Januar: Middelaldermad

gæsJanuar er ofte slankemåned eller fattigmandsmåned. Oven på den dyre julemåned er januar den der grå og triste måned, der bare skal overstås. Jeg har tidligere haft grød-benspænd og indmads-benspænd, der begge passer fint i genren ‘billig og rimelig sund mad’, men i år bliver vinklen lidt anderledes, for månedens benspænd er ikke nødvendigvis sund – men i mange tilfælde dog billig at lave.

Denne gang rejser vi – ikke til fjerne lande og fremmede madkulturer – men tilbage i tiden! Tilbage til middelalderen og hvad de nu kunne byde på af sjove, sære og spændende retter.

Nu er jeg spændt på, hvor repræsentative retterne rent faktisk vil være. Først og fremmest er der den udfordring, at det kun var de rige, der havde kogebøger, så tager jeg udgangspunkt i middelalderopskrifter, vil det ofte være retter for de rige. Omvendt er det nok også begrænset, hvor spændende bøndernes mad har været.

Der er også en række ingredienser, der er svære at skaffe i dag, fordi de ikke længere bruges i madlavningen. Her er der i hvert fald et par ting, jeg skal på jagt efter. Jeg bliver nok nødt til at gå på kompromis ind imellem.

Sidst men ikke mindst er der også den kunstneriske frihed. Mon ikke jeg også kan finde på at lave middelalder-inspirerede retter? Da vi spiste på Dinner i London, fik vi jo også retter, som var moderne udgaver af gamle klassikere, og det var en spændende oplevelse.

Lad os se, om ikke der kan komme et par spændende retter på bordet… 🙂

Se de middelalderretter, jeg lavede i denne måned



32 thoughts on “Januar: Middelaldermad”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *