Nye sjove madoplevelser
Med sidste uges dejlige vejr var det jo oplagt at grille, og da vi var hjemme hele søndagen, sørgede vi for at invitere et vennepar, så vi kunne spise frokost sammen. Gemalen foreslog, at vi eksperimenterede med butterfly-udskæring, så vi købte en kylling, der skulle …
Djævlekylling er en ret, jeg er stødt på i flere kogebøger og opskriftssamlinger med italiensk mad. Den kan tilberedes både i gryde og på grill, men når nu vejret er til det, så skulle det selvfølgelig være på grill, så retten for alvor kunne leve …
Vi havde venner på besøg, og de blev udsat for hele tre slags italienske småkager – anissmåkager, citronsmåkager samt biscotti med amaretto. Sådan går det, når jeg har italiensk benspænd.
Anissmåkager og citronsmåkager havde jeg set i ‘Mit italienske køkken’. Jeg måtte dog tilsætte mere mel – nedenstående er på den måde, jeg lavede dem.
ca. 18 stk
220 g hvedemel
½ dl rødvin
1 tsk anisfrø
25 g rørsukker
100 g smeltet smør
1 æg
Bland mel, anisfrø og sukker i en skål. Lav en fordybning og hæld rødvin og smeltet smør i den. Pisk ægget sammen i en anden skål og hæld også det i fordybningen. Rør rundt, indtil dejen har samlet sig. Del dejen i 18 stykker, rul hver del til en smal pølse og saml hver pølse til en ring. Læg dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i 6-7 minutter ved 225 grader i en forvarmet ovn.
Note: Det er en fin og anderledes småkage – ikke så sød som man ellers er vant til fra småkager, men med skønne toner af anis og rødvin – ret interessant! Mon ikke den kunne være spændende at bruge som velkomstsnack? Skal det være helt rigtigt, skal du bruge ugæret druesaft i opskriften, men det er også muligt at bruge rødvin, som jeg har gjort. Italienerne spiser dem ved høsttid, hvor de dypper kagerne i rødvin, inden de spises. Jeg kan godt lide, at de på den måde inddrager vinhøsten i maden.
ca. 30 stk
150-170 g durummel
2 spsk hvedemel
50 g flormelis
1 spsk fintrevet skal fra øko-citron
125 g smeltet smør
1 spsk citronsaft
Bland durummel, hvedemel, flormelis og citronskal. Tilsæt smør og citronsaft og rør godt rundt, så dejen samles. Tril dejen til kugler på størrelse med hasselnødder og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Giv hver kugle et par tryk med tommelfingeren, så de bliver flade. Bag dem ved 200 grader i 7-8 minutter og lad dem afkøle, inden du fjerner dem fra bagepladen.
Note: Smagen af citron var ganske fin, men konsistensen var ikke helt, som jeg håbede. Jeg foretrækker en mere sprød småkage, og der kunne denne udgave ikke slå de citronsmåkager, som jeg eksperimenterede med for lidt over et år siden.
I går havde vi et vennepar på besøg, som heldigvis er ret smagstolerante, så jeg havde sat mig for at putte hvidløg i tre ud af fire retter (jeg nænnede altså ikke at putte det i den lækre chokolademousse – det må blive næste gang!). …
Man har et standpunkt, til man tager et nyt. Det er et gammelt mundheld, som jeg altid har været lidt loren over for. Nu plejer jeg at være ret afklaret omkring mange ting og skifter ikke sådan lige mening, men derfor kan der jo godt …
I går kom der både fisk og hyldeblomstgelé på bordet – dog ikke i samme servering!
Jeg havde købt nogle abrikoser, og da jeg stod i supermarkedet, fandt jeg en lille fennikel, som ville med hjem. Pludselig fandt jeg ud af, at fennikel og abrikoser måske ville være fine sammen – til en fiskeret – og så blev der ellers eksperimenteret i køkkenet. Jeg biksede også en hurtig dessert sammen – hyldeblomstgelé med jordbær – som jeg havde opskriften på fra Politiken. Her brugte jeg lidt mere husblas – jeg har en generel frygt for at bruge for lidt husblas i den slags retter – og færre jordbær, og så serverede jeg den sidste rest vaniljeis til min hyldeblomstgelé. Billedet blev desværre ikke så godt, da lyset var ret begrænset på det tidspunkt.
3 personer
2 kulmulefileter, mellem størrelse
½ fennikel
2 store abrikoser
½-1 dl koncentreret hyldeblomstsaft
1 rød chili
salt
saften fra en lime
Kulmulefileterne lægges i et ildfast fad og limesaften dryppes over. Finthak chilien og fordel det over fiskene sammen med lidt hyldeblomstsaft. Drys salt over og sæt den i ovnen ved 175 grader i 20-25 minutter.
Skær fennikelen i meget tynde skiver og steg dem ved middelvarme sammen med lidt hyldeblomstsaft – de må ikke tage farve.Skær abrikoserne i både og put dem på panden med fennikelen. Hæld mere hyldeblomstsaft over og lad det stege nogle minutter, til abrikosbådene bliver bløde. Servér sammen med ris.
Note: Blandingen af frugt, fisk og fennikel fungerede fint. Fennikel-abrikosdelen kan sagtens finpudses, så den bliver mere elegant og nuanceret, men det var godt at opleve, at de ting godt kunne kombineres, uden at det blev for mystisk.
2 personer
1,25 dl koncentreret hyldeblomstsaft
saft af en halv citron
0,25 dl mørk mørk rom
0,5 dl koldt vand
3 blade husblas
150 g jordbær
Blød husblassen op i koldt vand i ca. ti minutter. Smelt den i lidt af romsaften og bland det med alle væskerne. Skær jordbær i mindre stykker og læg dem i et anretningsglas. Hæld den flydende hyldegelé over og sæt det på køl, til det er stivnet.
Note: Jeg er ikke så meget til geléer, men denne hyldeblomstgelé fungerede fint. Jeg ville dog gerne have haft en mindre flødeagtig is til – eller måske en omgang vaniljeflødeskum til. Hyld og rom gik fint i spænd med hinanden.
Sidste år ville jeg lave hyldeblomstsaft – men nåede det ikke. I år har jeg ventet utålmodigt på, at hylden ville være klar, så jeg kunne lave hyldeblomstsaft, og sidste søndag tog svigermor og jeg på en lille udflugt, hvor vi fik plukket en masse …
I søndags plukkede jeg hyldeblomster sammen med svigermor, og så havde jeg ellers travlt i køkkenet med en række sjove eksperimenter. Jeg fik endelig prøvet at lave friterede hyldeblomster, og det smagte ganske godt. Opskriften har jeg fra Skov og Natur, hvor jeg udskiftede kardemomme …
Fredag aften havde vi gæster, og de blev forkælet med romaperitif, dåsekylling og en masse tilbehør.
Zette gav mig for nylig en drinkopskrift, jeg har glædet mig til at afprøve, og den blev den så her til aften. Da flere i selskabet foretrækker sødere drinks, så brugte jeg lidt mere grenadine, end den oprindelige opskrift foreskriver. Jeg lavede også en asparges-rabarbersalat, som tog udgangspunkt i en opskrift, jeg havde set på Politiken på et tidspunkt. Jeg endte dog med at lave så mange ændringer, at det dårligt kan betale sig at beskrive, men jeg var stadig ikke helt tilfreds bagefter.
Dåsekylling er en grillklassiker, som jeg først nu får afprøvet, men den var et sikker hit. Jeg læste et par steder om den ret simple fremgangsmåde, og så kylede jeg lidt forskellige krydderurter i dåserne. Og når nu vi var i gang med at eksperimentere, så klaskede jeg også en brøddej sammen, som vi smed på grillen, og det er heller ikke sidste gang, vi gør det. Manner, hvor jeg elsker at grille!
5-6 personer
2 kyllinger på 1300 g hver
2 dåseøl
20 enebær
6 friske kviste estragon
6 friske kviste citronmelisse
rapsolie
salt
Gnub kyllingen indvendig og udvendig med salt. Klip spidsen af lårene og vask dåserne grundigt. Drik halvdelen af hver øl og fyld så enebær og de friske krydderurter ned i dåserne. Tryk en kylling ned over hver dåse og sørg for at tjekke, at de står godt. Pensl kyllingerne med rapsolie og bær dem forsigtigt ud til grillen.
Når du griller dåsekylling, så sørg for at have en foliebakke under dem til at samle det fedt op, som de afgiver under grillningen. Lad dem stege i ca. en time og pas rigtig meget på, når du skal have dem af grillen igen, og når du skal fjerne dåserne fra kyllingerne.
Note: Jeg har grinet lidt de gange, jeg har læst om dåsekylling, men jeg må indrømme, at resultatet blev uforskammet godt. Om det lige var dåseøllens skyld skal jeg ikke kunne sige, men kyllingerne fik et dejligt sprødt og lækkert skind, og jeg skal helt sikkert forsøge mig med noget lignende igen på et tidspunkt, for det smagte aldeles lækkert.
4 personer
2 dl tør vermouth
2 dl hvid rom
0,75 dl grenadine
0,25 dl citronsaft
knuste isterninger
citronmelisseblade til pynt
Note: Jeg gjorde drinken lidt sødere end den oprindelige opskrift, men du kan også overveje at putte en sjat danskvand i for at få lidt bobler.
4-6 personer
500 g grønne asparges
1 tynd rabarberstængel
lidt smør
1 tsk brun farin
2 spsk olivenolie
1 spsk hvidvinseddike
lidt salt
Knæk det nederste af aspargesene og skræl dem med en tyndskræller eller kartoffelskræller. Læg alle skiverne i en skål med isvand i en halv time, så de holder sig friske og sprøde. Skær
Skær rabarberstænglen i små skiver og steg dem i 20 sekunder på en varm pande i lidt smør. Tilsæt den brune farin til sidst og lad det smelte, inden du fjerner panden fra komfuret. Når rabarberen er kølet af, blandes den med olien og hvidvinseddiken, og den smages til med salt. Lad aspargesskiverne dryppe af, inden du vender dem i rabarberdressingen.
Note: Interessant kombination, men måske ikke helt umagen værd at lave. Jeg synes, det blev lidt noget bikseri at skrælle de asparges, og dressingen imponerede ikke ligefrem. Det hjalp dog på det, da jeg brugte lidt saft fra den lækre rabarberpickles.
4-5 personer
270 g kogte kikærter
1-1½ dl olivenolie
saften fra en halv citron
1 spsk tahin
salt
5-6 topskud af estragon
1 tsk spidskommen
Alle ingredienser blendes til en ensartet masse.
Note: Fin variant med den friske krydderurt. Jeg glemte dog at putte hvidløg i, og det kan jeg vældig godt lide i hummus, så det savnede jeg lidt.
2 stk.
6 dl lunkent vand
50 g gær
1 spsk olie
1 tsk salt
1 tsk sirup
100 g hirseflager
200 g durummel
hvedemel for resten
en håndfuld friske meriankviste
Gæren opløses i det lunkne vand. Alle ingredienser undtagen hvedemel og meriankviste blandes i. Meriankvistene hakkes godt og blandes i dejen, og hvedemel blandes i, til dejen samles. Den hæver til dobbelt størrelse og formes dernæst til to brød, som lægges på et par vaskede rabarberblade, inden de lægges på grillen. Læg låget over og lad dem bage – det tager ca. en halv time. De har bedst af at bage på midten af grillen.
Note: De sidste par uger har jeg tænkt på at forsøge med bagning på grillen, og det gik meget godt i første forsøg. Vi har ikke nogen bagesten eller andet fancy udstyr i den retning, så jeg var kreativ og huggede de fire små sølle rabarberstængler, der har stået og kedet sig i et hjørne af vores have. Bladene blev brugt som ‘bageplade’, og det fungerede over al forventning – brødene var fine og lækre, og resterne af bladene kunne let skrabes af.
Kender du mormordressing? Det er en salatdressing, jeg kender fra min barndom, men som heldigvis stadig kommer på mode med nogle års mellemrum. Det er en dressing lavet på fløde og citronsaft – typisk smagt til med sukker og salt – som hældes over en …