Tag: gurkemeje

Vegansk linseret

Vegansk linseret

Jeg holder lige en lille pause fra månedens benspænd og vil i stedet fortælle lidt om en vegansk linseret, som vi fik for et par dage siden. Da jeg havde vegansk benspænd, konkluderede jeg efterfølgende, at jeg vil forsøge at snige flere kødløse dage ind 

Yoghurtmarineret kylling

Yoghurtmarineret kylling

Surmælksprodukter er gode i marinader, hvor du gerne vil mørne kødet, og jeg har før brugt det til fasaner, hvor du let kan få fat i en fugl, der har flere år på bagen og derfor trænger til at blive mørnet lidt. Du kan dog 

Langtidssimret oksebov med auberginer, tomater og løg

Langtidssimret oksebov med auberginer, tomater og løg

Denne portion langtidssimret oksebov er lavet i protest – altså i protest over det dårlige vejr i sidste uge! Sommertøjet er pt. gemt godt af vejen, og med temperaturer ned til 10-12 grader mente jeg, at det ville passe fint ind med lidt simremad, så vi kunne få varmen. Det passer på ingen måde ind i månedens benspænd, for simremad er bedst, når det får lov til at passe sig selv flere timer i træk, men nu plejer jeg heller ikke at leve 100% af ‘benspændsmad’ hver måned.

Jeg fandt en stor oksebov fra Bondegården frem fra fryseren, så jeg havde fået til test. Den var på ca. 2½ kg, men reelt set var der nok nærmere 2 kg kød tilbage, da jeg havde fjernet ben og sener. Igen oplevede jeg, at kødet duftede godt, da det blev stegt, og det er altså en hel anden oplevelse, end når jeg bruger kød fra supermarkedet. Det krævede lidt mere snittearbejde i forhold til de gange, hvor jeg har købt oksebov hos den lokale halalslagter, men til gengæld var der mere smag i kødet.

Jeg lavede en stor portion langtidssimret oksebov, for der er meget kød på sådan et stykke, men nu havde vi også gæster (de selvsamme, der blev ‘udsat’ for jordbærkage og pastaret med laks), ligesom der også var til flere dage bagefter…

Langtidssimret oksebov med auberginer, tomater og løg

10-12 personer

2-3 auberginer
groft salt
ca. 2 kg oksebov skåret i tern
olivenolie
2 dåser hakkede tomater
3-4 fed pressede hvidløg
10-12 bananskalotteløg, pillede og halverede på langs
2 spsk gurkemeje
1 spsk paprika
1 spsk stødt koriander
1-2 spsk mørk sirup
8 tomater, halverede
salt og peber

Tilbehør – kogte røde linser

Auberginerne skæres i tykke skiver og drysses med groft salt. Lad dem stå og trække i ca. to timer, og børst derefter væde og salt af. Skær auberginerne i mindre tern.

Svits kødet i en stor gryde – evt. over flere omgange – og tilsæt hakkede tomater, hvidløg, gurkemeje, paprika og koriander. Lad det småsimre under låg en times tid. Tilsæt auberginetern og bananskalotteløg. Lad det simre i to timer og sæt så vandet til linserne over i en mindre gryde. Når vandet koger, og du har hældt de røde linser i, tilsætter du de halverede tomater i kødgryden. Smag til med salt, peber og sirup og lad det simre, indtil linserne er færdige.

Note: Langtidssimret oksebov er en dejlig fyldig ret, hvor saucen og kødet bliver rigtig lækkert af den lange tilberedningstid. Retten varmer også godt på grund af krydderierne, men det er ikke fordi, den er speciel stærk, lige når du får den på tungen. Jeg valgte at servere den sammen med røde linser, da linser har en tendens til at blive lidt bløde og smattede, og det passer rigtig godt sammen med simremad (tænk bare på kartoffelmos, der ofte bruges som tilbehør til simremad). Du kan sagtens putte endnu flere grøntsager i retten, og på den måde kan du også skjule ‘kedelige’ grøntsager for folk/børn, som er lidt grøntsagskræsne…

Syltet butternut squash

Syltet butternut squash

Som jeg nævnte for nylig medbragte jeg en del hjemmelavede julegaver, da vi fejrede juleaften sammen med svigerfamilien. En af gaverne var glas med syltet butternut squash, som jeg fandt inspirationen til i ‘Spis Bedre nr. 12/2011’. Her skruede jeg lidt op for krydderierne samt 

Marokkansk simremad – oksekød med svesker

Marokkansk simremad – oksekød med svesker

Tidligere på ugen kastede jeg mig atter over månedens benspænd og fandt en opskrift på oksekød med svesker fra ‘Mellemøstlige køkkener’, som jeg fik fra Klematis sidste år. Simremad forbinder jeg i høj grad med det marokkanske køkken, som har en lang række lækre simreretter 

Mild indisk kyllingeret med kartofler og tomater

Mild indisk kyllingeret med kartofler og tomater

Jeg besluttede mig for at lave en mild indisk kyllingeret, da jeg faldt over koriander på tilbud den anden dag. Jeg bruger fortrinsvis koriander i thailandsk og indisk mad, men det kan godt være svært at planlægge i god tid, da det ind imellem er noget af en udfordring at finde frisk koriander her i byen. Jeg skelede lidt til en opskrift fra ‘Vores indiske køkken’, hvor jeg dog udelod græsk yoghurt og ingefær. Til gengæld skruede jeg op for flere af krydderierne, da jeg godt kan lide kapow i smagen. Desværre var det ikke nok – retten blev lige lovlig mild til gemalens og min smag, så en anden gang skruer jeg endnu mere op for krydderimængderne! Jeg serverede retten sammen med den indiske salat, som i dagens anledning (vi havde en tomatskeptiker på besøg) var delt op, så tomaterne var i en skål for sig.

Indisk kyllingeret med kartofler og tomater

ca. 5 personer

Kylling på 1,2-1,3 kg
1 løg hakket
8 fed hvidløg
2 kanelstænger
5 laurbærblade
5 grønne kardemommekapsler
2 sorte kardemommekapsler
1 tsk spidskommen
1 tsk gurkemeje
1 tsk tørrede chiliflager
3 tsk garam masala
2 dåser hakkede tomater
salt og peber
lidt vand
½ kg små kartofler
5 løg skåret i kvarte

Skær kyllingen i 8-10 stykker. Steg løget ved middelvarme i en gryde i fem minutter og kom derefter hvidløg i. Lad dem stege i nogle minutter, inden du tilsætter kanelstænger, kaurbærblade og de to typer kardemommekapsler. Rør det godt sammen og tilsæt så spidskommen, gurkemeje, chiliflager og garam masala. Rør i et minut eller to og put kyllingestykkerne i gryden. Sørg for at vende dem godt i krydderiblandingen, inden du tilsætter tomater, salt og peber. Lad det koge op, inden du tilsætter kartofler og vand. Kog det i fem minutter og tilsæt så de kvarte løg. Efter yderligere fem minutters kogning hælder du grydens indhold over i et ildfast fad og lader det stege videre i ovnen ved 200 grader i 55-60 minutter.

Note: En mild og dejlig indisk kyllingeret, som har en god dybde i smagen.

Stegte sild med glaserede rødløg

Stegte sild med glaserede rødløg

I dag holdt vi påskefrokost sammen med svigerfamilien, hvor alle havde et par retter med, og det var rigtig lækre sager, der kom på bordet. Vi medbragte nogle stegte sild, påskebrød, andeleverpostej, salat samt en citronkage. Under frokosten nævnte jeg, at vi havde kigget forgæves 

Rejer i ananassauce

Rejer i ananassauce

Vi havde vores gamebuddies på besøg i dag, og til frokost fik vi rejer i ananassauce. Inspirationen fik jeg fra den gamle Netto-kogebog ‘Frugt’, hvor jeg udelod citrongræs og ellers skruede op for krydderierne. Tigerrejerne blev erstattet af store rejer, og så serverede jeg en 

Sambusa

Sambusa

Første ret i månedens benspænd blev sambusa – små sprøde trekanter med fyld. Opskriften har jeg fra kogebogen ‘Mellemøstlige køkkener’, som jeg afprøver for Klematis. Bogen er stor og fyldt med opskrifter og billeder på mange lækre retter, så jeg glæder mig til at fordybe mig i den i løbet af måneden.

Jeg fik dog sat min tålmodighed på prøve, for jeg havde ikke særlig megen energi i går, og så var sambusa en smule for omstændigt at kaste sig ud i. Det kræver lidt fingerfærdighed, og bogens instruktion er desværre ikke særlig detaljeret, så jeg måtte på nettet for at få et par tips til, hvordan de foldes. Jeg kan anbefale denne video. Men ser vi bort fra mig på slap line og gemalen, der flygtede ud af køkkenet efter at have hørt mig sukke én gang (det plejer at være et sikker tegn på, at min tålmodighed er opbrugt), så smagte retten ganske fint, og jeg vil helt sikkert vende tilbage til sambusa på et tidspunkt, for jeg overgiver mig ikke!

Sambusa

4-6 personer

2 kyllingefileter i strimler
3 mellemstore løg, finthakkede
½ tsk gurkemeje
lidt safran
1 tsk stødt ingefær
1½ tsk groft salt
1 tsk peber
½ bundt bredbladet persille, finthakket
4 æg
et par spsk olie til stegning
1 spsk smør til stegning

½ pakke forårsrulledej, 20×20 cm
olivenolie til pensling

Opvarm olie og smør i en gryde og brun kyllingestrimler og to af løgene i det. Tilsæt derefter de tørre krydderier under omrøring og hæld et par dl vand i. Lad retten småsimre i 20 minutter under låg. Tag kyllingestykkerne op fra gryden og hæld i stedet det resterende løg sammen med halvdelen af persillen. Tilsæt æggene et ad gangen under konstant piskning og smag til med salt og og peber. Hæld overskydende væde fra retten, inden du piller kyllingekødet i mindre stykker og blander i retten. Lad den køle af, til den er håndvarm.

Del dejpladerne i to, tre eller fire strimler på langs (alt afhængig af, hvor små trekanter du vil lave). Læg lidt fyld på hver og fold dem som anvist i videoen. Pensl hver sambusa med lidt olie. Steg sambusa gyldne ved 225 grader i 6-10 minutter og servér dem sammen med en stærk chili-tomatsauce og en god sprød salat.

Kinesiske dumplings og malaysiske satayer med oksekød

Kinesiske dumplings og malaysiske satayer med oksekød

Her til aften havde vi bøllespiren plus forældre til spisning, så jeg fandt et par asiatiske opskrifter frem. Den ene – dumplings – har jeg prøvet at lave én gang før, men denne gang freestylede jeg indholdet i de små dejpakker. Vær lige opmærksom på,