Tag: smør

Bakewell Tart – engelsk variant af frangipane tærte

Bakewell Tart – engelsk variant af frangipane tærte

Det er faktisk Anarkistens skyld, at jeg bagte denne frangipane tærte tidligere på ugen! Gemalen skulle bruge en kage til ca. seks personer, og da jeg i forvejen kiggede Anarkistens bagebøger igennem efter jagten på en anden kage, så faldt jeg ved et tilfælde over 

Melting bisquits

Melting bisquits

Sig ordet ‘bisquits’, og jeg tænker straks på et klassisk, konservativt engelsk hjem, hvor der serveres te og småkager, mens damerne konverserer kultiveret. Ja, der er selvfølgelig også broderede servietter og en nydelig buket blomster på bordet! Hm. Det minder altså ikke særlig meget om 

Lancashire Hotpot

Lancashire Hotpot

Det er muligt, at engelsk mad ikke lige forbindes med friske, sprøde grøntsager og en bred smagspalette, men comfort food kan de nu sagtens lave, og en ret som Lancashire Hotpot er en rigtig skøn efterårsret, som er perfekt til de køligere dage, vi snart går i møde.

Oprindeligt blev Lancashire Hotpot lavet med lammekød, men i de mere moderne versioner kan man også finde på at bruge oksekød eller endda bacon. Da jeg havde noget oksesmåkød fra Bondegården i fryseren, så blev det brugt i retten.

Jeg har set en del forskellige versioner af retten på internettet, og ifølge Wikipedia er der også mange regionale udgaver. Jeg valgte at sjusse mig lidt frem ud fra de retningslinjer, som Wikipedia-artiklen angav, og så brugte jeg Foodfanatics tip mht. at putte lidt smør oven på kartoflerne og først bage fadanretningen et stykke tid med stanniol over, så overfladen ikke blev alt for grillet.

Lancashire Hotpot

4-5 personer

700 g oksesmåkød
ca. 1½ dl hvedemel
smør til stegning
1 stort løg, skåret i tynde både
to gulerødder, skrællet og skåret i skiver
2 tsk frisk timian
1 tsk frisk merian
4 dl hønsebouillon
3 spsk engelsk sauce
salt og peber
3 store bagekartofler
meget tynde skiver smør

Skær kartoflerne i tynde skiver og læg halvdelen i et lag i bunden af et dybt fad – sørg for, at kartoffelskiverne overlapper hinanden. Vend oksekødet i melet og brun det på en pande. Fordel kødet oven på kartoflerne. Svits løg og gulerødder på en pande sammen med lidt olie i nogle minutter. Tilsæt timian, merian og bouillon og lad det koge op. Smag til med engelsk sauce, salt og peber og hæld det så over i fadet med kødet. Dæk det med resten af kartoffelskiverne og top fadet med de tynde skiver af smør.

Dæk fadet med stanniol og sæt det i ovnen ved 180 grader i en halv time. Tag sølvpapiret af og lad det bage i yderligere en halv time.

Note: Lancashire Hotpot er en rigtig dejlig fadservering, som – ligesom lasagne – tilmed er endnu bedre dagen efter, så det er en perfekt Stop Spild af Mad ret, for du kan både bruge en masse rester til selve retten, ligesom den er god at lune dagen efter. Jeg har lavet en forholdsvis kødtung udgave, men du kan sagtens bruge mindre kød og flere grøntsager – for eksempel svampe.

Lancashire Hotpot blev i øvrigt nydt med en god, mørk stout. Ok, måske burde jeg ikke sige mørk men sort som tjære, men den var overraskende mild i forhold til det dystre udseende og slet ikke så tung, som stout ellers kan være. En glimrende øl, som måske var på kanten til at være for tung og sød i smagen til denne ret, men det gik lige.

Lancashire Hotpot, engelsk, oksesmåkød, oksekød, simremad, hvedemel, løg, gulerødder, timian, merian, hønsebouillon, bouillon, engelsk sauce, bagekartofler, kartofler, smør
Afternoon tea – agurkesandwiches, scones og clotted cream

Afternoon tea – agurkesandwiches, scones og clotted cream

Jeg kan jo ikke rigtig have et benspænd med engelsk mad uden at lave et lille te-arrangement, så i søndags blev svigerforældrene inviteret på te, agurkesandwiches og scones. Englænderne har mange te-traditioner – og udtryk for selvsamme – men jeg har holdt mig til afternoon 

English Meat Pie

English Meat Pie

Er der noget så engelsk som Meat Pie? Det er i hvert fald en af de første ting, jeg kommer til at tænke på, når snakken falder på engelsk mad, så da jeg planlagde denne måneds benspænd, besluttede jeg mig for at lave mindst én 

Kvalitetsbacon med porre, champignons og kartoffelmos

Kvalitetsbacon med porre, champignons og kartoffelmos

Nu hvor månedens benspænd er præsenteret, kan jeg jo lægge ud med denne ret, som måske ikke er decideret engelsk, men som i hvert fald er inspireret af landet. Jeg forbinder i hvert fald engelsk mad med blandt andet kartoffelmos og bacon – især kvalitetsbacon, for gennem mange år er danskerne blevet tudet ørerne fulde med, at vi eksporterer al kvalitetsbaconen til udlandet og køber selv det dårligste.

Men ikke længere. Jeg har nemlig fundet en god grisepusher i Pers Griseri, hvor jeg for nylig købte lidt gode sager – heriblandt en lille ribbensteg samt en pakke bacon. Og lad mig sige det med det samme – det var nok den bedste bacon, jeg har smagt. Vi nød den i hvert fald i fulde drag, for den var ikke oversaltet, som billig bacon tit kan være, og der var en fin røget kødsmag, når man satte tænderne i baconen. Helt klart noget jeg må købe mere af ved lejlighed.

Jeg fandt kartofler frem og vaskede ca. 3 håndfulde grundigt, inden de blev smidt i en gryde vand, der blev bragt i kog. Nej, de blev ikke skrællet, for mange af vitaminerne sidder i skrællen, og med mindre du vil imponere din svigermor med en liflig og silkeblød kartoffelmos, så er det lettere og sundere at lave en rustik kartoffelmos.

200 g af baconen blev skåret i strimler og stegt i lidt smør på en pande. Da baconstrimlerne var blevet godt sprøde, blev det smeltede fedt hældt fra (du kan jo gemme det i køleskabet og bruge det til skumle retter), og 200 g hakkede champignoner og en porre skåret i skiver blev smidt på panden sammen med et par spiseskefulde smør. Det blev krydret med lidt salt, peber og timian.

De kogte kartofler blev først moset lidt med en gaffel og derefter pisket med et par spiseskefulde smør, lidt af kogevandet samt en halv dl piskefløde, som var en rest, der blot ventede på at blive brugt. Normalt bruger jeg en sjat mælk. Mosen blev forsigtigt smagt til med timian og salt.

… og retten blev selvfølgelig nydt sammen med en kold øl. Et par dage inden havde jeg været på jagt efter engelsk øl i den lokale Kvickly, og til min overraskelse kunne jeg kun finde nedenstående type, og den imponerede mildest talt ikke – alt for anonym og kedelig til min smag. Jeg må indrømme, at jeg ikke kender særlig meget til engelsk øl, men jeg vil fortsat forsøge at opspore et par stykker, som jeg kan servere sammen med månedens engelske retter, og ellers må jeg ty til nogle af de danske mikrobryggerier – der er mange af dem, der kan levere en anstændig stout.

Kan du anbefale en eller flere engelske ølmærker?

Ymerkage med kaffe-kakaoglasur

Ymerkage med kaffe-kakaoglasur

Her kommer sidste opskrift i forbindelse med surmælks-benspændet, for nu skriver vi september måned og det er snart tid til at præsentere denne måneds benspænd. Men først denne uforskammet gode ymerkage, som jeg bryggede sammen tidligere på ugen, da jeg skulle forkæle en flok seje 

Kulmulefilet med kantareller og forårsløg

Kulmulefilet med kantareller og forårsløg

I sidste uge var jeg et smut forbi Torvehallerne for at købe fisk, ost, creme fraiche (!) og diverse frugt og grønt – herunder kantareller. Jeg havde fået den fiske fikse idé at kombinere kantareller med fisk, men jeg var ærlig talt lidt i tvivl 

Kager med Spider-Man og Cars

Kager med Spider-Man og Cars

Spider-Man kage, Spider-Man, Spidermankage, kage, lagkage, dessertI morgen har Ældstenevøen fødselsdag, og når man nu fylder hele fem år, så har man også et par klare ønsker til fødselsdagskagerne – en med Spider-Man og en med Lynet McQueen fra Cars.

Nu er jeg ikke vant til så præcise ønsker – faktisk foretrækker jeg at have fuldstændig frie hænder – men da det jo er en af yndlingsnevøerne, og da jeg godt kunne bruge en udfordring, så sagde jeg ja til det. Desværre havde jeg så ingen – og jeg mener ingen – tålmodighed den dag, hvor jeg skulle dekorere kagerne, så jeg synes selv, der er plads til forbedring, men resultaterne blev da ok, og jeg fik ingen klager fra fødselsdagsbarnet – heller ikke selvom jeg endte med at lave en Cars-kage og ikke en Lynet McQueen-kage.

blå lagkagebunde, lagkagebunde, lagkage, kage, dessert
Her har jeg pillet lidt af toppen, så den blå farve for alvor træder frem

Til Spider-Man kagen bagte jeg en portion almindelige lagkagebunde og tilsatte 3-4 spsk blå konditorfarve (kan købes i de større supermarkeder).

Blå lagkagebunde
3 stk.

6 æg
150 g flormelis, sigtet
120 g hvedemel
100 g majsstivelse
1½ tsk bagepulver
3-4 spsk blå konditorfarve

Hæld æggehvider og æggeblommer i hver sin skål. Pisk æggehviderne stive. Pisk derefter æggeblommer i den anden skål sammen med flormelis – sørg for at piske i flere minutter, så massen bliver lys og luftig.

Rør hvedemel, bagepulver og majsstivelse sammen og pisk det i æggeblommemassen. Vend forsigtigt æggehviderne i dejen og hæld den dernæst i en smurt springform, hvor bunden er foret med bagepapir. Jeg brugte en springform på ca. 24 cm, så bundene skulle have lidt længere end normalt, hvor jeg ofte bruger en form på 26-28 cm.

Bag kagen ved 200 grader i 15-25 minutter afhængig af bredden på springformen. Stik i kagen med en tynd træpind for at tjekke, om den er gennembagt. Lad kagen køle helt af, før springformen fjernes, og kagen kan deles i tre bunde.

Bundene blev dryppet med lidt rabarbersirup og derefter lagt sammen med hvid chokolademousse med friske jordbær. Chokolademoussen blev lavet ved at smelte 100 g hvid chokolade sammen med 2½ dl fløde og derefter stille det i køleskab til næste dag. Her blev det så pisket op, og ca. 500 g friske jordbær blev vendt i cremen.

Da kagen var lagt sammen, blev siderne smurt med en vaniljesmørcreme lavet af 200 g smør, 100 g rørsukker, ½ dl vand og 1 tsk vaniljesukker. Jeg kogte rørsukker og vand til en lage (sukkeret skulle kun lige opløses) og lod den afkøle til stuetemperatur. Smørret blev blødgjort og pisket med den afkølede lage sammen med vaniljesukkeret, så det blev til en lys og luftig creme.

Spider-Man kage, Spider-Man, Spidermankage, kage, lagkage, dessertKagen blev overtrukket med blå fondant, og på siderne lavede jeg en simpel skyline af sort fondant. På toppen lavede jeg Spider-Mans ansigt med rød, sort og hvid fondant, hvor stregerne blev tegnet med en sort sukkertusch (kan købes i kagedekorationsbutikker).

Spider-Man kage, Spider-Man, Spidermankage, kage, lagkage, dessertOg sådan så kagen ud, når den blev skåret igennem. Flot men også temmelig pangfarvet. Den var overraskende let og lækker på grund af de luftige kagebunde og den friske creme.

Til Cars-kagen valgte jeg at bage en almindelig chokoladekage – bare brug din favorit, men sørg for at det er en forholdsvis fast kage, da den skal ligge i to lag med fyld imellem.

Jeg kogte en simpel hindbærkompot af 300 g hindbær og 100 g sukker – jeg brugte dog ikke det alt sammen, så resten kan jeg bruge som syltetøj senere i denne uge. Chokoladekagen blev delt i to, og den ene halvdel blev smurt med hindbærkompotten. Oven på denne smurte jeg en mælkechokolademousse, som jeg havde tilberedt aftenen før på samme måde som chokolademoussen til Spider-Man kagen: jeg tog 125 g mælkechokolade og smeltede sammen med 2½ dl fløde. Skålen blev sat i køleskabet til næste dag og derefter pisket op til creme. Har du svært ved at fordele cremen oven på hindbærkompotten, så smør den i stedet på den anden halvdel af chokoladekagen og læg den oven på den hindbærsmurte kage.

Kagen blev smurt med en kakaosmørcreme – samme princip som smørcremen til Spider-Man kagen men tilsat 1½ spsk kakao. Jeg fik langt fra brugt al smørcremen, men heldigvis kan den slags fryses og bruges i romkugler. Kagen blev overtrukket med grøn fondant og pyntet med grå, rød og sort fondant. Bemærk venligst de nuttede dæk – dem har gemalen lavet. Bilen er købt i en legetøjsbutik.

… og sådan så Cars-kagen ud indvendig. Hindbærkompotten gav tilpas meget syre til mælkechokoladen, så det ikke blev for sødt, men samtidig var kagen afstemt, så den tiltalte små munde, og den forsvandt da også hurtigt fra børnenes tallerkner.

Jeg kunne mærke, at jeg savnede at dekorere kager, så det må jeg snart kaste mig ud i igen. Det skal dog helst være en dag, hvor jeg har masser af tålmodighed 😉

Broccolisuppe med bacon – og pandekagetårn til dessert

Broccolisuppe med bacon – og pandekagetårn til dessert

Når du på et tidspunkt vil koge grisehaler, så må du endelig huske at koge lidt videre på vandet, så det bliver en god svinebouillon, der kan bruges i andre retter. Det gjorde jeg, og et par dage efter indgik den i en god og