brødskåle, brødskål, brød, suppe, hvedemel, fuldkornshvedemel, gær, rapsolieJeg har flere gange overvejet at bage brødskåle, og ideen dukkede igen op, da en af bloggens læsere spurgte, om ikke jeg skulle lave det i forbindelse med månedens benspænd. Jeg fandt dog ud af, at brødskåle giver noget mere opvask, end hvis man brugte almindelige skåle, så de passer desværre ikke til benspændet – men det forhindrede mig ikke i at bage dem alligevel!

Brødskåle kan laves på flere måder – både som store boller, som du skærer toppen af og udhuler eller som skåle, der formes over andre skåle, inden de bages. Jeg brugte den første metode.

Brødskåle
2 stk.

12 g gær
2 dl mælk
1 tsk salt
2 spsk rapsolie
2 dl fuldkornshvedemel
3 hvedemel

Rør gæren ud i mælken og rør derefter salt og olie i. Rør derefter melet i og ælt dejen grundigt, inden du dækker skålen til med et fugtigt viskestykke og lader dejen hæve til dobbelt størrelse. Del dernæst dejen op i to lige store halvdele og form dem til to store og høje boller. Stil dem på et bagepapirbeklædt bageplade, dæk dem til med viskestykket og lad dem efterhæve et kvarters tid. Varm ovnen op til 180 grader og bag bollerne i 20-25 minutter. Tag dem ud og lad dem køle af et par minutter, inden du forsigtigt skærer toppen af og graver fyldet ud med en gaffel eller ske. Pas på, du ikke brænder nallerne! Stil de to brødskåle ind i ovnen igen og giv dem fem minutter mere.

Derefter fylder du suppe i dine brødskåle og serverer dem med det samme.

Note: Brødskåle er meget sjov gimmick, og hvis du har planer om at servere en cremet suppe med brød til, så er det helt sikkert sjovere at servere den i brødskåle. Det gav også points hos gemalen, som elsker nybagt brød.

Det var i øvrigt denne græskarsuppe i en lidt simplere version, jeg serverede, hvor jeg tilsatte lidt røget paprika samt sød paprika.