Nye sjove madoplevelser
Når jeg skal bestikke rigtig forkæle gemalen, så køber jeg en pose fudge til ham. Det er muligvis hans yndlingsslik – i hvert fald er det på top3-listen – og det har jeg ikke helt forstået, eftersom fudge aldrig har sagt mig noget. Det ændrede …
Jeg lavede en krydret muslingesuppe til frokost den anden dag, da svigerforældrene var på besøg. Inspirationen til denne muslingesuppe har jeg fra Mumsfilibaba, men jeg endte med at lave en række ændringer og fyre ekstra op for krydderierne. Muslingesuppe med gulerødder og karry 5-6 personer …
Efter en god omgang jomfruhummersuppe og krabbekløer sluttede vi af med en portion lun hindbærsuppe. Sidste efterår hamstrede jeg en masse hjemmeplukkede hindbær, og det var et par af disse poser, der kom i en gryde og blev kogt til en dejlig kraftig hindbærsuppe, som blev serveret med et par skefulde hindbæris fra Løgismose og et drys lakridspulver fra Johan Bülow.
6 personer
600 g hindbær
1-2 dl vand
250 g lys rørsukker
1 vaniljestang
Hæld hindbær, vand og rørsukker i en gryde. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og put både korn og den tomme vaniljestang i gryden. Varm bærrene langsomt op og lad dem derefter småkoge i 15-20 minutter – evt. længere hvis du vil koge suppen mere ind. Rør godt i gryden. Lad din hindbærsuppe køle lidt af, inden den serveres med et par kugler is og et drys lakridspulver.
Note: Denne hindbærsuppe er god og kraftig, så den bør spises sammen med en god vaniljeis eller evt. en fuldfed creme fraiche vendt med lidt vaniljesukker og evt. lidt flormelis. En light creme fraiche vil blive for vandet og syrlig til suppen, så sørg for at kombinere din hindbærsuppe med noget, der har en vis fedme og sødme.
I går havde vi besøg af Bogormen samt hendes kæreste og den lille bøllespire, og jeg benyttede muligheden for at lave et par benspændsretter – blandt andet denne jomfruhummersuppe til forret. til den fremtryllede jeg den jomfruhummerfond, som jeg kogte nytårsaften. “Hvaba?”, siger du måske …
Jeg foretrækker at bage rugbrød på surdej, men den anden dag fik jeg lyst til at rydde lidt op i køleskabet og endte med at bage et mørkt kernerugbrød på gær. Det blev meget saftigt og ganske velsmagende. Jeg har tidligere bagt rødbedeboller, men da …
Jeg elsker indisk mad og har flere gange undersøgt, hvad København kan byde på af indiske spisesteder. Selv er jeg glad for Indian Taj, hvor jeg har haft flere gode spiseoplevelser, men flere har også anbefalet mig at prøve Al-Diwan på Vesterbro, så i sidste uge tog jeg gemalen under armen og lokkede ham med på restaurant.
Vi blev budt velkommen på Al-Diwan, hvor vi fik vinduespladser. Det var både godt og skidt, for det gav masser af lys, så det var let at få ordentlige billeder af maden, men det gav samtidig også en del støj fra gaden, da der ikke var fokuseret på støjisolering.
Til forret fik vi en række små serveringer, som vi delte. Det øverste billede viser chicken chat, der var marineret kylling med kikærter, peberfrugt, løg, kartofler, tomater og masala. En god basisret, da krydringen var mild, og retten indeholdt en god mængde grøntsager og kikærter.
Et brandvarmt fad blev sat på bordet, og denne portion mixed grill var til gengæld krydret lidt mere og havde flere smagsnuancer. I øvrigt en smuk servering, der udstrålede sommer og sol.
Sammen med de to retter fik vi også lidt tilbehør – først denne raita, som var mild og behagelig.
Der var også disse tre dressinger til forretterne, hvor den midterste var en ret ondskabsfuld og stærkt krydret sag, som vi blev advaret mod. Vi turde dog godt prøve den, men den skulle helt sikkert spises i beherskede mængder.
Hovedretten sammensatte vi selv – det var nemlig tag-selv-buffet på Al-Diwan. Normalt undgår jeg buffet-tilbud, for dels foretrækker jeg portionsserveringer, dels kan buffet-retter let ende i at blive lidt for mainstream og kedelige. Nåja – og så får de fleste mennesker spist for meget, når der er buffetbord, og jeg er ingen undtagelse.
Jeg samlede lidt forskellige retter på min tallerken og kunne konkludere, at det overordnet smagte glimrende, men at jeg savnede lidt flere udfordringer på smagspaletten. Der måtte godt have været flere stærke retter og større variation i smagsnuancerne.
Buffetbordet bød også på flere dessertmuligheder, og selvom jeg var ret mæt på det tidspunkt, måtte jeg alligevel gribe chancen for at teste, hvad restauranten kunne byde på. Nu er det indiske køkken ikke ligefrem kendt for sine desserter, så jeg tog også en lille tallerken og holdt mig til disse to smagsprøver, som var milde, forholdsvis søde og ret uskadelige. Ikke lige mig. Det var lidt for bløbbet og kedeligt.
Samlet set var maden på Al Diwan udmærket, hvor forretterne helt sikkert var det mest interessante. Jeg savnede lidt mere spræl og kant og følte, at alt for mange af retterne var tilpasset danske smagsløg. Lidt ærgerligt, for der er jeg trods alt blevet udfordret mere på Indian Taj.
Til gengæld er betjeningen hos Al Diwan god, venlig og nærværende, og vi følte os meget velkommen, da vi spiste der. Jeg elsker, når tjenere udstråler glæde og stolthed over det sted, de arbejder for. Betjeningen er også med til at hive oplevelsen op på fire stjerner ud af seks.
Her er et close-up billede af min frokost i dag – nemlig hjemmelavet krebsehalesalat. Det er jo oplagt at eksperimentere lidt med forskellige frokostretter, når nu jeg har et benspænd med skaldyr, som egner sig rigtig godt til hurtige og kolde retter. Krebsehalesalat er i …
En af de få muslingetyper, der er relativt let at få fat på her i Danmark, er blåmuslinger. De er tilmed ikke lige så dyre som mange andre muslingearter, og derfor skulle man tro, at blåmuslinger var noget, som danskerne spiser med jævne mellemrum, men …
Torsdag eftermiddag lavede jeg shop and run i Torvehallerne, da jeg nåede et par hurtige runder i hallerne, inden jeg susede hjem for at lave mad til svigerforældrene, som kom på besøg hos os. Vi sørgede for maden, og de sørgede for vinen, og da månedens benspænd er skaldyr, havde jeg bedt dem om at tage hvidvin med, som passede til det.
Gemalen havde tændt op i grillen, da jeg kom hjem, for vi ville servere grillede kammuslinger som forret. Grillede kammuslinger er superhurtige at lave, for muslingerne skal kun have ganske kort på grillen.
4 personer
8 store kammuslinger – gerne fra fiskehandleren
lidt koncentreret hyldeblomstsaft
lidt rapsolie
salt
1½-2 avokadoer skåret i små tern
lidt frisk citronmelisse, hakket
citronsaft
Kammuslingerne vendes hurtigt i lidt hyldeblomstsaft og pensles derefter med rapsolie. De steges kort tid på grillen – 1-2 minutter på hver side – og drysses med lidt salt. Avokado, citronmelisse, lidt citronsaft og lidt hyldeblomstsaft vendes grundigt og smages til med salt.
Servér de grillede kammuslinger med det samme i selskab med avokado-salsa og i dette tilfælde nogle friskfangede asparges fra svigerforældrenes have.
Note: Det er ikke sidste gang, vi serverer grillede kammuslinger, for nøj hvor var det godt! Så saftige, velsmagende og møre. Jeg legede lidt og tilføjede lidt Hellmann’s mayonnaise ved siden af de fine asparges, men der er rigelig fedme fra avokado og kammuslinger, så det synes jeg bare, du skal undlade.
Vi fik en glas Lacheteau Muscadet Sevre-et-Maine Sur Lie 2010 , og vinen var tilpas frisk og let til, at den gik glimrende til kammuslingerne, og det lille pift af citrus fra vinen klædte retten.
Til hovedret fik vi disse koteletter, som jeg havde købt hos Slagter Lund. De smagte ganske fint, men jeg havde nok bedt om stykker med en bedre fedtmarmorering, hvis jeg havde tænkt mig lidt om.
Jeg havde planlagt, at vi skulle have øl til – Bøgebryg fra Skovlyst – men da disse øl hælder til den mørke side (i smagen…!), sørgede jeg for at krydre koteletterne mere ved først at smøre dem med mjødsennep og derefter drysse dem med røget paprika og salt.
Koteletterne blev grillet, mens jeg lavede salaten, der bestod af fintsnittet romainesalat og friske ramsløg, små italienske tomater (kan desværre ikke huske sorten) og peberfrugt.
Salaten blev vendt i en sødmefuld dijonsennep-dressing. Derudover grillede vi aubergine-skiver.
Når nu jeg var forbi et sted med flere ostepushere, så skulle jeg selvfølgelig også have lidt lækre oste med hjem, og jeg faldt for disse tre – den forreste hed noget a la ‘Vestervangen’ og var med vinknas (vinblade tror jeg). En forholdsvis kraftig og fyldig ost, der dog hverken var skarp eller bitter i smagen. Den passede rigtig godt sammen med et par dråber blomsterhonning.
Osten, der ligner et lagkagestykke, var med fine lag ramsløg, og de gav et lille elegant snert af hvidløg til smagen. Den bagerste ost var en mild Svenbo, som alle kunne være med på.
Sammen med ostene nød vi et glas Arthur Metz Steinklotz Alsace Grand Cru Riesling 2009, der lige havde en tand mere fylde en vinen, vi fik til forret, og derfor passede bedre til ostene. Hvidvin til ost er efterhånden blevet mere almindeligt, og de fyldige hvidvine går da også tit bedre til ost end rødvin gør.
Mens vi spiste ost, fik vi besøg af nabokatten, som allerede har opdaget, at vi er begyndt at have åbne vinduer, når vi er hjemme. Vi har allerede hilst på ham flere gange i stuen (hvor han så fik meget travlt med at forlade etablissementet igen), og jeg forudser en sommer, hvor vi skal holde rigtig meget øje med, at det kun er vores to egne katte, vi fodrer på… 🙂
Jeg sparker månedens benspænd i gang med denne enkle ret med hjertemuslinger, som jeg lavede til frokost tidligere på ugen. Jeg har ikke eksperimenteret så meget med muslinger før, for de er ikke helt lette at få fat på her i byen, men så er …