Recent Posts

Pizzaer i Provence

Pizzaer i Provence

Frankrig kan byde på mange kulinariske oplevelser, men selv på en sommerferie skal der være plads til en pizza eller to. En af dagene spiste hele familien på pizzarestauranten Bamboo i den lille by Le Rouret. Vi havde håbet på at sidde udenfor, da stedet 

Sommerlige frugtsupper – abrikossuppe og ferskensuppe

Sommerlige frugtsupper – abrikossuppe og ferskensuppe

Frugtsupper er en af de letteste – og mest oversete – sommerdesserter, du kan lave. De er friske, søde og læskende og er samtidig en perfekt måde at bruge meget modne frugter (og bær, for du kan selvfølgelig også lave dessertsupper på bær). Fremgangsmåden er 

Pragtfulde Provence

Pragtfulde Provence

Provence, Frankrig, rejseJeg er netop hjemvendt fra en dejlig ferie i det franske. 10 dage i Provence blev det til denne gang, og de blev nydt i fulde drag.

Provence, Frankrig, rejseTemperaturen lå mellem 28 og 33 grader, men vi havde dog to dage med overskyet vejr, så vi lige kunne vænne os til solen og varmen, og ellers var der altid poolen, som vi kunne hoppe i, når vi fik det for varmt. Jeg syntes dog, at den var allerbedst, når solen var gået ned…

Vi nåede tilmed at blive usolidarisk brune, men jeg er bange for, at det hurtigt forsvinder med den vejrudsigt, som DMI pt. viser for Danmark den næste uge *argh*

Provence, Frankrig, rejse, Les BacchanalesDet var en rigtig afslapningsferie sammen med familien, hvor der var fokus på hygge, læsning og små udflugter – og masser af god mad. Der var både plads til besøg på avantgarde-restauranter…

Provence, Frankrig, rejse, blæksprutte i tomatsauce… og madlavning med lækre råvarer i eget køkken…

Provence, Frankrig, rejse, tomater… oven i købet med smukke tomater…

Provence, Frankrig, rejse, rødvinDer blev drukket rødvin…

Provence, Frankrig, rejse, rosévin… og voksensaftevand rosévin i gavmilde mængder (hermed også en undskyldning til Sundhedsstyrelsen for ikke at overholde den anbefalede alkoholmængde den uge – men kold rosévin er bare så godt i varmen…).

Provence, Frankrig, rejse, osteHvis der findes ostekvoter, så har jeg helt sikkert også overskredet dem i den forgangne uge – oh, hvilke herlige oste vi har mæsket os med!

Provence, Frankrig, rejse, drinkUnder ferien har jeg selvfølgelig heller ikke glemt mine ‘benspændsforpligtelser’, så der blev også mikset et par sommerdrinks.

Provence, Frankrig, rejse, croissantIngen ferie uden søde sager. Frankrig er – i mine øjne – det eneste sted hvor du kan få en anstændig croissant, så det fik vi også flere gange i løbet af ferien…

Provence, Frankrig, rejse, kager… ligesom der også var plads til en smuk kage…

Provence, Frankrig, rejse, frugtsuppe… og hjemmelavede frugtsupper…

Provence, Frankrig, rejse, vinmark… og en af dagene tog vi på en lidt længere udflugt for at se på vinmarker og smage flere af de lokale vine.

Jeg fortæller mere om oplevelserne de kommende dage, hvor du kan se frem til indlæg om gode (og dårlige) restauranter, lokale vinproducenter, madlavning i det franske og opskrifter på søde sommerdrinks.

Chihuahua – syrlig tequiladrink

Chihuahua – syrlig tequiladrink

Jeg har købt lidt forskellige slags juicer – også flere, som jeg normalt ikke drikker – så der er noget at vælge imellem, når jeg skal mikse drinks i denne måned. En af disse er grapefrugtjuice, som normalt er lidt for surt syrligt til mig. 

Rabarberballade – rabarberdrink

Rabarberballade – rabarberdrink

Hvis du huskede at lave en portion rabarbersaft i sidste måned, så skynd dig at lave denne rabarberdrink, mens du stadig kan få friske danske jordbær. Det er en yderst simpel drink, der omfavner den danske sommer i et sødt, rødt kram, og det er 

Juli: Cocktails og drinks

Juli: Cocktails og drinks

Jeg ved godt, at det danske vejr ikke ligefrem indbyder til havefester og solbadning ved stranden, men vil sommeren ikke komme til os, så må vi selv trylle solskinnet frem, og hvad er mere sommerligt end farverige drinks?

Jeg har flere bøger med drinksopskrifter, men jeg bruger dem utrolig sjældent, for drinks indbyder til improvisation, og derfor vil denne måned også byde på en del sjove eksperimenter. Da jeg ofte køber likører og spiritus med hjem fra diverse ferier, så vil der muligvis være drinks, der er svære at lave, fordi spiritussen ikke kan købes i de almindelige supermarkeder. Heldigvis er der en del vinhandlere og specialbutikker, som også er ret velbevandrede i likører og spiritus, og som du kan ty til.

Hvis du ikke er til alkohol, så fortvivl ikke – jeg skal prøve at huske at lave et par non-alkoholiske drinks.

Velkommen til en måned med fest og farverskål!

Se de funky drinks, jeg lavede i denne måned

Rispapirruller med kødsauce og grøntsager

Rispapirruller med kødsauce og grøntsager

Rispapirruller er, hvad jeg vil kalde en ‘klassisk hurtig ret’ i vores hjem, for det er en af mine yndlingsløsninger, når aftensmaden ikke må tage for lang tid. Jeg bruger gerne rejer + grøntsager – gerne med peanutsauce til – men du kan i princippet 

Sommerklassiker på 10 minutter

Sommerklassiker på 10 minutter

Rester i køleskabet er en gave for dem, der gerne vil lave hurtig aftensmad. I stedet for at se på dem som irriterende levninger, der i bedste fald spises på madpakken og i værste fald smides ud, så brug dem i stedet til en omgang 

Kyllingewokret

Kyllingewokret

En af de letteste måder at lave hurtig mad på er ved at smide grøntsager i en wok og lynstege dem. Wokmad er per definition mad med hurtig tilberedningstid, og det passer jo som fod i hose mht. denne måneds benspænd, så selvfølgelig skulle jeg lave en kyllingewokret.

Wokretter kan varieres i det uendelige. Denne kyllingewokret er en ret enkel udgave, men du kan selvfølgelig pifte den op med flere smagsgivere. Jeg er for eksempel ret glad for tørrede limeblade i asiatisk mad og kunne snildt finde på at putte det i sådan en ret her, men også finthakket ingefær, hvidløg eller galanga vil være godt. Du kan også overveje at slutte af med at drysse lidt saltede peanuts eller friske basilikumblade over din kyllingewokret.

Frem med wokpanden – here we go!

Kyllingewokret

2 personer

2 kyllingefileter
lidt chiliolie – eller rapsolie + 1 tsk chiliflager
2-3 tsk grøn karrypasta
1 løg
2 nudelreder
2 håndfulde frosne sukkerærter
3 dl grøntsagsbouillon
1 lille dåse kokosmælk
citronsaft
salt
risvin – kan evt. erstattes af hvidvinseddike eller helt udelades

Pil løget og snit den i tynde både. Hæld lidt chiliolie i en wok, sæt den på komfuret og skru højt op for varmen. Put løgbåde og karrypasta på panden og lad det svitse i et par minutter. Skær imens kyllingefileterne i tynde strimler og smid dem derefter i wokken. Rør jævnligt i wokken og sørg for, at kyllingestykkerne er brunet på alle sider. Tilsæt grøntsagsbouillonen og nudlerne og lad det simre et par minutter. Tilsæt kokosmælken og ærterne og lad din kyllingewokret simre videre, indtil nudlerne er helt klar. Smag til med citronsaft, salt og risvin.

Tilberedningstid: 18 minutter.

Note: Denne kyllingewokret er enkel og hurtig aftensmad, som kan varieres i det uendelige, er en oplagt måde at få ryddet op i grøntsagsskuffen og i øvrigt genererer meget lidt opvask.

Spidskål og lammepølser på 9 minutter

Spidskål og lammepølser på 9 minutter

Dette er muligvis månedens hurtigste ret. Den er tilberedt på 9 minutter, og jeg tror ikke, at jeg kan komme længere ned uden at ty til færdigprodukter – om det så er hjemmelavede eller købte. Retten består af meget få råvarer, og derfor er det