Recent Posts

Brombærkoldskål

Brombærkoldskål

Der er nu ikke noget som en portion god, klassisk koldskål en varm sommeraften, og selvom jeg har prøvet både flere jordbær- og hindbærvarianter gennem tiden, så er der intet, der slår den klassiske udgave – måske fordi jeg elsker at skrue op for citronsmagen, …

Blommemarmelade med kanel

Blommemarmelade med kanel

Tidligere på ugen faldt jeg over nogle store, mørkerøde, og saftige blommer hos en af grønthandlerne, og sådan en pose måtte straks med hjem. Da jeg havde nydt et par stykker i rå udgave, blev resten af frugterne skyllet og udstenet, inden de blev kogt …

Fuldkornsboller med tomater og grillede artiskokker

Fuldkornsboller med tomater og grillede artiskokker

Jeg bruger ofte surmælksprodukter i boller og brød, for det giver en god saftighed til bagværket og sørger for, at det holder sig frisk og blødt i længere tid. Faktisk er en rest kærnemælk eller tykmælk tit en god anledning til at bage en portion madboller, og sådan en undskyldning havde jeg den anden dag, da jeg havde lidt tykmælk, som skulle bruges. I køleskabet var der også et halvt glas grillede artiskokker, som trængte til at blive brugt, og de kunne jo meget passende hakkes i mindre stykker og puttes i dejen.

Fuldkornsboller med tomater og grillede artiskokker

ca. 9 boller

15-20 g gær
2½ dl varmt vand
2½ dl tykmælk
2 tsk salt
½ glas grillede artiskokker, afdryppede og hakket i mindre stykker
1 dl rugflager
1 dl havregryn
1 dl fuldkornshvedemel
hvedemel

tomater, salt og olivenolie som pynt

Rør vand og tykmælk sammen – væsken må ikke være varmere end spidsen af din lillefinger. Rør gæren ud i den og rør derefter ingredienserne i væsken i nævnte rækkefølge. Slut af med hvedemel – tilsæt det lidt af gangen, men pas på at du ikke bruger for meget. Dejen skal være fugtig uden at klæbe for meget. Dæk dejen til med et fugtigt klæde og lad den hæve i 1-2 timer, indtil den er nået dobbelt størrelse.

Sæt ovnen til 220 grader og form forsigtigt boller af dejen – de skal ikke æltes men blot lempes løs fra den store klump dej og formes direkte på den bagepapirklædte bageplade. Skær tomater i skiver og læg skiverne oven på bollerne. Slut af med lidt olivenolie og salt oven på hver bolle. Bag dem i ovnen i 20-25 minutter.

Note: Bollerne ville være saftige i sig selv, men når de kombineres med grillede artiskokker og friske tomater, så bliver det lækre madboller, som du kan spise, som de er. Det er dog også muligt at flække dem og spise dem med pålæg på, hvis det skal gå vildt for sig 🙂

Syltede drueagurker med dild og fennikelfrø

Syltede drueagurker med dild og fennikelfrø

Min far laver verdens bedste syltede drueagurker OG verdens bedste syltede asier! Af samme grund har jeg aldrig selv forsøgt mig i den retning, for det ville jo være helt umuligt at komme op på siden af. Ikke desto mindre har jeg netop leget med …

Brombærlikør med lakridstwist

Brombærlikør med lakridstwist

I søndags afrimede vi fryseren, hvilket var en fin anledning til at få brugt et par ting, jeg lige faldt over. Det gik blandt andet ud over en pose brombær, som jeg købte i foråret, og som jeg havde lyst til at forvandle til brombærlikør. …

Kulmulefilet med kantareller og forårsløg

Kulmulefilet med kantareller og forårsløg

I sidste uge var jeg et smut forbi Torvehallerne for at købe fisk, ost, creme fraiche (!) og diverse frugt og grønt – herunder kantareller. Jeg havde fået den fiske fikse idé at kombinere kantareller med fisk, men jeg var ærlig talt lidt i tvivl om, hvad jeg burde kombinere, så jeg spurgte fiskehandleren, der foreslog kulmule. Sådan en filet kom med hjem.

Jeg skar et stykke på ca. 300 gram, gnubbede skindsiden med salt og smed den på panden (med skindsiden nedad) sammen med en god klat smør. Mens det stegte, ordnede jeg et bundt forårsløg samt 200 g kantareller. Da fisken havde fået nok på den ene side, blev den vendt, og forårsløgene blev lagt i en ring omkring den. Så undgik jeg også at tage en tredje pande i brug.

kulmulefilet, kulmule, kantareller, svampe, forårsløg

Nr. to pande var nemlig sat over på dette tidspunkt, og hvor kantarellerne stegte i en god klat smør. Et par tsk frisk timian blev smidt på, og da kantarellerne var ved at være møre, fik de lige en dl piskefløde at svømme i og blev krydret med lidt salt og peber.

Det er muligvis en lidt anderledes kombination, men ikke desto mindre går kantarellerne overraskende godt sammen med kulmulefileten, og middagen blev nydt på terrassen – tilmed i solskin! Så bliver det ikke bedre…

Kager med Spider-Man og Cars

Kager med Spider-Man og Cars

I morgen har Ældstenevøen fødselsdag, og når man nu fylder hele fem år, så har man også et par klare ønsker til fødselsdagskagerne – en med Spider-Man og en med Lynet McQueen fra Cars. Nu er jeg ikke vant til så præcise ønsker – faktisk …

Kylling med citronmelisse, gulerødder og ramsløgspesto samt lun kyllingesalat

Kylling med citronmelisse, gulerødder og ramsløgspesto samt lun kyllingesalat

Kig nøje på denne økokylling. Den vejer 1400 gram, og alligevel fik jeg 7 portioner mad ud af den – dvs. aftensmad til gemalen og jeg tre dage i træk samt frokost til mig en enkelt dag. Ikke dårligt! Den første aften blev kyllingen gnubbet …

Sund yoghurtis med banan og blåbær

Sund yoghurtis med banan og blåbær

Jeg startede månedens benspænd med et par hovedretter den anden dag, og dem fortæller jeg om senere i dag. I første omgang vil jeg dog vise denne simple og sunde dessert, som jeg lavede tidligere på ugen. Den tager få minutter at lave og kan varieres en del, så det er en fin løsning en aften, hvor du har lyst til lidt sødt.

Yoghurtis med banan og blåbær

2 personer

1½ frosne bananer
2-2½ dl yoghurt naturel
½ tsk vaniljesukker
blåbærsirup
friske blåbær

Blend bananerne sammen med yoghurt og vaniljesukker til en cremet masse. Hvis du ønsker en mere fast konsistens, så sæt isen i fryseren i 10 minutter. Hæld isen i to rødvinsglas og hæld en smule blåbærsirup over. Top med friske blåbær.

Note: Jeg havde egentlig planer om at bruge noget kærnemælk til isen, eftersom jeg ønskede en frisk og syrlig dessert, men så opdagede jeg en sjat yoghurt, der trængte til at blive brugt, og pludselig fik desserten et strejf af Stop Spild af Mad – og det er jo ikke så ringe endda. Det er en frisk dessert – ikke for sød – men den smelter hurtigt, så det gælder om at spise den med det samme.

Blåbærsiruppen købte jeg hos en økologisk forhandler på et tidspunkt, og blåbærrene er fanget i egen have.

August: Surmælksprodukter

August: Surmælksprodukter

For et par måneder siden foreslog en af bloggens læsere, at jeg skulle have et benspænd med surmælksprodukter, og ideen var så god, at jeg straks besluttede mig for at gennemføre den i august måned! Men hvad er surmælksprodukter egentlig? Ifølge Gyldendals åbne Encyklopædi, så …