Nødde-dadelkage – uden mel og sukker

Nødde-dadelkage – uden mel og sukker

Denne nødde-dadelkage fik jeg anbefalet af en kollega, og den lød ret interessant – også selvom der hverken er mel eller sukker i denne opskrift. Hvis du er typen, der gerne vil have et lille sødt indslag med i madpakken (som jo er benspændet for maj måned), så egner denne nødde-dadelkage sig ganske fint til det, da den er let at skære i mindre stykker og sagtens kan tåle at blive opbevaret i tasken en hel formiddag.

Min kollega fandt opskriften hos EmilieJacqueline. Jeg valgte dog at udskifte mandler med hasselnødder, erstattede kokosolie med rapsolie og skruede op for mængden af kokosmel.

Nødde-dadelkage

100 g fintmalede nødder – jeg brugte hasselnødder
2 spsk kakaopulver
100 g dadler
1 stor meget moden banan (ca. 120 g)
3 æg
kornene fra en vaniljestang
1 dl kokosmel
3-4 spsk rapsolie

Put alle ingredienserne i en blender og blend det til en ensartet masse. Hæld det i et smurt ildfast fad og bag din nødde-dadelkage ved 175 grader i ca. 40 minutter. Lad kagen køle af og spis den, som den er – eller ‘pimp’ din nødde-dadelkage med et tyndt lag smeltet, mørk chokolade.

Note: Denne nødde-dadelkage er dejlig saftig, og jeg savnede hverken mel eller sukker i den. Smagen måtte dog gerne være lidt mere intens efter min smag, men det kan jeg jo justere ved at smøre lidt chokolade på eller evt. putte lidt mere kakaopulver (og måske et knips salt?) i næste portion.

nødde-dadelkage, nøddekage, dadelkage, kage, dessert, nødder, hasselnødder, kakaopulver, dadler, bananer, æg, vanilje, vaniljestang, rapsolie, kokosmel


6 thoughts on “Nødde-dadelkage – uden mel og sukker”

  • Lige en opskrift for mig! Her laver vi en kage, der mider lidt om din dadelkage og også uden mel og sukker, men med appelsen, mandler og kanel 🙂

  • Raw cake er altså bare SÅ godt, jeg er ligeglad om det er trendy eller ej – jeg synes det smager som en giga figenstang med kakaosmag 😀 Og det er et hit!

    – Anne

  • Dejlig kage, jeg synes dog at der godt kunne være lidt mere smag. Den fremstår en smule kan man sige “kedelig”!!
    😜

    • Som jeg skriver i slutningen af indlægget, så kan man med fordel smøre lidt chokolade på eller evt. putte lidt mere kakaopulver i for at give mere smag 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *