Tag: benspænd 06-2022

Skumfiduspizza

Skumfiduspizza

Jeg er nået til allersidste ret i pizza-benspændet, og det er naturligvis… en skumfiduspizza! For ja, det er jo lidt oplagt at lave en dessertpizza med skumfiduser, når nu jeg bager pizzaerne på grillen! Og den overraskede faktisk positivt! Virkelig simpel servering, men den kombination 

Hjemmelavet salatpizza

Hjemmelavet salatpizza

Nå… hvad siger du til hjemmelavet salatpizza? Denne lidt særprægede servering er en pizza, der virkelig kan dele vandene, for det er ikke lige, hvad folk normalt forbinder med klassiske italienske pizzaer. Men – den kan ind imellem godt fåes i en fornuftig udgave, selvom 

Stegepandepizza

Stegepandepizza

En af grundene til, at jeg valgte pizza-benspændet i denne måned, er denne stegepandepizza. Det er en ret pudsig servering, jeg faldt over på Taste of Home sidste år. Men da den ikke er så coronavenlig, så er det først nu, jeg fik prøvet den.

Jeg skelede lidt til den originale opskrift, men da den indeholder et par spøjse ingredienser (blandt andet mayonnaise…!), så lavede jeg min egen udgave.

Stegepandepizza

4-5 personer

dobbeltportion af denne pizzadej (der skal hæve inden brug)
50 g smeltet smør

Fyld:
1½-2 dl tomatsauce – jeg brugte passata sauce fra glas + 1 tsk oregano og 1 tsk basilikum
200 g flødeost
3 kugler frisk mozzarella
2 spsk friskreven parmesan
100 g parmaskinke

Tag en stor støbejernspande og pensl den med smeltet smør. Rul kugler af dejen – på størrelse med hele valnødder – og vend dem i resten af det smeltede smør, inden du lægger dejkuglerne langs kanten af stegepanden (i flere lag så vidt det er muligt). Lad dejen efterhæve i en halv time.

Varm ovnen op til 210 grader, inden du sætter stegepanden ind. Bag pizzakanten i 15-18 minutter, indtil den er letgylden. Mens den bager, skærer du to kugler mozzarella i små tern og rører dem sammen med flødeosten.

Tag stegepanden ud og fordel osteblandingen i midten af panden. Top den med tomatsaucen. Riv eller skær skinken i mindre stykker og læg stykkerne ovenpå, inden du skærer den sidste mozzarellakugle i tern og fordeler over skinken. Slut af med at drysse parmesan over. Pensl dejkanten med smør og stil panden tilbage i ovnen. Bag den yderligere i ca. 10 minutter.

Tag din stegepandepizza ud af ovnen og lad den køle af i 5-10 minutter, inden du serverer den for gæsterne. Så gælder det blot om at brække en brødkugle af kanten og bruge den til at scoope tomatsauce og smeltet ost op med. For god ordens skyld bør du nok også servere lidt salat til 🙂

Note: Stegepandepizza er en rigtig hyggelig og anderledes gæsteservering. Men hvornår er brød med smeltet ost og tomatsauce ikke et hit? 🙂

Hav gerne håndsprit og servietter klar, når folk skal røre ved den samme mad.

Rejepizza med feta og koriander

Rejepizza med feta og koriander

Rejepizza er normalt ikke noget, jeg bestiller, når jeg er på pizzeria, men jeg fik lyst til at eksperimentere med konceptet. Det er jo netop derfor, at jeg har pizza-benspænd i denne måned! Da rejer har en ret mild smag, besluttede jeg, at det var 

Svampepizza med rosmarin

Svampepizza med rosmarin

Jeg vender tilbage til pizza-benspændet med en skøn svampepizza, som er en ren vegetar. Og du vil ikke savne kød i denne her! Jeg kunne naturligvis ‘bare’ bruge champignons fra supermarkedet, men det kunne være spændende med en lidt mere nuanceret smag. Heldigvis havde jeg 

Squashpizza med gedeost

Squashpizza med gedeost

Så er det tid til endnu en vegetarpizza – denne gang en squashpizza med gedeost! Det er selvfølgelig en af mine eksperimenter fra pizza-benspændet denne måned.

Jeg valgte at skære squashen i ret tynde skiver og give dem en tur i salt i en halv time inden, at jeg skulle bruge dem, så de var ekstra bløde.

Squashpizza med gedeost

1 stk.

en fjerdedel af denne pizzadej

Topping:
ca. ½ mellemstor squash
1 spsk groft salt
2-3 spsk blød gedeost
lidt olivenolie
½-1 dl oliven, grotfthakkede eller skåret i skiver

Skær squashen i tynde skiver – for eksempel på et mandolinjern – og vend dem med saltet. Lad det stå en halv times tid, inden du skyller saltet af og klemmer squashskiverne forsigtigt for at få vandet ud.

Rul en klump dej ud på det meldryssede køkkenbord. Læg pizzabunden på en pizzaspade og smør gedeost på bunden. Fordel de bløde squashskiver over og slut af med lidt olivenolie samt oliven.

Bag din squashpizza ved høj varme på en lukket grill eller i ovnen ved 250 grader, indtil pizzakanten er gylden og sprød. Drys rosmarin over og servér den med det samme.

Note: Dette er en ret mild men velsmagende pizza. Den kunne være interessant at bruge som forret eller appetizer – selvfølgelig skåret i slices.

Andepizza med syltede løg

Andepizza med syltede løg

Tilbage til pizzaerne – denne gang en lidt funky andepizza! Jeg havde nogle små løg syltet i balsamico-eddike, som jeg mente ville passe godt sammen med andekød. Løgene har nemlig en mild sød smag, så det kunne være en kæk kombination. Jeg valgte en hvid 

Chilipizza med peberfrugt

Chilipizza med peberfrugt

Jeg fik lyst til at lave en stærk chilipizza, da vi bagte pizzaer på grillen til en familieaften. Det ville også passe godt med mit pizza-benspænd i denne måned. Jeg er lidt tilbageholdende med at definere madretter som stærke, for det kan være meget individuelt, 

Mascarponepizza

Mascarponepizza

Den der hjemmelavede mascarpone, jeg bloggede om i går – den skulle naturligvis bruges til en mascarponepizza! Mascarpone kan sagtens bruges til pizzaer fra det salte køkken, men jeg havde tænkt mig, at den skulle indgå i en simpel dessertpizza. Jeg havde et glas amarena-kirsebær i køleskabet, der var taget hul på, så de kunne meget passende indgå i projektet.

Mascarponepizza

1 stk.

en fjerdedel af denne pizzadej
2-3 spsk mascarpone
½-1 dl amarena-kirsebær
evt. lidt stedmoderblomster som pynt

Rul dejklumpen ud på det meldryssede køkkenbord. Læg pizzabunden på en bagespade/pizzaspade og smør et tyndt lag mascarpone ud. OBS – den kan blive ret flydende, så det er ikke her, du skal være gavmild med mascarponen. Fordel så mange kirsebær ud over pizzaen, som du lyster.

Bag din mascarponepizza ved høj varme på en lukket grill eller i ovnen ved 250 grader, indtil pizzakanten er gylden og sprød. Vi var lidt udfordrede af, at det var i slutningen af måltidet, og grillen var begyndt at falde i varmen, så bunden blev desværre ikke så luftig og sprød som ved de foregående pizzaer.

Note: Visuelt savnede jeg lidt grønt på pizzaen, men det havde jeg desværre ikke forberedt. Men bortset fra det var det en mild og let sødmefuld mascarponepizza. De kraftige kirsebær blev dæmpet lidt af den fede mascarpone, og det synes jeg fungerede fint.

Fugazza – løgpizza

Fugazza – løgpizza

Jeg sad for nylig og ledte efter inspiration til månedens pizza-benspænd, og her faldt jeg over den argentinske løgpizza – fugazza. Det er en yderst simpel pizza – gerne med lidt tyk bund – toppet med løg og ost. Jeg så ideen på The Spruce