Tag: majsstivelse

Andetarteletter

Andetarteletter

Månedens benspænd er and, og jeg lægger ud med disse andetarteletter, som snildt kan bruges som forret eller som en del af buffeten til julefrokosten. Andetarteletter kan sagtens laves på rester af stegt juleand, men har du ikke lige det på lager, så kan du 

Rådyrkølle med linsesalat og vildtsauce

Rådyrkølle med linsesalat og vildtsauce

Jeg hopper lige tilbage til påsken, hvor vi serverede intervalstegt rådyrkølle med linsesalat og vildtsauce for vores gæster. Intervalstegt rådyrkølle har jeg lavet før – det er ganske enkelt en virkelig god metode til at tilberede vildtkød, uden at man risikerer, at det bliver tørt. 

Smørkage med creme

Smørkage med creme

I påsken skulle vi have gæster, som jeg ville servere denne smørkage for, men de måtte desværre melde fra på grund af sygdom, og hvad gør man så? Man bager kagen alligevel og scorer dermed points hos gemalen – samt hos en række venner, der blev udsat for resterne dagen efter.

Jeg har skruet godt op for kardemomme og kanel i denne smørkage, men jeg har undladt rosiner, som nogen ellers bruger i denne kagetype.

Smørkage med creme

8-10 personer

Dej:
25 g gær
1 dl mælk, håndvarm
2 æg
1 spsk rørsukker
2 tsk stødt kardemomme
125 g blødt smør
350 g hvedemel

Creme:
1 æg
½ tsk vaniljepulver
3 spsk rørsukker
1 spsk majsstivelse
2½ dl mælk

Remonce:

100 g blødt smør
100 g mørk farin
3 tsk stødt kanel

Derudover:
1 æg, pisket
glasur lavet på 1-1½ dl flormelis samt lidt vand

Rør gæren ud i den håndvarme mælk. Pisk derefter æg, sukker, kardemomme samt smør i. Pisk så melet i lidt ad gangen. Dæk skålen med dejen til med et fugtigt viskestykke og lad den hæve i en halv time. Mens dejen hæver, laver du cremen. Her pisker du æg sammen med sukker, vanilje, mælk og majsstivelse sammen og hælder i en lille kasserolle. Varm det op under fortsat piskning og tag kasserollen af, når cremen tykner. Drys lidt sukker på overfladen (så den ikke danner skind) og lad cremen køle af.

Rør remoncen sammen til en ensartet masse.

Del dejen i to stykker, så den ene klump svarer til en tredjedel og den anden til to tredjedele. Rul den mindste klump ud, så den passer til bunden af en smurt springform på ca. 26 cm. Smør dejen med creme.

Rul resten af den ud, så den er ca. 20 x 40 cm. Det behøver ikke at være præcist – det skal dog være et aflangt stykke. Smør dejen først med remonce og dernæst med creme. Rul den forsigtigt sammen – det kan være lidt svært, da der er godt med creme i – og skær derefter rouladen i otte stykker. Fordel de otte stykker i springformen og sørg for at folde kanterne på dem lidt ud, så de fylder hele springformen.

Pensl din smørkage med æg og tænd så for ovnen. Når den kommer op på 200 grader, sætter du kagen i ovnen og bager den i 20-30 minutter. Lad din smørkage køle af, inden du dekorerer den med glasur.

Note: Denne smørkage er en saftig og syndig sag. Den bløde gærdej mætter godt og sørger desuden for, at kagen også er frisk og lækker dagen efter.

Hindbærtærte med marengslåg

Hindbærtærte med marengslåg

Jeg bliver selvfølgelig også nødt til at lave nogle desserter i løbet af mit ild-benspænd, så derfor bagte jeg denne hindbærtærte i fredags. Den blev toppet med et lag marengs og derefter nænsomt brændt. Jeg har ikke en lille brænder, da det ikke er så 

Vaffel med høns i asparges

Vaffel med høns i asparges

Du kender garanteret tarteletter med høns i asparges, men kender du også vaffel med høns i asparges? Nej? Nå, men det er ellers en aldeles glimrende forret, som du bør lave til dine gæster 🙂 I denne måned er benspændet klassikere i nye fortolkninger, så 

Blommekage med kanelremonce

Blommekage med kanelremonce

Jeg havde fødselsdag for en uge siden, og jeg brugte selvfølgelig anledningen til at forkæle mine kolleger med kage – en blommekage med kanelremonce for at være mere præcis.

Nu er det ikke ligefrem blommesæson, så blommerne fandt jeg i fryseren – plukket fra vores eget lille blommetræ. Jeg fandt en opskrift på blommekage hos Newyorkerbyheart, og den legede jeg videre med – skruede blandt andet lidt ekstra op for kanel og lidt ned for sukkeret.

Blommekage med kanelremonce

ca. 20 personer

Kagecreme:
2 æggeblommer
3 spsk rørsukker
1-1½ tsk vaniljepulver
3 dl mælk
1 spsk majsstivelse

Kanelremonce:
75 g smør
75 g rørsukker
3 spsk kanel

Crumble-dej:
50 g koldt smør
50 g rørsukker
100 g hvedemel
1 tsk bagepulver

Dej:
225 g blødt smør
200 g rørsukker (jeg brugte lidt mindre)
225 g hvedemel
5 æg + hviderne fra de to æg, du brugte til kagecremen
1½ tsk bagepulver
ca. 600 g milde blommer, uden sten og skåret i halve eller kvarte

Start med at lave kagecremen. Rør majsstivelsen ud i lidt af mælken. Hæld resten af mælken i en lille gryde sammen med æggeblommer, sukker og vanilje og varm det langsomt op under omrøring. Når væsken er tæt på at koge, hælder du majsstivelsen i. Kog kagecremen i et par minutter under omrøring og tag så gryden af varmen. Kagecremen skal køle så meget af, at den højst er håndvarm, når du skal arbejde videre med den.

Rør ingredienserne til kanelremoncen sammen i en skål. Tag dernæst en anden skål og ælt crumbledejen sammen med fingrene (eller rettere – smuldr smørret mellem mel og sukker, så du får en jævn smuldredej).

Til sidst laver du dejen. Pisk sukker og smør sammen og pisk derefter et æg i ad gangen. Rør dernæst mel og bagepulver i. Tag en høj bradepande på 22 x 32 cm og smør den med smør eller læg et tilklippet stykke bagepapir i bunden. Fordel crumbledejen ud over bunden og glat dernæst forsigtigt kagedejen ud over. Brug en teske til at lave små ‘lommer’ i kagedejen, hvor du putter kagecreme ned i. Du kan også vælge at hælde kagecremen i en sprøjtepose og derefter sprøjte kagecremen ind i små dejen flere steder. Fordel nu blommerne ud over kagen og sæt til sidst små klatter af kanelremonce på overfladen af blommerne. Sæt din blommekage i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter. Tjek evt. med en tynd træpind, om den er gennembagt.

Denne blommekage kan sagtens spises, som den er, og behøver ikke tilbehør i form af creme fraiche eller lignende.

Note: En dejlig svampet blommekage, som har lidt knas og struktur i form af crumbledejen men også er dejlig saftig på grund af blommerne og kagecremen. Det er en sød men ikke oversød blommekage, og så er den fortrinlig, når du skal bage til mange mennesker på én gang.

Rødgrød med fløde

Rødgrød med fløde

Rødgrød med fløde er ikke kun noget, der er komplet umuligt at udtale for udlændinge – det er også en dejlig frugtgrød, som måske stammer fra Fyn. Når jeg skriver måske, så skyldes det, at det ikke er 100% sikkert, at denne frugtgrød stammer fra 

Appelsinlagkage

Appelsinlagkage

Nå, men jeg medbragte ikke kun en pizzakage til nevøens fødselsdag denne gang – det blev også til en luftig appelsinlagkage… pyntet med vingummiburgere! Jeg havde også kort overvejet at udforme selve lagkagen som en burger, men droppede det. Jeg fandt en opskrift på appelsinmousse 

Japanske kødboller i soyasauce

Japanske kødboller i soyasauce

Jeg er kommet i gang med mit japanske benspænd for denne måned, og jeg startede blidt ud med en omgang japanske kødboller med soyasauce. Det er en ret, der ikke kræver sære specialvarer, og du kan finde alle råvarerne i et almindeligt større dansk supermarked.

Når det så er sagt, så er opskriften på de japanske kødboller en smule tillempet danske forhold. Jeg skelede til en opskrift hos JapanCentre, men skruede lidt op for en række af ingredienserne. Derudover udskiftede jeg katakuriko stivelsespulver med majsstivelse samt sake med hvidvinseddike.

Japanske kødboller

ca. 3 personer

400 g svinekød, 8-12%
lidt salt
½ spsk finthakket frisk ingefær
1 spsk soyasauce
1 spsk hvidvinseddike
1 æg
1-1½ spsk majsstivelse
rapsolie til stegning

Sauce:
1 dl vand
2½ spsk soyasauce
2½ spsk rørsukker
1 spsk hvidvinseddike
1½-2 tsk majsstivelse
1-2 spsk sesamolie

Pynt:
sesamfrø
finthakket forårsløg

Rør kødet sammen med soyasauce, ingefær, hvidvinseddike og lidt salt. Rør derefter ægget i, indtil det er en homogen masse. Rør majsstivelsen i. Farsen skal være ret blød.

Hæld en gavmild portion olie på en pande og varm det op til mediumvarme. Form forsigtigt små kødboller med en teske og steg dem på panden. Vend gerne kødbollerne efter 20-30 sekunder, så de bliver stegt lige meget på alle sider. Kan du stege kødbollerne, så de bliver så runde som muligt, så er det helt perfekt (og kan du ikke, så smager de fint alligevel).

Når de japanske kødboller er stegt, laver du saucen. Hæld vand, soyasauce, rørsukker og hvidvinseddike i en kasserolle og varm det op. Når sukkeret er smeltet, hælder du en lille sjat af saucen i en skål og pisker majsstivelsen ud i det. Hæld det tilbage i saucen og lad det koge op et øjeblik, så saucen tyknes. Tag kasserollen af varmen og hæld sesamolie i saucen. Vend derefter kødbollerne i saucen.

Servér de japanske kødboller med lidt sesamfrø og finthakket forårsløg oven på.

Note: De japanske kødboller overraskede positivt – ikke mindst på grund af den dejlige søde sauce til. Vi spiste dem sammen med kogte ris og edemamebønner, og så nød vi også en spændende japansk risøl til. Den faldt jeg for nylig over, da jeg havde forvildet mig ind hos Mad & Vin i Magasin, og det viste sig, at denne øl passede rigtig godt til retten, da den var lidt mørkere og sødere, end japanske øl normalt er.

Hindbærlagkage med hvid chokolade

Hindbærlagkage med hvid chokolade

Jeg lavede denne hindbærlagkage til årets første familiefødselsdag den anden dag – selvfølgelig på hjemmeplukkede hindbær fra fryseren, så det passede til månedens stop-spild-af-mad-benspænd. Faktisk var fløden det eneste, vi måtte købe inden – resten havde vi i fryser, køleskab eller på lageret. Denne hindbærlagkage