Tag: smør

Græskar-æblekage

Græskar-æblekage

Jeg stødte for nylig på en opskrift på Politiken, som jeg gerne ville afprøve. Den var dog ikke formidlet så godt – blandt andet stod der intet om, hvor lang tid den ville tage at bage, så jeg besluttede mig for at fortolke den og 

Tomattærte, svampetærte og et hurra!

Tomattærte, svampetærte og et hurra!

Hrm! Jeg er altså lidt bagud med at blogge, og nu tror jeg snart, jeg må få skrevet opskrifterne ned på et stykke papir, inden jeg glemmer dem – noget jeg meget passende kan gøre lidt senere i dag, når jeg skal med toget. Tidligere 

Græskar-kartoffelsuppe

Græskar-kartoffelsuppe

I lørdags var det også tid til lidt græskar-kartoffelsuppe. Det er ellers ikke særlig tit, jeg laver suppe, da jeg har lidt aversioner mod suppe på grund af for megen kedelig hønsekødssuppe med fabriksmel- og kødboller i min barndom. Jeg har dog for alvor fået øjnene op for de tyktflydende grøntsagssupper de seneste år, og jeg tror, jeg muligvis er ved at få gemalen med på vognen. Han var i hvert fald positivt stemt, da han smagte denne suppe, men der er også godt med krydderier i, og så har den en dejlig cremet konsistens.

Opskriften fandt jeg i et netforum og justerede, så der kom mindre fedtstof i og mere krydderi.

Græskar-kartoffelsuppe

4-6 personer

2 hakkede løg
20 g smør
skrællet og finthakket ingefær svarende til 2½ valnød i mængden
2 tsk. karry
400 g hokkaido græskar, skrællet og uden kerner
400 g skrællede kartofler og skåret i tern
1,2 l vand
2 fed hvidløg
purløg som grønt drys

Svits løgene i smør, uden at de tager farve. Put ingefær og karry i og rør godt rundt, inden du tilsætter græskar og kartofler. Svits dem i nogle minutter, inden du tilsætter vandet og hvidløgene, lægger låg på gryden og lader det småkoge i en halv time. Blend det til en ensartet suppe og drys hakket purløg på suppen ved serveringen.

Note: Denne græskar-kartoffelsuppe er en krydret suppe, som giver varmen – og så er den jo temmelig sund, hvilket bestemt ikke gør noget.

Langtidsstegt kalveculotte med æblesauce, kantareller og glaserede løg, chokoladesoufflé med pistacieis

Langtidsstegt kalveculotte med æblesauce, kantareller og glaserede løg, chokoladesoufflé med pistacieis

I går havde vi gæster det meste af dagen. Frokosten når jeg først at blogge om i morgen, men aftenmåltidet får I her. Jeg vil gerne eksperimentere mere med langtidsstegning, så i går var en oplagt mulighed for at lege med en kalveculotte, som jeg 

Rejetoast  og andre asiatiske retter

Rejetoast og andre asiatiske retter

I går aftes havde vi svigerforældrene på besøg, og jeg benyttede anledningen til at lave en treretters menu – primært kinesisk, men desserten var nærmere thailandsk/vietnamesisk. Jeg hentede inspiration i kogebøgerne ‘Det kinesiske køkken’ og ‘THAI køkkenet’, men da der var flere specialvarer, jeg ikke 

Bryllupskage med chokoladekage, lemon curd smørcreme og limoncello

Bryllupskage med chokoladekage, lemon curd smørcreme og limoncello

Man har et standpunkt, til man tager et nyt. Det er et gammelt mundheld, som jeg altid har været lidt loren over for. Nu plejer jeg at være ret afklaret omkring mange ting og skifter ikke sådan lige mening, men derfor kan der jo godt opstå en situation, hvor jeg tænker – “arh, skal jeg ikke lige udfordre mig selv og gøre det lidt anderledes?”.

Og sådan havde jeg det, da jeg for et stykke tid siden blev spurgt af et vennepar, om jeg ville lave en bryllupskage til dem. Jeg har ellers forsvoret at skulle kaste mig ud i sådan et projekt, for det er et større arbejde, og så er der ofte ret mange følelser og forventninger knyttet til sådan en kage. Nu er dette vennepar dog nogle af de mest jordnære og afslappede mennesker, jeg kender, og de er ikke lige typen, der har drømt om en bestemt slags bryllupskage, siden de var fem år gamle, så projektet virkede ikke så farligt. Da det samtidig viste sig, at kagen ‘kun’ skulle være til 45-50 mennesker og bruges sidst på aftenen, så var det ikke så uoverskueligt.

Så som I nok har gættet, så kom jeg til at sige ja – og det fortrød hverken brudepar eller jeg.

Jeg må dog indrømme, at jeg advarede gemalen fredag morgen om, at jeg nok ville nå at blive temmelig hidsig flere gange i løbet af kagepyntningen den eftermiddag, så han kom lidt senere hjem, end han plejede… den kylling… 😀

Men det gik meget stille og roligt – næsten helt zen – og eneste krise var, da fondanten viste sig at være lidt for tør og havde tendens til at revne! Jeg nåede dog hverken at panikke eller blive hidsig, men blandede lidt æggehvide i og fik en nogenlunde overflade til kagen. Det var mest den nederste del, der drillede, men da den stort set var dækket af den øverste kage, så gjorde det ikke så meget.

Kagen består af 
– to mudcakes – en på 20 cm og en på 25 cm
– dobbelt portion lemon curd smørcreme med hjemmelavet lemon curd samt ekstra vanille
– samme smørcreme dog uden lemon curd men med lidt vanille og revet citronskal i (til at smøre kagerne)
– ½-1 dl limoncello
– 1½ pakke fondant fra Panduro, som jeg selv farvede lilla
– pynt (lavet med sprøjtetylle, noget af det malet bagefter, samt lidt sølvstøv)

Bundene blev bagt onsdag aften og stod derefter i køleskab. Fredag meget tidlig morgen blev lemon curd smørcremen lavet, og kagerne lagt sammen med smørcreme og limoncello i, og så stod de ellers på køl nogle timer, mens jeg arbejdede.

Tidlig eftermiddag blev kagerne smurt uden på med smørcreme, og fondanten blev efter noget bøvl rullet ud og lagt på kagen. Derefter fulgte en række timer, hvor der blev nørklet med sukkersnirklerier med passende pauser ved computeren og kattene. Da kagen var pyntet og malet, lavede jeg en række små og meget smagsneutrale romkugler, som blev lagt ved bunden af kagen. Så var der også lidt til børnene, og jeg skulle ikke bøvle med at pynte helt nede ved foden af kagen.

Det var faktisk et ret hyggeligt projekt, og selvom der var et par ting undervejs, der drillede lidt, så foregik alt i god ro og orden. Jeg er dog ikke sikker på, at jeg kaster mig ud i et bryllupskageprojekt igen, for det tager trods alt ret lang tid, og det er noget, mange har høje forventninger til.

 

bryllupskage, kage, dessert, lagkage, lemon curd, chokoladekage
Hush puppies, tequila lime chicken og kastanje-cheesecake

Hush puppies, tequila lime chicken og kastanje-cheesecake

Kender du hush puppies? Jeg har brugt eftermiddagen og aftenen i selskab med Klidmoster og Hanne, og der er blevet spist og fjollet en hel del! Jeg udsatte dem blandt andet for en amerikansk-sodavand-bootcamp, så nu har vi fået nok sødestoffer og E-numre for mange 

Superbløde lakridskarameller

Superbløde lakridskarameller

Da jeg lavede sweet potato pie i fredags, havde jeg det meste af en dåse kondenseret mælk i overskud, og så ved jeg jo godt, hvad jeg skal gøre – lave karameller!! Jeg havde set en opskrift på lakridskarameller hos Klidmoster, og med den freestylede 

Sweet potato pie med bananyoghurtis og små blåbærtærter

Sweet potato pie med bananyoghurtis og små blåbærtærter

sweet potato pie, tærte, desserttærte, kage, dessert, hvedemel, smør, rørsukker, sweet potatos, flormelis, kondenseret mælk, vaniljepulver, vanilje, æg, kanelAmerikanerne har mange spændende kager, og lige ærgrer jeg mig lillapink over, at jeg valgte denne måned til det amerikanske benspænd, for vi har virkelig mange aftaler, så jeg har ikke særlig mange muligheder for at få prøvet kageopskrifter af de næste uger. Måske jeg burde have en måned kun med amerikaner-kager? Det kunne da være sjovt!

Men som sagt – jeg bagte en sweet potato pie i fredags, da vi havde gæster. Opskriften er fra min amerikanske kogebog, og her stod der blandt andet, at man skulle bruge en piedej – vist nok en færdigkøbt, så jeg måtte lige finde en opskrift på en piedej, jeg kunne bruge i stedet, og jeg fandt en hos Miras Madblog, som jeg valgte at bruge – dog med lidt mindre vand i.

Vi har i øjeblikket en ismaskine på ferie hos os, som vi har lånt at svogeren, og jeg så det som en fin lejlighed til at eksperimentere med at lave yoghurtis. Jeg kiggede lidt rundt omkring på nettet og kunne ikke rigtig bestemme mig for en opskrift, så til sidst freestylede jeg en is, som endte med at have en god frisk banansmag, der ikke var så sød, da yoghurten fik lov til at fylde mere i smagen.

Sweet potato pie
8 personer

Dej:
250 g hvedemel
175 g iskoldt smør
2 spsk rørsukker
ca. 1 dl iskoldt vand

Fyld:
60 g blødt smør
2½ dl kogte, mosede sweet potatos
2½ dl flormelis
80 g kondenseret mælk
½ tsk vaniljepulver
2 æg, piskede
1 tsk kanel

Bland mel og sukker. Skær smørret i mindre stykker og bland det grundigt med mel- og sukkerblandingen – det skal blive til en grynet masse, uden at smørret begynder at smelte. Hæld vandet i lidt ad gangen og ælt, til du får en ensartet dej. Pak den ind i film og læg den i køleskabet i mindst en halv time.

Rul dejen ud på et meldrysset bord og beklæd en tærteform med dejen. Da dejopskriften er til en lukket pie, fik jeg dej i overskud – se længere nede, hvordan jeg fik brugt det. Bag dejen ved 175 i ca. ti minutter, inden der skal fyld på.

Bland smør, sweet potatos, flormelis og kondenseret mælk grundigt. Pisk derefter vaniljepulver, æg og kanel sammen, inden den blandes i. Fordel det ud over bunden og bag det ved 175 grader i en time.

Note: Jeg blev positivt overrasket over pien. Jeg har hørt ret blandede meninger om sweet potato pie, men denne her var ganske glimrende. Jeg syntes, den mindede lidt om den græskartærte, jeg lavede sidste år – samme lidt solide, søde og alligevel milde smag.
banan-yoghurtis, is, yoghurtis, bananis, bananer, rørsukker, vaniljesukker, vanilje, yoghurt naturel, citronerBanan-yoghurtis

3 modne bananer, mellemstørrelse
120 g rørsukker
1 tsk vaniljesukker
4 dl yoghurt naturel
saft fra en citron

Blend alle ingredienser og put massen i en ismaskine. Når den er rørt færdig i maskinen, puttes den i fryseren.

Note: Frisk, syrlig og alligevel lidt sød is – giver et fint modspil til en sød kage eller lignende. Isen er i øvrigt lidt lettere at ‘skrælle’, da den har en blødere struktur end flødeis.
blåbærtærte, tærte, desserttærte, blåbær, dessert, kage, rørsukker, vaniljesukker, vanilje, yoghurt naturelSmå hurtige blåbærtærter
4 stk.

– resten af piedejen
– 150 g frosne blåbær
– 2 spsk rørsukker
– 1 tsk vaniljesukker
1-2 dl yoghurt naturel

Beklæd små tærteforme med dejen. Bland resten af ingredienserne og fordel det i tærteformene. Lad dem bage i ovnen i ca. ½ time ved 175 grader – muligvis lidt længere tid.

Note: De var desværre ikke så kraftige i smagen, så vi hældte lidt blommesirup over, da vi spiste en hver i går. Tror jeg skal eksperimentere lidt mere med små tærter, for søde ser de jo ud.

Popcorn med karamel

Popcorn med karamel

Aftensmaden må I vente med at høre om til i morgen, men her på de sene timer var det tid til endnu et par afsnit af fjerde sæson af Battlestar Galactica, og så var det jo oplagt med lidt popcorn. Og netop popcorn har amerikanerne