Tranebærgelé

Tranebærgelé

Her er det sidste indlæg med Stop spild af mad-retter, som jeg har lavet, inden jeg vender tilbage til middelaldermaden. Denne tranebærgelé blev lavet på en rest tranebær, der var tilovers efter julemaden. Bærrene puttede bagerst i køleskabet og var efterhånden blevet lidt tørre og kedelige, men efter et opkog – først i vand og derefter med sukker – blev det til en smuk, rød tranebærgelé.

Tranebærgelé

lille glas

ca. 150 g friske tranebær
3½ dl vand
1 dl rørsukker

Hæld tranebær og 2½ dl vand i en gryde og lad det koge i ca. fem minutter. Tag gryden af komfuret og lad det hvile i fem minutter, inden du blender bær og vand. Lad det stå i yderligere fem minutter, inden du hælder det i en si, som du har lagt over en skål. Lad tranebærsaften dryppe ned i skålen – du må ikke presse bærrene i sien, for så bliver saften – og dermed også geleen – uklar. Når bærmassen ikke længere afgiver saft, hælder du den siede saft i en gryde sammen med 1 dl vand og 1 dl sukker. Lad det koge op og derefter simre i fem til ti minutter, inden du hælder din tranebærgelé på et skoldet glas og sætter det et køligt sted.

Tranebærgelé egner sig fint som tilbehør til steg eller evt. som pynt til kage.



3 thoughts on “Tranebærgelé”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *