Auberginepizza

Auberginepizza

Jeg fortsætter månedens pizza-benspænd med endnu en vegetarpizza, for jeg bliver selvfølgelig også nødt til at lave en auberginepizza. Aubergine er en af mine yndlings-sommergrøntsager, og i denne enkle pizzaudgave går den op i en højere enhed med feta og timian. Jeg vil faktisk vove at påstå, at er du typen, der har svært ved at forestille dig en pizza uden kød, så bør du prøve denne her. Altså medmindre du virkelig ikke kan lide aubergine…

Auberginepizza

1 stk.

en fjerdedel af denne pizzadej

Topping:
1 aubergine
groft salt
olivenolie
ca. 50 g feta
1 tsk timian

Skær auberginen i 1 cm tykke skiver. Drys salt på en tallerken, læg skiverne ovenpå og drys så salt på aubergineskiverne. Lad dem trække en halv times tid, inden du tørrer salt og vand af med et stykke køkkenrulle. Hæld olie på en pande og varm den op. Steg aubergineskiverne møre.

Rul en klump dej ud på det meldrysset køkkenbord. Læg pizzabunden på en bagespade/pizzaspade og fordel festaen ud over. Dryp lidt olivenolie på og drys timian ud over. Fordel til sidst de stegte aubergineskiver på pizzabunden.

Bag din auberginepizza ved høj varme på en lukket grill eller i ovnen ved 250 grader, indtil pizzakanten er gylden og sprød.

Note: Dette er en virkelig saftig pizza med masser af smag. Elsker du auberginer, så er denne auberginepizza lige noget for dig.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *