Piskeriset på Eventyr

Nu hvor månedens benspænd er præsenteret, kan jeg jo lægge ud med denne ret, som måske ikke er decideret engelsk, men som i hvert fald er inspireret af landet. Jeg forbinder i hvert fald engelsk mad med blandt andet kartoffelmos og bacon – især kvalitetsbacon, for gennem mange år er danskerne blevet tudet ørerne fulde med, at vi eksporterer al kvalitetsbaconen til udlandet og køber selv det dårligste.

Men ikke længere. Jeg har nemlig fundet en god grisepusher i Pers Griseri, hvor jeg for nylig købte lidt gode sager – heriblandt en lille ribbensteg samt en pakke bacon. Og lad mig sige det med det samme – det var nok den bedste bacon, jeg har smagt. Vi nød den i hvert fald i fulde drag, for den var ikke oversaltet, som billig bacon tit kan være, og der var en fin røget kødsmag, når man satte tænderne i baconen. Helt klart noget jeg må købe mere af ved lejlighed.

Jeg fandt kartofler frem og vaskede ca. 3 håndfulde grundigt, inden de blev smidt i en gryde vand, der blev bragt i kog. Nej, de blev ikke skrællet, for mange af vitaminerne sidder i skrællen, og med mindre du vil imponere din svigermor med en liflig og silkeblød kartoffelmos, så er det lettere og sundere at lave en rustik kartoffelmos.

200 g af baconen blev skåret i strimler og stegt i lidt smør på en pande. Da baconstrimlerne var blevet godt sprøde, blev det smeltede fedt hældt fra (du kan jo gemme det i køleskabet og bruge det til skumle retter), og 200 g hakkede champignoner og en porre skåret i skiver blev smidt på panden sammen med et par spiseskefulde smør. Det blev krydret med lidt salt, peber og timian.

De kogte kartofler blev først moset lidt med en gaffel og derefter pisket med et par spiseskefulde smør, lidt af kogevandet samt en halv dl piskefløde, som var en rest, der blot ventede på at blive brugt. Normalt bruger jeg en sjat mælk. Mosen blev forsigtigt smagt til med timian og salt.

… og retten blev selvfølgelig nydt sammen med en kold øl. Et par dage inden havde jeg været på jagt efter engelsk øl i den lokale Kvickly, og til min overraskelse kunne jeg kun finde nedenstående type, og den imponerede mildest talt ikke – alt for anonym og kedelig til min smag. Jeg må indrømme, at jeg ikke kender særlig meget til engelsk øl, men jeg vil fortsat forsøge at opspore et par stykker, som jeg kan servere sammen med månedens engelske retter, og ellers må jeg ty til nogle af de danske mikrobryggerier – der er mange af dem, der kan levere en anstændig stout.

Kan du anbefale en eller flere engelske ølmærker?