Her til aften havde vi svigerforældrene på besøg, og de fik mulighed for at være forsøgskaniner på et par af mine amerikanske påfund. Vi startede med en Margarita – en drink, som amerikanerne efter sigende er glade for – samt nogle artistokhapsere, som jeg selv …
I går kom der både fisk og hyldeblomstgelé på bordet – dog ikke i samme servering! Jeg havde købt nogle abrikoser, og da jeg stod i supermarkedet, fandt jeg en lille fennikel, som ville med hjem. Pludselig fandt jeg ud af, at fennikel og abrikoser …
I søndags havde vi besøg af et vennepar, der snart flytter til udlandet, men der er heldigvis lidt tid endnu, så de kunne godt nå at komme forbi os og grille. Det endte med, at vi serverede grillet kylling med salat og kartoffelsalat til hovedret samen jordbærsuppe med kokos-lime is til dessert.
Det var NYBH, der anbefalede mig opskriften på rom-kylling, og det lød også godt, så den blev afprøvet. Jeg er ret glad for røget paprika, så der fordoblede jeg mængden. I den oprindelige opskrift er der tørret hvidløg, men det har jeg ikke, så jeg erstattede det med tørret ramsløg samt tilføjede noget salt.
I de seneste år har jeg ærgret mig over, at jeg ikke kan lide radiser, for jeg synes, de ser så hyggelige ud og vil være perfekte som snacks. Efter at have set flere eksempler på kartoffelsalat med radiser i, så tænkte jeg, at det var en fin måde at få sneget dem med i en ret, og da jeg samtidig så flere varianter, hvor der også var rygeost i, så vidste jeg, at det måtte jeg også prøve. Rygeost har jeg nemlig aldrig prøvet at bruge i køkkenet. Jeg freestylede en kartoffelsalat ud fra, hvad jeg kunne huske at have set i forskellige opskrifter, og så gik jeg helt i blomst, da jeg lavede salat, for nu er de spiselige blomster i bedet sprunget ud! Juhu!
Marinade: 1 spsk citronsaft 2 spsk lys sirup ½ dl mørk rom
samt salt
Rens kyllingen godt og dup den tør. Bland de tørre krydderier sammen og gnub kyllingen grundigt uden på med krydderiblandingen. Pak den ind i en frysepose og læg den i køleskabet – gerne i op til et døgn.
Pisk marinaden sammen. Læg kyllingen på grillen med en drypbakke under og hæld marinade på af flere omgange de første ti minutter, den steger. Jeg tror, det tog ca. en time at grille den. Drys med salt, partér den og servér – mmm!
Note: Ret lækker udgave af grillkylling – både den tørre og den våde marinade gjorde det til en spændende og delikat spise. Bestemt anbefalelsesværdig!
Kartoffelsalat med radiser og rygeost
4 personer
kogte kartofler til fire personer et bundt radiser ½ agurk en bøtte rygeost (170 g) 1½ dl creme fraiche 9% ½ tsk salt 1 tsk hvidvinseddike 1 tsk sukker en håndfuld purløg klippet i små stykker
Skær kartoflerne og den halve agurk i mindre stykker og radiserne i tynde skiver. Bland dem i en skål. Bland de resterende ingredienser i en anden skål, inden rygeostcremen hældes over grøntsagerne, og det vendes godt sammen.
Note: Uha, jeg kunne godt blive fan af rygeost – det er jo lige mig! Den cremede konsistens og den røgede smag er jo det rene guf – meget, meget velsmagende kartoffelsalat.
Salat med grillede artiskokker og kornblomster
4 personer
½ pakke økologiske salatblade
½ glas grillede artiskokker 1 avokado ½ håndfuld usaltede cashewnødder nogle kornblomster
Skær avokadoen i tern og hak nødderne. Bland salatblade, artiskokker og avokadotern. Drys nødder over og pynt med kornblomster.
Note: Den ser vel nok nysselig ud med de blomster – det kan jeg nu godt vænne mig til, men jeg holder nu også meget af kornblomster. Og salaten smagte ganske glimrende!
Til dessert lavede jeg jordbærsuppe med kokos-lime is. Opskriften på jordbærsuppe havde jeg set i Nettokogebogen ‘Bær’, og jeg fulgte stort set opskriften det meste af tiden. Isen havde jeg set hos Kinna, og her puttede jeg mere lime i, ligesom jeg erstattede vanillestangen med flydende vaniljeekstrakt.
Jordbærsuppe
4 personer
500 g jordbær 15 spsk vand lidt citronsaft en god del sukker
Rens jordbærrene og skær halvdelen af dem i mindre stykker, som du putter i en gryde sammen med vandet. Lad det koge nogle minutter, inden du tager det af komfuret igen og smager til med citronsaft og sukker. Si og afkøl din jordbærsuppe. Skær resten af jordbærrene i skiver og læg dem i en skål, inden du overhælder dem med jordbærsuppe. Servér den sammen med en kugle kokos-lime is.
Note: Jeg har totalt undervurderet frugtsuppe, men hvor er det dog skønt! Jordbærsuppe er en virkelig lækker dessert, når det er så varmt, som det er nu og så passer den godt som dessert til en grillaften, hvor man sjældent har så megen appetit efter at have spist (for) meget grillmad.
Kokos-lime is
4 dl sødmælk 4 dl fløde 1 tsk flydende vaniljekstrakt 10 pasteuriserede æggeblommer 70 g rørsukker 35 g tørret kokos fintrevet skal fra en limefrugt 1 dl friskpresset citronsaft ½ dl kokosmælk fra dåse
Hæld mælk og fløde i en kasserolle sammen med vaniljeekstraktet. Varm blandingen op og tag det af komfuret, lige inden det når kogepunktet. Pisk æggeblommer og sukker sammen i en skål. Hæld forsigtigt den varme væske over æggeblommerne, mens du pisker. Hæld hele blandingen tilbage i kasserollen og varm blandingen op over svag varme under hyppig omrøring, så den ikke brænder på. Rør til cremen bliver tyk.
Bland tørret kokos, limeskal, citronsaft og kokosmælk i den varme blanding. Dæk den til og lad den køle af i køleskabet eller fryseren.
Note: Meget cremet og sød-syrlig is, som passede godt til ovenstående jordbærsuppe. Den var frisk uden at være sur, og da jeg som bekendt er ret glad for citrussmagen, så var jeg glad for strejfet af lime – lækkert!
Jeg er så heldig at have en svigerfamilie, som får store mængder rabarber hvert år, og så falder der også noget af til mig. I år var jeg forberedt godt, for jeg havde allerede udset mig et par opskrifter på hhv. rabarbersaft og rabarberpickles på …
Nøj, hvor har det dog været flot vejr i dag! Det var også perfekt til at spise ude på terrassen, så det var dobbelt så ærgerligt, at vi havde været nødt til at aflyse en grillaften med noget af svigerfamilien, da både gemalen og jeg …
For nylig arvede jeg en spændende kogebog fra min svigermor. Den hedder ‘Mad fra fjerne gryder’, og i den fandt jeg opskriften til gårsdagens aftensmad. Jeg brugte grøn chili i stedet for rød (og derfor også en større mængde), almindelig papaya i stedet for grøn papaya og rødspætte i stedet for torsk, men ellers holdt jeg mig til opskriften.
Krydret fisk med papayasalsa 2 personer
300 g rødspættefilet
saften fra en limefrugt
2 spsk friskhakket purløg
1 udkernet og finthakket grøn chili
lidt stødt nellike, tørret timian, salt og peber
Papayasalsa:
1 papayafrugt
1 forårsløg
1 udkernet og finthakket grøn chili
saften fra en limefrugt
lidt stødt chili
Skræl papayafrugten og fjern kerner fra den, inden du skær den i tern. Snit forårsløget fint og bland det sammen med alle de andre ingredienser – tilsæt papayafrugten til sidst. Lad det trække i køleskabet en times tid inden servering.
Læg fisken i et smurt ovnfast fad. Bland krydderierne med saften og fordel det ud over fisken. Dæk fadet til med stanniol og sæt det i ovnen ved 200 grader, hvor det skal stå i ca. 15-20 minutter, indtil fisken er hvid og fast.
Note: Ret mild ret – lidt for mild til min smag, så jeg vil anbefale at skrue godt op for krydderierne. Vi spiste lidt chilisauce til, og det piftede det lidt op. Men god idé med papayaen til fisken.
I går fik jeg også tid til at kigge på en meget spændende pakke, jeg modtog fra USA for et par dage siden. Jeg har været med i en sjov leg, hvor man fortæller om sit land/kultur, så jeg har skrevet om Danmark til en amerikaner. Der var mange skønne ting i pakken, og en af de mest imponerende var en hjemmelavet kogebog med masser af opskrifter fra forskellige stater i USA. Jeg glæder mig rigtig meget til at læse den og forhåbentlig også få prøvet nogle af dem! Der var også sjovt slik, kagedekorationsting, peanutbutter (hæhæ) og macaroni & cheese (endnu mere hæhæ!).
I dag har jeg været til boksning sammen med en af mine venner, og da vi kom hjem, havde gemalen lavet aftensmad til os. Efter endt spisning brugte vi resten af aftenen på at spille brætspil. Alt i alt et fantastisk koncept! Det må jeg …
I fredags havde vi svigerfamilien på besøg, da gemalen fyldte år. Vi havde ikke supermeget tid og energi, så retterne blev lidt mere simple, end jeg plejer at kaste mig ud i til fødselsdage, men de var alle vellykkede! Forretten improviserede jeg, mens hovedretten var …
Så er det tid til en ærtesuppe samt en ret, jeg har glædet mig til at lave i laaang tid. Og inden nogen tror, at det er noget vildt og superavanceret, så må jeg desværre lægge en dæmper på det – det var nemlig noget så almindeligt som stegt flæsk med persillesovs! Det har jeg aldrig prøvet at lave, og det er helt sikkert en fejl, for det smager jo ret godt! Jeg overvejede at lave en salat til, men endte i stedet med at lave en udgave af en ærtesuppe, jeg havde set hos Signe – så var der da lidt flere grøntsager til aftensmaden. Opskriften på persillesovs har jeg fra Alletiders Kogebog.
Ærtesuppe
4 personer
400 g frosne ærter
2 løg
2 fed hvidløg
2 spsk hvidvinseddike
2 dl hvidvin
3/4 l hønsebouillon
salt
Hak begge typer løg og kom det i en gryde med lidt olie. Steg dem, til de er gennemsigtige. Tilsæt vineddike og kog det helt væk. Hæld ærter og hvidvin i gryden og kog i fem minutter. Tilsæt bouillon og kog videre i 10 minutter. Blend suppen og smag til med salt. Servér ærtesuppe med limecreme og ristede baconstykker (jeg brugte en pakke flad bacon på 125 g).
Riv skallen af limefrugten og pres saften af den. Bland creme fraiche med limeskal + saft, paprika og sukker. Smag til med lidt salt.
Kom lidt af cremen på suppen, når den skal serveres, og strø ristet bacon over.
Note: God og lækker måde at få ærter på! Oprindeligt skal man bruge 500 g ærter, men jeg havde kun 400 g, og det fungerede også fint. Gemalen, som ikke er suppemenneske, kunne også lide den.
Pisk mel og 1 dl af mælken til jævning i en tykbundet gryde. Tilsæt resten af mælken under piskning og bring sovsen i kog. Lad den småkoge i ca. fem minutter og rør i den imens. Tilsæt fedstoffet og smag til med salt. Tilsæt skyllet, hakket persille lige inden servering.
Steg i øvrigt flæskestykkerne i ovnen på en rist – det bliver langt bedre end pandestegning, men det tager noget længere tid.
Og sidst men ikke mindst skulle vi have et par retter med til julefrokosten i lørdags. Jeg valgte at bage et sesambrød, som egnede sig godt til den røgede laks, og så tog vi en frisk rødkålssalat. Billeddokumentation glemte jeg alt om i lørdags (i en grad, så det nærmest var pinligt), men salaten bestod af fintstrimlet rødkål, appelsinstykker, tranebærgelé, hakkede valnødder og granatæblekerner. Meget lækker-
Sesambrød
1 stort brød
1 pakke gær
6 dl lunkent vand
lidt salt
200 g durummel
hvedemel for resten
1 æg
3 spsk sesamfrø
Gæren opløses i vandet, og lidt salt røres i. Durummel blandes i, og hvedemel tilsættes, indtil dejen hænger sammen og er til at arbejde med. Dejen æltes og stilles til hævning et lunt sted, indtil det er dobbelt størrelse – det tager mellem en halv og en time. Dejen æltes og formes som ét stort brød. Sæt det på en bageplade dækket med bagepapir og lad det hæve til dobbelt størrelse. Pensl det med æggestrygelse og drys sesamfrø på.
Bag det ved 200 grader i 20-25 minutter.
Note: Nu er jeg mest til brød med flere kerner, men jeg skulle have noget blødt, hvidt brød, der passede til traditionelle laksemadder, og så var denne opfindelse meget god – brødet blev meget blødt og dejligt – bestemt værd at gentage ved lejlighed!
Hele eftermiddagen er gået med sjov i køkkenet. Jeg har syltet, bagt til i morgen, og der blev sandelig også lavet aftensmad. De sidste to ting blogger jeg dog først om søndag – nu vil jeg lige skrive om syltningen, inden jeg smutter i seng. …