Bag boller på risengrød

Bag boller på risengrød

Vidste du, at du kan bage boller på risengrød? Har du en rest risengrød og gerne vil prøve kræfter med andet end klatkager og friteret risengrød, så kan du blande den i en bolle- eller brøddej. Jeg valgte at bage boller, men du kan sagtens

Boller på risengrød

9 stk.

25 g gær
2 dl creme fraiche
2 dl varmt vand
1 tsk salt
2 spsk mørk sirup
300 g risengrød fra dagen før
2 dl fuldkornshvedemel
5-6 dl hvedemel

Rør creme fraiche og varmt vand sammen i en skål og rør gæren ud i det. Tilsæt salt og sirup, rør rundt og rør så risengrøden ud i det, indtil det er en jævn masse. Rør derefter først fuldkornshvedemel i, inden du tilsætter hvedemel lidt efter lidt, indtil du har en smidig og letklistret dej. Ælt den grundigt og læg så et fugtigt viskestykke over skålen. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse (1-1½ time).

Form boller og læg dem på en bagepapirbeklædt bageplade. Lad dem efterhæve i 15-20 minutter, inden du bager dem i en 210 grader varm oven i 15-20 minutter, til de er gyldne.

Boller på risengrød holder sig bløde og lækre flere dage efter bagning.

Note: Jeg var lidt overrasket over, at boller på risengrød er så lette – jeg troede, at grøden ville gøre dem mere tunge og kompakte, men det føltes nærmest omvendt.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *