For et stykke tid siden faldt jeg over grisehaler hos slagteren i Torvehallerne, og jeg kunne ikke nære mig for at købe nogle stykker, som jeg kunne eksperimentere med. Jeg tror ikke, jeg har smagt det før, og jeg må da også indrømme, at udskæringen …
Hvad er det? Er det ikke en lille feriekage? Jo, det er! En jeg-går-på-ferie-kage, som jeg havde med til kollegerne inden ferie (ja, jeg har mere end én kollega, og ja jeg havde flere kokosmuffins med!). Inspirationen fik jeg fra Bitten, dog med et par …
Jeg fik lavet en del mad på ferien – alt sammen i kategorien “hvordan bruger jeg kortest tid i køkkenet”, for sommerhusets akilleshæl er netop køkkenet, der er meget lille og hurtigt bliver meget varmt!
Inden rejsen havde jeg planlagt at lave en ret med blæksprutte, og jeg fik ønsket opfyldt allerede en af de første dage, da vi faldt over et bundt meget lange blækspruttearme hos en fiskehandler. Prisen var virkelig overskuelig – ca. 45 kr. kiloet, hvilket er noget af en besparelse i forhold til Torvehallerne, hvor kiloprisen på blæksprutte (i hvert fald i maj måned) var 250 kr! Nu var den ‘franske’ blæksprutte så også lidt billigere, fordi den havde været frosset (og derfor skulle bruges med det samme), ligesom det var en stor blæksprutte og dermed også mere kompakt i kødet, men alligevel – heftig besparelse må man sige.
Blæksprutte i tomatsauce
6-8 personer
2 kg store blækspruttearme
Marinade: 1 dåse hakkede tomater 1 dl hvidvinseddike saften fra ½ citron olivenolie 8 store fed hvidløg, pressede 4 tsk paprika 1 dåse hakkede tomater salt, peber og paprika
Bland marinaden. Rens din blæksprutte – flå evt. det tynde skind af blækspruttearmene – og smør dem grundigt ind i marinaden. Hæld dem i skål, dæk den til og sæt den i køleskabet natten over.
Skær din blæksprutte i mundrette stykker og svits stykkerne i en dyb gryde sammen hvidløgene. Tilsæt tomater og paprika og lad det simre ca. 25 minutter under låg. Smag din blæksprutte i tomatsauce til med salt, peber og evt. mere paprika. Servér retten sammen med pasta og hakket bredbladet persille.
Rejer i fad
7-8 personer
800 g store rejer, pillede 8 fed hvidløg, pressede smør 400-500 g frisk pasta 3 dl fløde salt og peber 1½ tsk tørret dild friskreven ost til gratinering – jeg brugte gouda
Kog pastaen og lad den dryppe af. Vend rejerne i hvidløgene. Smelt smørret på en stor stegepande og svits rejerne – evt. af flere omgange. Læg den kogte pasta i et ildfast fad og fordel rejerne over. Drys dild over – husk at du kan bruge frisk dild, hvis du ikke har den tørrede udgave – og fordel fløden i fadet. Drys revet ost over, så overfladen er helt dækket, og sæt fadet i ovnen i 15-20 minutter ved 200 grader. Servér med en frisk salat til og evt. et stykke baguette.
Fyldte courgetter
4 personer
4 små runde courgetter kødsauce – lavet på hakket oksekød, krydderier og hakkede tomater friskreven ost til gra Auberginepuré: 2 auberginer 2-3 fed hvidløg, pressede citronsaft salt lidt olivenolie
Prik auberginerne utallige gange med en gaffel og steg dem i ovnen ved 230 grader i ca. 40 minutter. Lad dem køle af. Skær imens toppene af courgetterne og udhul courgetterne med en ske. Fyld dem med kødsauce og drys et godt lag ost på toppen. Sæt dem i ovnen ved 180 grader i en halv time. Pil skindene af auberginerne og blend dem sammen med hvidløg, lidt olivenolie samt citronsaft. Smag til med salt.
Det er ret usædvanligt, at jeg blogger om kage med få dages mellemrum, men jeg blev simpelthen nødt til at tage en hvid chokoladekage med til en, som trængte til forkælelse, og valget faldt på en opskrift på ‘blondies’ (brownies med hvid chokolade), som jeg …
Så kom de danske jordbær endelig! Nu har jeg vansmægtet efter jordbær i flere måneder, så det var dejligt at kunne sætte tænderne i et saftigt rødt bær i går, da jeg fremtryllede denne jordbærkage til vores gæster. Og jeg mener fremtryllede, for jeg nåede …
I går havde jeg gæster om eftermiddagen, og de skulle selvfølgelig forkæles med et stykke kage, og det blev til denne chokoladekage med flødeost. Inspirationen fandt jeg hos Louise Lorang, men jeg fandt dog ud af, at jeg manglede et par ingredienser. Jeg improviserede derfor en del, og resultatet blev denne bløde, saftige chokoladekage med flødeost med et strejf af appelsin.
Smelt smør og chokolade i en gryde og tag det derefter af komfuret. Pisk æg og sukker i en skål, til det er en luftig masse. Tilsæt den smeltede chokolademasse og pisk det. Bland mel, vanilje og kakaopulver i en separat skål og hæld det derefter i chokolademassen. Rør det grundigt sammen og rør derefter Cointreau i.
Hæld flødeost, sukker, æggeblomme og vaniljesukker i en anden skål og pisk det med en elpisker.
Smør en form på ca. 20 x 25 cm og hæld chokolademassen i formen. Læg teskefulde af flødeostemassen oven i chokolademassen og tryk dem let ned i kagen. Træk evt. en kniv rundt i formen, så flødeosten fordeles mere. Bag kagen ved 175 grader i 35-40 minutter.
Når kagen er bagt, lader du den køle lidt af, inden du sætter den i køleskabet. Den har godt af at ‘sætte sig’, så lav den gerne dagen før og husk at tage den ud af køleskabet en halv time inden, at du vil servere den, så den stadig er kølig men ikke køleskabskold.
Note: Denne chokoladekage med flødeost er en lækker og nærmest konfektagtig kage, som har en god sødme fra chokoladen og et frisk strejf fra flødeosten. Appelsinsmagen er diskret og går godt sammen med chokoladekagen.
Når jeg skal bestikke rigtig forkæle gemalen, så køber jeg en pose fudge til ham. Det er muligvis hans yndlingsslik – i hvert fald er det på top3-listen – og det har jeg ikke helt forstået, eftersom fudge aldrig har sagt mig noget. Det ændrede …
I går havde vi besøg af Bogormen samt hendes kæreste og den lille bøllespire, og jeg benyttede muligheden for at lave et par benspændsretter – blandt andet denne jomfruhummersuppe til forret. til den fremtryllede jeg den jomfruhummerfond, som jeg kogte nytårsaften. “Hvaba?”, siger du måske …
I går var vi til påskefrokost, hvor vi medbragte stegte, marinerede sild, rådyrsleverpostej, syltede rødbeder, en salat med romanesco-kål og andre gode sager (den blogger jeg nok om en anden dag) – samt lidt påskekonfekt! Ok bortset fra farven på det øverste billede så var konfekten ikke specielt ‘påsket’, men i stedet for at lave en dessert (som jeg ‘plejer’ – før har jeg lavet lemon meringue pie og citronkage med glasur og kandiserede citroner) havde jeg mere lyst til at lave lidt lækker påskekonfekt til kaffen. Jeg kunne selvfølgelig ikke nære mig og sneg lidt citron ind i en af lækkerbisknerne.
Chokoladetrøflerne fandt jeg inspirationen til hos Himmelske Kager, hvor jeg erstattede appelsinskal med Cointreau, tilføjede en smule salt samt vendte chokoladestykkerne i tørrede, pulveriserede havtorn i stedet for at pynte dem med chokolade. Kransekagestykkerne er en videreudvikling af de kransekager med violsukker, som jeg bagte sidste år, og marcipankuglerne med sprut-frugt og mynte var et sjovt indfald, jeg lige fandt på.
Chokoladetrøfler med havtorn
1 dåse kondenseret mælk 350 g hakket mørk chokolade 40 g smør 3 spsk Cointreau en lille smule salt knust, tørret havtorn
Hæld den kondenserede mælk og chokoladen i en gryde sammen med Cointreau og en lille smule salt. Varm det langsomt op og rør jævnligt i gryden. Når chokoladen er smeltet, og det er blevet til en ensartet masse, hælder du trøffelmassen over i et mindre fad beklædt med bagepapir (jeg smurte for en sikkerheds skyld bagepapiret med en smule smagsneutral olie). Jeg brugte et fad på ca. 20 x 30 cm.
Lad fadet stå i køleskabet i mindst tre timer, inden du skærer trøffelmassen i mindre firkanter. Vend dem i knust havtorn. Trøffelmassen kan holde sig i ca. to uger.
Note: Trøflerne smager pænt vanedannende, og den lille smule salt passer rigtig godt til den søde chokolademasse. Samtidig giver den småbitre havtorn et godt modspil og giver et fint ‘påsket’ udseende til denne påskekonfekt. De tørrede havtorn fik jeg i øvrigt i julegave – jeg mener, at de er købt i Den Franske Vinhandel i Roskilde, men jeg ved ikke, om de stadig kan købes der.
Kransekage med citron
en bageplade-fuld
350 g marcipan 3 æggehvider 125 g rørsukker revet skal fra en halv øko-citron
Pynt: sirup sort sukker
Rør æggehvider og sukker sammen og lad massen hvile en times tid – sørg for at røre lidt i det ind imellem, så sukkeret bliver opløst. Rør derefter citronskallen og ælt derefter marcipanen i æggemassen. Tag en sprøjtepose og sæt en stor tyl i – jeg brugte str. 15 – og hæld marcipanmassen i sprøjteposen. Tryk en lang række små stjerner ud på en bageplade med bagepapir på. Hvis du sætter dem meget tæt, kan de godt være på én plade. Bag dem ved 200 grader i 8-10 minutter – indtil de bliver gyldne.
Når kransekagerne er kølet af, dypper du spidsen af hver kransekage i lidt sirup og derefter i farvet sukker. Giv derefter alle kagerne væk, så du ikke kommer til at forspise dig i dem!
Note: Faste læsere ved, at jeg er særdeles glad for citron, og jeg må indrømme, at det også er tilfældet her. Normalt er jeg ellers ikke så meget til marcipan, men i denne citronudgave er det stærkt vanedannende!
Marcipankugler med sprut-frugt og frisk mynte
20-22 stk.
150 g marcipan 150 g tørret frugt, der har ligget i sprut* 1 spsk frisk mynte, finthakket kokosmel
De tørrede sprut-frugter blendes med en stavblender. Jeg kan godt lide, at der er lidt at tygge på, så de fik kun kort tid med stavblenderen, så der stadig var små stykker frugt tilbage. Sprutfrugten æltes med marcipan og mynte og trilles derefter til kugler, som vendes i kokosmel.
Note: En glimrende måde at bruge sprut-frugt på (!) og i øvrigt en spændende detalje med kokosmel og mynte, der begge er med til at give en frisk smag – dejligt supplement til al påskechokoladen og en god måde at lave påskekonfekt på.
*du har selvfølgelig allerede sat en masse tørrede frugter i blød i sprut, så du kan bruge dem til de engelske julekager, du skal bage om seks-syv måneder – men hvis du har glemt dette, så tag lidt blandede tørrede frugter (dadler, ananas, mango) og hæld dem i et højt glas sammen med Cointreau og lad det stå i en uge – så er de klar til konfekten).
Benspændet for marts måned er ved at være ovre – i morgen fortæller jeg om benspændet for april. Men inden da vil jeg lige skrive lidt om de sidste osteeksperimenter. Ost serveres jo tit sammen med brød eller knækbrød, men ligesom du sagtens kan putte …