kyllingeboller, kyllingekødboller, asiatisk, hakket kyllingekød, kylling, ingefær, teriyaki-sauce, soyasauceDet er tid til et hurtigt afbræk fra middelalderen. I stedet vendte jeg i dag næsen mod Asien, for jeg trængte til en omgang wokmad, og ud over at det er sundt og velsmagende, så er det også dejlig hurtigt at lave.

Nåja – og så er det også en perfekt måde at få brugt grøntsagsresterne.

Kyllingeboller

400 g hakket kyllingekød
1 spsk finthakket frisk ingefær
1 spsk teriyaki-sauce (kan erstattes med alm. soyasauce)
salt
neutral olie til stegning

Farsen røres sammen med ingefær, sauce og salt til en ensartet masse. Olie varmes op på en pande, og farsen formes til små kyllingeboller med en teske, inden de steges på panden. Når kødbollerne stegt, hældes de i en skål.

kyllingeboller, kyllingekødboller, asiatisk, hakket kyllingekød, kylling, ingefær, teriyaki-sauce, soyasauceWokret med ingefær

1 plade nudler
1 spsk friskhakket ingefær
3 fed hvidløg, pressede
neutral olie til stegning
1 stort løg, skåret i både
2 gulerødder, skrællede og skåret i meget tynde stængler
3 forårsløg, hakkede
2 dl kraftig hønsefond, gerne hjemmelavet
2 spsk teriyaki-sauce
salt og peber

Put nudlerne i en skål og hæld kogende vand over. Lad det trække, mens du fortsætter madlavningen. Varm olien i en wok og svits hvidløg og ingefær i kort tid, inden du tilsætter løgbådene. Lad det stege i et minut, inden du tilsætter gulerødderne. Rør godt rundt og lad det simre et par minutter. Hæld vandet fra nudlerne og put dem derefter i wokken. Tilsæt fond og forårsløg og lad det koge op et øjeblik. Smag til med teriyakisauce, salt og peber og servér det sammen med kyllingeboller.

Note: Frisk og lidt spicy på grund af ingefæren, mens forårsløgene giver lidt sprødhed til retten (med mindre du altså lader det simre for længe – forårsløgene skal først i lige inden, at retten er færdig). Retten er ikke specielt stærk, så de fleste bør kunne være med på denne udgave.

wokmad