Tag: lime

Lakridsklovn og Frozen Strawberry Daiquiri

Lakridsklovn og Frozen Strawberry Daiquiri

Månedens benspænd er helt klart sjovere, når solen skinner, så dette har været en fantastisk uge! Jeg har derfor både lavet en ægte sommerdrink, Frozen Strawberry Daiquiri, samt en sjov og anderledes lakridsdrink, Lakridsklovn. Da vi var i Provence, købte jeg selvfølgelig en flaske Pastis 

Farseret blæksprutte

Farseret blæksprutte

Da jeg for flere år siden købte kogebogen ‘Mit thaikøkken’, som i dag er blandt mine yndlingskogebøger, forelskede jeg mig straks i opskriften på farseret blæksprutte. Jeg syntes, at de små skiver fyldt sprutte var dybt fascinerende, og jeg drømte længe om at lave retten. 

Melon-agurkesuppe

Melon-agurkesuppe

For et par dage siden blev jeg for alvor træt af efterårsvejret (!) og lavede en rigtig sommersuppe som appetizer til frokosten. Ideen med at kombinere melon og agurk havde jeg oprindelig fra Signes blog, men ændrede dog i konceptet, så jeg udelod chili samt ændrede hønseboullionen til grøntsagsbouillon og brugte noget mindre af det. Så kunne jeg samtidig få brugt noget af vores mynte og dermed også ære månedens benspænd.

Melon-agurkesuppe

2 personer – som forret til frokost

½ agurk
½ netmelon
2 spsk frisk mynte
1 dl grøntsagsbouillon
saft af 1 lime
lidt salt

Skræl agurken og fjern kerner og skal fra melonen. Kom alle ingredienser i en blender – eller i mit tilfælde i en høj kande sammen med stavblenderen – og blend det, til du får en ensartet masse. Smag til med salt og servér suppen helt kold.

Note: Jeg syntes, at suppen var frisk og dejlig. Suppeskeptikeren i huset var dog ikke overbevist om suppens kvaliteter og gik hurtigt videre til rugbrødsmadderne. Suk!

Fem retters menu del 2: pulled beef, oste samt margaritamousse

Fem retters menu del 2: pulled beef, oste samt margaritamousse

Her er anden del af den fem retters menu, vi lavede i søndags. Jeg mente, at grill-benspændet skulle afrundes behørigt, og da jeg tidligere har lavet pulled pork, var det derfor tid til pulled beef. Da jeg var på indkøb to dage før, kunne jeg 

Mørksej i thailandsk omfavnelse

Mørksej i thailandsk omfavnelse

Jeg var begyndt at længes efter thaimad igen, så da jeg fandt en pakke mørksej i fryseren, som trængte til at blive brugt, kunne den meget passende indgå i en thai-inspireret ret. Nu er mørksej ikke blandt mine yndlingsfisk – jeg synes faktisk, at den 

Melon- og agurkedrink og en indbagt islagkage

Melon- og agurkedrink og en indbagt islagkage

En af dessertklassikerne i vores familie er indbagt islagkage, så det måtte jeg selvfølgelig prøve kræfter med i forbindelse med mit Er det kage?-benspænd.

Da NYBH i sidste uge skrev om at lave limonade af meloner, kom jeg i tanke om et gammelt løfte til mig selv om, at jeg skulle huske at eksperimentere med melondrinks denne sommer. Jeg havde også en fiks idé om, at det kunne være sjovt at bruge agurk i drinks, så hvorfor ikke kombinere disse to ting?

melon-agurkedrink, drink, melondrink, galiamelon, melon, agurk, mynte, lime, flormelis, mousserende vin

Melon- og agurkedrink

4 personer

1 galiamelon, skrællet
½ agurk, skrællet
2 spsk frisk mynte
saften fra to limefrugter
3 spsk flormelis
1 dl mousserende vin
isterninger

Blend ingredienserne og servér med det samme.

Note: Frisk og mild drink, som er så lav på alkohol, at alle kan være med. Jeg overvejer at lave den med rom næste gang.

Efter drinken smed vi en omgang spareribs på grillen sammen med grøntsagsspyd (champignons, rød peberfrugt og hvidløgsfed) samt denne spidskålssalat bestående af et halvt fintsnittet spidsskål vendt i en creme af 150 g rygeost, 2 dl creme fraiche 9%, 2 tsk dijonsennep samt salt og peber – og til sidst pyntet med kornblomster (ja, de er spiselige).

Desserten bestod af indbagt islagkage – dog ikke lavet på grillen.

Indbagt islagkage

6 personer

1 lagkagebund*
100 g hakket mørk chokolade
300-500 ml is
4½ æggehvider
130 g rørsukker
½ tsk vaniljesukker

En lagkagebund lægges i et ildfast fad og den hakkede chokolade fordeles – hold dog de sidste par cm til kanten af lagkagebunden fri for chokolade. Fordel isen ovenpå, så det ligger som en top – hold igen et par cm fri fra kanten af lagkagebunden. Pisk æggehviderne og tilsæt lidt sukker ad gangen undervejs og slut af med også at piske vaniljesukkeret i. Når æggehviderne og sukkeret er pisket til en cremet og lidt sej marengsmasse, fordeler du denne ud over ‘isbjerget’ – vær meget omhyggelig med at få dækket isen helt, da marengsen skal sørge for, at isen ikke smelter, når den kommer i ovnen!

Sæt fadet i en forvarmet ovn på 225 i ca. 7-10 minutter, indtil marengstoppen er gylden. Servér med det samme!

Note: Siden jeg første gang fik serveret indbagt is for nogle år siden, har jeg været lidt fascineret af konceptet med at bage is – det er da sjovt! Det er også en meget let og hurtig dessert – og så smager den godt. Lagkagebunden havde jeg på frost – den var den sidste tredjedel af en portion på tre lagkagebunde, jeg bagte på et tidspunkt, hvor jeg kun skulle bruge de to, så det krævede kun, at jeg tog bunden op et par timer inden brug.

Er det kage?
Jeps!

Avokado pie samt myntegrillet kylling

Avokado pie samt myntegrillet kylling

Med sidste uges dejlige vejr var det jo oplagt at grille, og da vi var hjemme hele søndagen, sørgede vi for at invitere et vennepar, så vi kunne spise frokost sammen. Gemalen foreslog, at vi eksperimenterede med butterfly-udskæring, så vi købte en kylling, der skulle 

Rejer i ananassauce

Rejer i ananassauce

Vi havde vores gamebuddies på besøg i dag, og til frokost fik vi rejer i ananassauce. Inspirationen fik jeg fra den gamle Netto-kogebog ‘Frugt’, hvor jeg udelod citrongræs og ellers skruede op for krydderierne. Tigerrejerne blev erstattet af store rejer, og så serverede jeg en 

Gulerodskage med limecreme og kokosflager

Gulerodskage med limecreme og kokosflager

gulerodskage, limeglasur, kage, dessert, rørsukker, æg, rapsolie, hvedemel, natron, bagepulver, kanel, kokosmel, hasselnødder, nødder, gulerødder, flødeost, flormelis, lime, vaniljesukker, smørEr det ikke alt for lang tid siden, jeg har blogget om retter med citrus i? Det synes jeg selv, så nu får I lige et styks gulerodskage med limecreme… at se på… ja, den er spist for længst, for det var i vinters, jeg lavede den, men jeg er sikker på, at den også vil smage godt som forårskage!

Jeg har hentet inspiration til denne gulerodskage i ‘Byens bedste kager’, men justerede lidt på opskriften og lavede blandt andet en større portion limecreme.

Gulerodskage med limecreme og kokosflager
8-10 personer

150 g rørsukker
2 æg
100 g rapsolie
150 g hvedemel
1 tsk natron
1 tsk bagepulver
2 spsk kanel
80 g kokosmel
100 g hakkede hasselnødder
250 g revne gulerødder

Limecreme:
200 g flødeost
150-200 g flormelis
skal og saft fra 1 øko-limefrugt
2 tsk vaniljesukker
1 spsk smeltet smør

Pynt: kokosflager

Pisk æg og rørsukker til en luftig masse. Bland mel, natron, bagepulver, kanel og kokos i en anden skål. Pisk æggemassen med olie og vend så gulerødder og hasselnødder i, inden du rører melblandingen i. Hæld dejen i en smurt springform – ca. 26 cm i diameter – og bag kagen ved 185 grader i ca. en time. Lad din gulerodskage helt af, inden den pyntes.

Rør flødeosten sammen med flormelissen, til massen er glat. Tilsæt limesaft og -skal, vaniljesukker samt smeltet smør. Fordel limecremen ud over den afkølede gulerodskage og dekorér gerne kagen med kokosflager, der er blevet ristet let på en tør pande.

Note: Nu elsker jeg i forvejen den klassiske gulerodskage med creme, men denne variant var nu også ganske god. Sjov detalje med kokossen – og så giver limesaften lige det ekstra pift – uhm!

Gedeostepesto og bønnesalat med fennikel og avokado

Gedeostepesto og bønnesalat med fennikel og avokado

Da vi for nylig var i Spanien, købte vi en masse gedeost med hjem, og en af dem røg i denne gedeostepesto, som jeg fik lyst til at lave. Jeg brugte en forholdsvis hård gedeost, der havde næsten samme konsistens som parmesan. Samtidig skulle jeg