Tag: majsstivelse

Kakaosuppe

Kakaosuppe

Denne kakaosuppe bliver den sidste 30’er-ret, jeg når, inden jeg begynder på denne måneds benspænd. Og hvad er kakaosuppe så? Ja, det er faktisk bare varm kakao toppet med tvebakker (eller hvad du nu har lyst til). Jeg så opskriften i den kogebog, som en 

Havregrynskage med ribs

Havregrynskage med ribs

Vi har en ribsbusk, der er blevet mere og mere gavmild de seneste år, så jeg måtte selvfølgelig bruge en håndfuld til denne havregrynskage. Den har jeg nemlig haft kig på længe, for det er et udklip fra et gammelt Spis Bedre-blad, jeg har haft 

Ribstærte med marengs

Ribstærte med marengs

Jeg er i gang med at bruge de sidste bær fra sommerhøsten, og her fik jeg lyst til at bage en ribstærte. Faktisk bagte jeg tre små tærter, da vi fik min svigermor på besøg, men du kan selvfølgelig bage én stor tærte. Kagen er bedst samme dag, den er bagt, på grund af marengsmassen på toppen.

Jeg fandt en gammel opskrift fra Katie at the kitchen door frem, men havde også tærtebunden fra ærtetærten i tankerne. Afhængig af højden på dit tærtefad kan det være, at du får lidt dej til overs. Den kan du fryse ned til anden gang, du vil bage en lille tærte.

Ribstærte med marengs

6-8 personer

Tærtedej (6 små tærter eller 2 mellemstore):
3 dl hvedemel
½ tsk bagepulver
100 g koldt smør
½ dl rørsukker
1 tsk fintreven skal fra øko-citron
1 æggeblomme
ca. ½ dl vand

Ribsfyld (til 6 små tærter eller 2 mellemstore):
5 dl ribs, friske eller optøede
2 æggehvider
1 dl rørsukker
½ tsk vaniljepulver
2 spsk majsstivelse

Rør mel, bagepulver, sukker og citronskal sammen i en skål. Skær smørret i små tern og gnid dem godt ind i melblandingen. Tilsæt æggeblommen og halvdelen af vandet og rør rundt. Tilsæt resten af vandet lidt efter lidt, mens du samler dejen. Ælt den kort og stil den så i køleskabet i en halv time.

Rul dejen ud på et meldrysset bord. Jeg brugte små tærteforme med en diameter på 12 cm (så kan man få ca. 6 små tærter), men du kan også bruge to mellemstore på 22-24 cm. Smør formen(e) med lidt smør og fordel dejen. Bag tærtebunden ved 160 grader i ca. 25 minutter og lad den så køle af i ti minutter. Skru ovnen op på 200 grader.

Pisk æggehviderne næsten stive. Tilsæt halvdelen af sukkeret, pisk det et minuts tid og tilsæt så resten af sukkeret. Pisk det i nogle minutter, inden du tilsætter vaniljepulver og majsstivelse, som piskes ind i marengsmassen. Vend ribsene i og fordel marengsmassen ud over tærtebunden. Bag din ribstærte i 10-12 minutter, indtil den bliver gylden. Lad den køle af og servér den ved stuetemperatur – evt. med en lille klat flødeskum til.

Note: Syrlig og lækker desserttærte med fin ribssmag. Du kan servere lidt flødeskum til, men det er ikke strengt nødvendigt.

Gateau St. Honoré – fransk kage

Gateau St. Honoré – fransk kage

Gateau St. Honoré er en fransk kage, som typisk er lavet på wienerbrødsdej og fyldt med kagecreme, flødeskum og karamelovertrukne profiteroles. Det lyder måske en kende besværligt at lave, men det er faktisk ikke så galt. Og slet ikke i denne version, der er lavet 

Bienenstich – tysk honningkage

Bienenstich – tysk honningkage

Jeg må indrømme, at jeg ikke kunne stå for den smukke bienenstich, da jeg faldt over den under min research på tyske kager-benspændet. Der er altså noget ved den glaserede mandelflagetop! Bienenstich hedder groft oversat ‘bistikskage’, men honningsmagen er dog ikke så dominerende i kagen, 

Mexicansk chokoladetærte

Mexicansk chokoladetærte

I ferien havde vi gæster, og her serverede jeg en mexicansk chokoladetærte. Jeg holdt nemlig en kort pause fra det portugisiske benspænd og serverede i stedet tacos med pulled pork, syltede rødløg, guacamole, salsa og andet godt.

Jeg havde set en opskrift på mexicansk chokoladetærte hos Delish. Jeg valgte dog at udskifte tærtebunden med opskriften på den, jeg brugte til hindbærtærten, samt lavede min egen skumfidusskum (i stedet for købeprodukt) ud fra ribskagen, jeg bagte før sommerferien.

Mexicansk chokoladetærte
14-16 personer

Tærtedej:
150 g hvedemel
75 g koldt smør
1 æggeblomme
2 tsk rørsukker
1-2 spsk vand

Chokoladefyld:
7 dl sød- eller letmælk
4 æggeblommer
2 dl rørsukker
0,75 dl majsstivelse
2 tsk kanel
1 tsk cayennepeber eller chilipulver
1 tsk salt
2 spsk smør
350 g mørk chokolade, hakket

Skumtopping:
1½ æggehvide
90 g rørsukker
Lidt vaniljepulver
18 store skumfiduser
3-4 spsk vand

Bland de tørre ingredienser til dejen og gnid smørret godt ind i det. Tilsæt lidt vand, så du efterhånden kan forme en dej af det. Læg dejen på køl i mindst en halv time. Rul derefter dejen ud uden at ælte alt for meget. Beklæd en smørsmurt tærteform med dejen (formen skal være ca. 28 cm i diameter) og læg et stykke bagepapir med kikærter eller ris oven på. Forbag bunden ved 200 grader i 15 minutter og fjern derefter bagepapir og ris, inden den får fem minutter mere.

Men tærtebunden er i ovnen, laver du fyldet. Pisk mælk og æggeblommer sammen. Hæld sukker, majsstivelse og krydderier i en kasserolle og rør det sammen. Rør derefter æggeblandingen i og varm så blandingen langsomt op. Husk at røre undervejs. Når det når kogepunktet, lader du det simre et minuts tid, inden du tager kasserollen af varmen. Rør smør og chokolade i, indtil du får en jævn masse. Hæld dernæst chokolademassen i den bagte tærtebund og stil den chokoladetærten på køl i et par timer.

Pisk æg og rørsukker i 6-8 minutter, indtil sukkeret er opløst, og massen er cremet. Hak skumfiduserne og put dem i en lille gryde sammen med to spsk vand. Varm det langsomt op og rør godt rundt, mens skumfiduserne smelter. Når de er smeltede, pisker du massen i æggehvideskummet sammen med vaniljepulveret. Fordel skumfidusmassen ud over din tærte og stil den atter i køleskabet.

En mexicansk chokoladetærte skal naturligvis serveres med friskrevet chokolade oven på – og er du ekstra kæk, så giver du den også et lille drys chili på toppen.

Note: Det her er en syndig god kage. En mexicansk chokoladetærte må gerne være lidt krydret, og jeg har faktisk skruet lidt mere op for krydderierne i ovenstående opskrift, da jeg ikke syntes, at man kunne smage dem ud fra den oprindelige udgave. Det er en desserttærte, der mætter godt, så den kan strække sig til mange gæster.  

Medaljer med appelsingelé

Medaljer med appelsingelé

Disse medaljer med appelsingelé er min fortolkning af den klassiske kage, medalje, som normalt er to runde mørdejskager lagt sammen om flødeskum og vaniljecreme og derefter pyntet med glasur og rød gelé. Jeg syntes dog, det kunne være sjovt at lave en appelsin-udgave – og 

Lammekød i blommer

Lammekød i blommer

Jeg har en del blommer i fryseren efter en flot høst her i efteråret, så jeg blev glad, da en kollega gav mig en opskrift på lammekød i blommer. Så kunne jeg samtidig også få brugt noget lammekød, jeg købte af en anden kollega tilbage 

Lammenakke i rødvin

Lammenakke i rødvin

Jeg bloggede for et stykke tid siden om braiseret lammenakke, og nu har jeg haft fat i samme udskæring igen – denne gang blev det dog til lammenakke i rødvin.

Det er en ret, der er superlet at lave, smager fantastisk og egner sig fortrinligt som restemad. Og så er det en af de hurtige simreretter, da den kun skal simre i ca. 1½ time. Total win!

Lammenakke i rødvin

Ca. 4 personer

800 g lammenakke
Smør til stegning
Et løg, hakket
2-3 lyse beder, skrællede og skåret i tern (pastinakker kan også bruges)
1 spsk frisk salvie, hakket
5 dl rødvin
2 dl vand
½ dl majsstivelse
Salt og peber

Smelt smør i en gryde og brun lammekødet (gerne delt op i to portioner). Tag kødet op og svits løgstykkerne sammen med salvie og beder. Put kødet tilbage i gryden og tilsæt rødvin og vand. Lad det simre under låg i en time og et kvarter. Tag låget af og hæld lidt af væden op i en kop sammen med majsstivelsen. Rør majsstivelsen ud og hæld derefter blandingen tilbage i gryden. Rør godt rundt og lad det simre et kvarter mere uden låg. Smag til med salt og peber.

Servér lammenakken sammen med en god vintersalat – for eksempel denne rødbedesalat. Rødbeder er en dejlig vintergrøntsag. Salaten kræver lidt forberedelse, da rødbederne skal koge i lang tid, men hvis du koger en lidt større portion og derefter opbevarer dem på køl i en plastbeholder, så kan du snildt bruge dem i forskellige salater i løbet af ugen. Det er ikke noget, jeg gør særlig tit, men jeg kan til gengæld godt finde på at koge en større portion spelt, byg eller linser, så jeg kan bruge det i forskellige former for tilbehør, når hverdagsmaden skal gå lidt hurtigt.

Rødbedesalat med spelt

ca. 3 personer

2 kogte rødbeder, mellemstore
4 dl kogt spelt
ca. 75 g feta
olivenolie
salt

Pil skrællen af de kogte rødbeder (hvis det ikke allerede er gjort) og skær bederne i tern. Vend dem i en skål sammen med spelt, smuldret feta og lidt olivenolie. Smag til med salt.  

rødbedesalat, feta, rødbeder,
Popcorn schrimps

Popcorn schrimps

Disse popcorn schrimps kom på bordet som nytårssnack, og de fik hurtigt ben at gå på! Jeg benyttede juleferien til at rydde lidt op – blandt andet i den 1 million bookmarks, jeg efterhånden har. Her faldt jeg over en opskrift på popcorn schrimps hos