Nye sjove madoplevelser
I går havde vi gæster det meste af dagen, og det var jo en oplagt mulighed for at lave en benspændsret til frokost. Retten fungerer dog også fint som en let hverdagsret. Jeg må hellere indføre den sædvanlige ingrediens-oversigt, så det er lettere at købe …
Her til aften fik vi denne sommerlige ret, og selvom vejret i dag virkelig har vist sig fra den ustabile side og har budt på blæst, hagl og regn, så kunne vi alligevel nyde denne ret, mens solen skinnede. Inspirationen til retten har jeg fundet …
Månedens første benspændsret er disse forårssild, som vi fik til frokost (jeg ved godt, at vi i princippet er i en sommermåned, men jeg nægter at kalde dage med 12 grader for sommerdage!).
Opskrifterne i denne måned kommer lidt mere til at fremstå som slagplaner, for jeg skal jo holde mig inde for 30 minutter, og så gælder det om at rubbe neglene!
Retten er til to personer – det vil tage lidt længere tid, hvis den skal laves til flere (i så fald må du indhente en slave et barn eller en ægtefælle til at hjælpe dig).
Hæld vand i en kasserolle, sæt den på komfuret og sæt temperaturen på det højeste niveau. Imens vandet bringes i kog, skyller du 3-4 håndfulde små, nye danske kartofler grundigt. Kartoflerne må ikke være meget større end en frisk abrikos, og det skal gnubbes godt, så jorden kommer af. Når kasserollevandet koger, hælder du 1-2 spsk salt i og putter derefter de gnubbede kartofler i vandet.
Mens kartoflerne koger – de skal have 10-15 minutter – finder du 4-5 sildefileter frem. Jeg brugte en pakke frosne sild, jeg havde købt i supermarkedet, men kan du få helt friske sild, så brug endelig dem. I så fald skal du nok bruge færre. Skær rygfinnen af hver sildefilet og smør sildene indvendig med sennep. Sæt en pande over på komfuret, vip en gavmild klat smør af på panden og skru op for varmen. Vend sildene i en blanding af fuldkornsmel og citronkrydderi (en krydderiblanding, jeg har stående, og som jeg endelig huskede at bruge – du kan også bare bruge friskreven skal fra en øko-citron) og læg sildefileterne i det smeltede smør. Skru lidt ned for varmen og steg sildene på begge sider.
Mens dine forårssild steger, tjekker du, om kartoflerne har fået nok ved at stikke i dem med en skarp kniv. Når de har fået nok, hælder du vandet fra og hælder en enkelt portion koldt vand over kartoflerne for at køle dem lidt af. Sæt en elkedel med vand over. Tag imens en håndfuld friske asparges, knæk ‘foden’ af dem og skær dem i stykker på ca. 2 cm. Læg dem i en ildfast skål og overhæld dem med det kogende vand fra elkedlen.
Hæld de kogte kartofler i en skål og vend dem i en god sjat citronolivenolie, lidt salt samt en spsk friskhakket fransk estragon. Hæld vandet fra aspargesstykkerne og vend dem i kartoflerne. Servér det sammen med dine forårssild.
Tilberedningstid: 27 minutter.
Note: Forårssild med nye kartofler er en enkel og velsmagende ret. Den er hurtig at lave, fordi der er få råvarer, der skal tilberedes, og de skal have kort koge- eller stegetid. Jeg elsker nye danske kartofler og kan æde dem som slik (!), og derfor passer de godt i en simpel ret som denne, hvor smagen ikke forstyrres af mange forskellige krydderier.
Denne måneds benspænd er ikke en overraskelse for – i hvert fald ikke jer, der følger med på Facebook og har været med til at bestemme emnet. For et par uger siden lavede jeg en afstemning på bloggens Facebookprofil, og her løb benspændet ‘Mad på …
Da vi var i Barcelona sidste år, fik vi en dejlig ret med skaldyr, pasta og tomatsauce. Jeg kan desværre ikke huske, hvad retten hedder, men for et stykke siden fandt jeg en pose pasta, der lignede den type, der blev brugt i retten. Denne …
Efter den pjattede rejeforret skulle vi til aftenens højdepunkt – grillet blæksprutte! Da jeg fandt ud af, at blæksprutter tilhører kategorien skaldyr, så vidste jeg med det samme, at jeg blev nødt til at købe sådan en størrelse i Torvehallerne.
I sidste ende endte jeg dog kun med at købe en halv sprutte (dvs. et kilo blæksprutte), for det er den mængde, fiskehandleren anbefaler til fire personer. Med en god appetit – og færre retter end de fire, jeg serverede denne aften – så kan du dog godt købe mere blækspruttekød, men i dette tilfælde var et kilo nok.
Blæksprutten var renset, da jeg købte den, så jeg kunne tage direkte hjem fra fiskehandleren og fryse den ned – jeg købte den nemlig om fredagen og skulle først bruge den om tirsdagen. Jeg tog den dog op allerede søndag aften og lod den tø op i køleskabet, og mandag aften blev den kogt i letsaltet vand i 25-30 minutter.
Blæksprutten blev gnedet i en marinade af 2-3 spsk koncentreret tomatpuré, 1½ tsk chipotle (stærk), 1 tsk salt og 1 spsk mørk sirup, og den blev derefter puttet i en tætlukket pose og lagt i køleskabet til næste aften.
Lige inden, vi satte os til at spise forretten, var det tid til at grille blæksprutten. Den fik ca. et kvarter på grillen. Der skulle selvfølgelig være et stykke grillet blæksprutte til hver, så blæksprutten blev delt i fire dele – helst en arm til hver person! – og serveret på et leje af sort pasta og fennikelstrimler, der var vendt i lidt æble-balsamico. Den sorte pasta er i øvrigt en indirekte morsomhed – man bruger nemlig blæksprutteblæk til at farve pasta sort.
Grillet blæksprutte er fast i kødet men også mør og lækker – på ingen måde elastik-sej som præfabrikerede blæksprutteringe godt kan være. Vær opmærksom på, at blæksprutter svinder ca. 50%, når de koges, men at blækspruttekød også mætter meget.
Vi nød en Domaine Bourillon Dorleans Vouvray Sec fra 2009 til maden – anbefalet af min vinhandler, som fremhævede den som en af de bedste vine til skaldyr, hvis man nu ikke skulle gå den klassiske vej og vælge en Chablis. Den fungerede også ganske godt til retten, selvom jeg havde krydret denne grillet blæksprutte så meget, at en lidt tungere vin også ville have fungeret.
Det er efterhånden blevet en vane at sætte ost på bordet, når vi har besøg af vores gourmetvenner, og denne gang var ingen undtagelse. Jeg havde købt en ravost (forrest), høost (til højre) og brännvins kubbe (til venstre) i Torvehallerne samt en Vesterhavsost (bagerst) i den lokale Kvickly, hvor den var på tilbud til 10 kr! Sammen med ostene fik vi rugkiks, hindbærsirup og en lækker anishonning, som jeg købte på et julemarked for et lille halvt år siden.
Middagen sluttede af med denne lille og sommerlige dessert bestående af kugler af netmelon i en lage af koncentreret hyldeblomstsaft, en sjat Asti og en smule anishonning og toppet med fintstrimlet æblemynte.
Maj måneds benspænd er ved at være ovre og et nyt lurer i kulissen – tilmed et benspænd, som flere af jer har været med til at vælge! Men inden da skal jeg lige nå forbi Mors, hvor der er skaldyrsfestival i dag! Lyder det ikke spændende? Jeg glæder mig i hvert fald. Hav en god weekend!
I tirsdags havde vi besøg af min Onkel Rejsende Mac og hendes kæreste, og da de er foodies ligesom os, så kunne jeg ikke nære mig og rystede en masse retter ud af ærmet. I dette indlæg fortæller jeg om appetizer og forret, og i …
I søndags kastede vi os ud i at tilberede roastbeef på grillen, da vi udnyttede det gode vejr og inviterede en række venner til grillhygge i haven. Dagen inden var jeg forbi det lokale torvemarked og handle lidt ind, og her fik jeg også noget …
Denne smukke hummersalat fik gemalen og jeg til aftensmad i lørdags. Da jeg i sin tid fortalte gemalen, at månedens benspænd blev skaldyr, var hans første kommentar “det bliver dyrt!”. Indtil denne weekend har jeg dog primært lavet mad i den billige ende af skaldyrs-repertoiret, men udover knivmuslinger købte jeg også en hel hummer, da jeg var i Torvehallerne, og den skulle forvandles til en frisk, lækker og indbydende hummersalat.
Hummer er dyr spise, og det var da også første gang, at jeg har leget med sådan en størrelse i et køkken. Af samme grund inviterede jeg gemalen med i madlavningsprojektet, for ligesom jeg synes han også, at det er spændende at eksperimentere i køkkenet og lære ‘nye’ råvarer at kende.
Hummeren var levende, da jeg købte den, og jeg talte med fiskehandleren om, hvordan jeg bedst skulle transportere den, når den skulle med hjem. Han anbefalede, at den blev pakket ind i avispapir og lagt i en pose med noget is, så den ville ligge køligt og mørkt under transporten. Det ville få hummeren til at døse hen. Hvis han slog den ihjel med det samme, ville det frigøre en væske i hummerens hoved, som kunne skade kødet, så det er bedst at fragte den levende hummer med hjem og så selv slå den ihjel.
Vel hjemme blev hummeren pakket ud, og den blev nærstuderet, inden vi skulle i gang med madlavningen. Da Luna kom forbi i samme nu, fik hun også lov til at hilse på køkkenets nye gæst, men hun virkede ikke synderlig imponeret og foretrækker (heldigvis) stadig kattemad. Det er også meget billigere…
Hvordan slår du så en hummer ihjel på den mest humane måde? Vi googlede os frem til et par løsninger, og ovenstående er den, vi fulgte, hvor du lægger hummeren på ryggen og stikker en kniv i den mellem de forreste ben. Der er også andre, der foreslår, at man stikker en kniv ned i hovedet på hummeren, lige inden den koges. Hovedsagen er, at mange anbefaler, at hummeren dræbes, lige inden den smides i det kogende vand, for selvom det er tvivlsomt, hvor meget en hummer kan nå at føle, inden den dør i det kogende vand, så virker det en kende brutalt i disse politisk korrekte tider.
Men altså – vi lagde hummeren i fryseren et kvarters tid, så kulden fik den til at gå i dvale, og derefter blev den lagt på ryggen af et spækbræt og slået ihjel, inden den røg i det letsaltede og kogende vand.
Hummeren fik ca. et kvarter i det kogende vand. Afhængig af størrelse skal en hummer koges i 12-20 minutter. Derefter fiskes hummeren op af vandet og lægges på et spækbræt. Flæk hummeren på langs og pil forsigtigt kødet ud af hummeren. Husk også at tage kødet ud af kløerne – det er lidt mere besværligt, men med lidt tålmodighed kommer du langt.
Vi skulle først bruge hummerkødet om lørdagen, så det blev lagt en en mild saltlage og stillet i køleskab. Hummerkød kan holde sig i op til to dage, hvis det ligger i saltlage.
Dagen efter blev hummerstykkerne fisket op af saltlagen og skyllet kort i koldt vand. Jeg fandt noget meget politisk korrekt frisk linguine frem (både økologisk og med fuldkorn i), som jeg havde købt få dage inden, men du kan selvfølgelig også lave en gang frisk pasta selv.
2 personer
kødet fra en kogt hummer
½ pakke frisk fuldkornslinguine
fintrevet skal fra ½ øko-citron
olivenolie
ærteskud
½ bundt meget tynde, fine danske asparges
salt
Skær hummerkødet i mundrette stykker. Knæk det nederste af hver asparges og læg dem i et ildfast fad. Hæld kogende vand over og lad dem trække i det varme vand. Kog imens pastaen som anvist på pakken og skyl det derefter i semi-koldt vand. Bland pastaen med citronskal, olivenolie og lidt salt. Vend hummerkødet og ærteskud i. Tag forsigtigt de varme asparges op af vandet og skær dem i mindre stykker. Vend aspargesstykkerne i din hummersalat og servér med det samme.
Note: Hummersalat er muligvis en utraditionel måde at få hummer på, men smagsmæssigt var den et hit. Det er ikke en ret, der må krydres alt for meget, så hummeren bliver overdøvet, og derfor passer den godt med de spæde grønne grøntsager.
Min hummersalat blev nydt sammen med et glas Tavel 2009, som min vinhandler anbefalede mig, da jeg bad om en vin, der passer til hummer. Tavel er en rosé, som er lidt kraftigere end de typiske rosévine, man som dansker støder på, men vinens pondus og sødme går godt sammen med hummeren, ligesom den også er dejlig at nippe til, når maden er spist op.
Knivmuslingerne og citronbrødene var selvfølgelig ikke det eneste, der skulle på grillen, da vi grillede i fredags, og jeg havde derfor formet en række hakkebøffer ud af noget af det gode hakkekød, som vi købte hos Bondegården for et par måneder siden. Kødet havde tabt …