Tag: lime

Wannabe phad thai

Wannabe phad thai

I sidste uge ville jeg lave en omgang phad thai, og jeg havde skelet lidt til en opskrift i ‘Lækre originalopskrifter fra Asien II’ inden. Jeg var dog ikke helt i stødet til at følge en opskrift den aften, så jeg tog mig visse friheder 

Reje- og glasnudelsalat, satayspyd med jordnøddesauce samt svigersøn-æg

Reje- og glasnudelsalat, satayspyd med jordnøddesauce samt svigersøn-æg

I går havde vi gæster hele dagen, og de blev beværtet med satayspyd med jordnøddesauce til ved frokosttid. Jeg benyttede dog også chancen til at få afprøvet flere thailandske retter, så de fik også en frisk reje- og risnudelsalat samt svigersøn-æg! Salaten og jordnøddesaucen er 

Kylling i jordnøddesauce

Kylling i jordnøddesauce

Der er visse ingredienser, der hæver succesraten i køkkenet betragteligt, når vi taler om smag. En af disse er kokosmælk, for hvor kan man dog gøre mange retter lige det nøk mere velsmagende, hvis blot man tilsætter en sjat kokosmælk! At det så ikke er særlig sundt kaloriemæssigt er selvfølgelig et minus og en af grundene til, at jeg holder lidt igen med at bruge det i tide og utide. Men skal du bruge kokosmælk i en ret, så tag endelige den normale udgave og ikke lightversionen, som bare er kokosmælk tilsat vand.

Denne lækre ret, som vi fik både søndag og mandag, fandt jeg inspirationen til, da jeg bladrede i det lille hæfte ‘THAI køkkenet’, som jeg købte i supermarkedet for nogle år siden. Tidligere på ugen havde jeg fundet økokylling på tilbud, så nu var det tid til en gang thai med kylling, og da jeg også havde en lille rest peanutbutter, så var det oplagt at kaste sig over denne ret. Jeg var udgået for citrongræs og rejepasta, og chiliflagerne erstattede jeg med sambal oelek. Derudover valgte jeg at skære en hel broccoli i mundrette stykker (også stokken – den kan sagtens spises!) og kogte dem nogle få minutter, så jeg kunne bruge dem som tilbehør ud over jasminrisene.

Kylling i jordnøddesauce

5-6 personer

1 kylling på ca. 1½ kg
1 dåse kokosmælk
2 friske grønne små og onde chilier
2 spsk korianderfrø
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk sambal oelek
1 tsk presset hvidløg
1 tsk finthakket ingefær
2 tsk rørsukker
2 spsk rapsolie
3 spsk grov peanutbutter
3 spsk fiskesovs
saften fra to limefrugter

Partér kyllingen i portionsstykker (lår, bryst osv.) og læg dem i en gryde. Hæld kokosmælk over sammen med 2½ dl vand og de grønne chilier. Bring det i kog og lad det simre under låg i en halv time, indtil kødet er mørt.

Rist koriander, spidskommen og sambal oelek på en tør pande, til det dufter. Stød det i en morter sammen med hvidløg, ingefær og sukker. Svits denne blanding i noget olie i nogle få minutter. Tag kyllingestykkerne op af kokosmælken og læg dem til side. Hæld kokosmælkeblandingen over krydderierne på panden og lad det simre ca. 20 minutter. Tilsæt peanutbutter under omrøring, indtil det er opløst, og læg så kødet tilbage i saucen og lad det simre i 10 minutter. Smag til med fiskesovs og limesaft.

Note: Virkelig lækker ret, hvor den cremede sauce spillede godt sammen med kyllingen og den sprøde broccoli. En god ret til gæster eller til mad i flere dage.

Florida Key Lime Pie, Boston Cream Pie samt supersyndig chokolade cheesecake

Florida Key Lime Pie, Boston Cream Pie samt supersyndig chokolade cheesecake

Her følger så anden del af beretningen om fredagens kagebord – første del kan du læse her. Da jeg sidste år fik en fantastisk hjemmelavet kogebog af en amerikaner, fulgte der en række kageopskrifter med, som jeg desværre ikke nåede at teste i august måned, 

To forretter: rejer med aioli og hvidløgssorbet

To forretter: rejer med aioli og hvidløgssorbet

I går havde vi et vennepar på besøg, som heldigvis er ret smagstolerante, så jeg havde sat mig for at putte hvidløg i tre ud af fire retter (jeg nænnede altså ikke at putte det i den lækre chokolademousse – det må blive næste gang!). 

Citruscreme og vaniljemarinerede bananer

Citruscreme og vaniljemarinerede bananer

I går aftes var vi forbi svigerforældrene for at spise aftensmad og hygge lidt. Jeg sørgede for desserten, og da alle tilstedeværende plejer at være friske på en frisk og syrlig dessert, så benyttede jeg chancen for at afprøve en opskrift, som jeg fandt i magasinet Mad! nr. 5/2009. Jeg ændrede dog et par metoder undervejs. pillede ved flere af mængderne og måtte dels erstatte mælk (som jeg ikke havde) med en blanding af fløde og vand samt supplere med citronsaft, da jeg ikke havde nok limesaft. Det er en meget syrlig citruscreme, så jeg vil som minimum anbefale dig at servere den sammen med flødeskum og de vaniljemarinerede bananer, for der skal en vis sødme til at give et ordentligt modspil til citruscremen.

Citruscreme og vaniljemarinerede bananer
4 personer

8 Digestive kiks
50 g mørk muscovadosukker
50 g smør

Citruscreme: 
50 g rørsukker
1 dl vand
½ dl fløde
4 tsk majsstivelse
1 dl limesaft (dvs. 3-4 limefrugter)
½ dl citronsaft
revet skal fra to økologiske limefrugter
2 æg

Vaniljemarinerede bananer:
1 vaniljestang
75 g sukker
1 dl vand
revet skal samt saft fra en økologisk limefrugt
3 bananer

Desuden:
2 dl fløde, der piskes til flødeskum

Knus kiksene og bland dem i en gryde med smør og sukker. Varm det op, så smørret smelter, og rør godt rundt. Lad det afkøle lidt, inden du fordeler det i glassene og presser det lidt sammen (men ikke meget, da det bliver ret kompakt, når det afkøles).

Bland sukker, vand, piskefløde, majsstivelse, limesaft, citronsaft og revet limeskal i en gryde og pisk derefter æggene i. Opvarm gryden under konstant omrøring og sørg for at koge cremen godt igennem. Lad den afkøle et par minutter, inden du fordeler den i glassene. Sæt dem på køl natten.

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland det med sukker og vand i en gryde og kog det op, så det bliver til sirup. Lad det køle af i en skål, inden du blander saft og revet limeskal i. Skær bananerne i skiver og vend dem i vaniljesiruppen. Lad dem marinere i mindst en halv time inden servering.

Pisk flødeskum og anret desserten.

Note: Uhm uhm uhm! For en citrusfanatiker som mig er det jo toppen af poppen at få sådan en dessert, og det var en god kombination af syrlighed, sødme og sprødhed (fra kiksebunden).

Tyrkisk appelsin-yoghurt med glaserede valnødder

Tyrkisk appelsin-yoghurt med glaserede valnødder

Jeg faldt over denne lille og forholdsvis sunde dessert, appelsin-yoghurt, i ‘Mad fra fjerne gryder’. Der indgår dog lime i den, hvilket efter sigende ikke skulle være så tyrkisk igen, men jeg puttede det alligevel i – dels fordi jeg har en del lime på 

Ovnbagt rødfisk med tørrede limefrugter og salat med mynte

Ovnbagt rødfisk med tørrede limefrugter og salat med mynte

For et stykke tid siden fik jeg nogle kogebøger fra forlaget Klematis – heriblandt ‘Mellemøstlige køkkener’. Jeg havde egentlig først tænkt mig at kaste mig ud i at afprøve opskrifter derfra efter jul, men nu kunne jeg ikke nære mig længere! Jeg kan vældig godt 

Phad thai – stegte risnudler

Phad thai – stegte risnudler

Sidste weekend fik jeg en stabel kogebøger af et par venner, som skal flytte til London i nogle måneder og derfor havde brug for at rydde lidt ud i ejendelene. Flere af dem var kogebøger med asiatiske retter, og i kogebogen ‘Lækre originalopskrifter fra Asien II’ fandt jeg en opskrift, som jeg lod mig inspirere af til aftenens måltid. I retten bruges der risnudler, men jeg havde nogle interessante nudler lavet på bønner (fundet i det thailandske supermarked), som jeg brugte i stedet. Desuden brugte jeg nok lidt mere kød, end der var i den oprindelige opskrift, jeg brugte chiliolie i stedet for frisk chili, og så erstattede jeg de friske bønnespirer med nogle fra dåse, for det var, hvad jeg lige havde ved hånden. Kinesisk purløg havde jeg ikke, så det undlod jeg at bruge (!).

Phad thai

2 personer

nudler nok til to personer
1 svinekotelet, skåret i smalle strimler
en stor håndfuld rå rejer, hakkede
2 fed hvidløg, pressede
en god sjat chiliolie
1 spsk fiskesauce
1 spsk limejuice
1 spsk farin
1 æg, pisket
finthakket frisk koriander
saltede peanuts

Læg nudlerne i vand i ca. 10 minutter, eller indtil de er bløde. Steg hvidløg og svinekød i chiliolie i en wok i et par minutter. Tilsæt rejekødet, og lad det stege et par minutter mere. Hæld nudlerne i wokken sammen med lidt vand, læg låg over, og lad dem koge 1-2 minutter. Tilsæt fiskesauce, farin, æg og limejuice og vend wokkens indhold godt rundt, indtil ægget får væsken til art tykne. Vend bønnespirer i og drys hakket koriander over. Servér sammen med saltede peanuts.

Note: Det var en interessant ret, men den delte vandene noget ved spisebordet. Gemalen syntes vældig godt om retten, mens jeg var noget mere skeptisk. Min største anke var dels nudlerne (som havde en ret pudsig og lidt gummiagtig konsistens, jeg ikke helt kunne forlige mig med) dels korianderen, som jeg havde været lidt for gavmild med (da jeg gerne ville bruge den sidste rest op). Begge ting havde ikke noget med den oprindelige opskrift at gøre, så det var mere mig, der var lidt kræsen.

Hush puppies, tequila lime chicken og kastanje-cheesecake

Hush puppies, tequila lime chicken og kastanje-cheesecake

Kender du hush puppies? Jeg har brugt eftermiddagen og aftenen i selskab med Klidmoster og Hanne, og der er blevet spist og fjollet en hel del! Jeg udsatte dem blandt andet for en amerikansk-sodavand-bootcamp, så nu har vi fået nok sødestoffer og E-numre for mange