles med et stykke kage, og det blev til denne chokoladekage med flødeost. Inspirationen fandt jeg hos Louise Lorang, men jeg fandt dog ud af, at jeg manglede et par ingredienser. Jeg improviserede derfor