Tag: citron

Kyllingewokret

Kyllingewokret

En af de letteste måder at lave hurtig mad på er ved at smide grøntsager i en wok og lynstege dem. Wokmad er per definition mad med hurtig tilberedningstid, og det passer jo som fod i hose mht. denne måneds benspænd, så selvfølgelig skulle jeg 

Jomfruhummer med hvide asparges og avokado

Jomfruhummer med hvide asparges og avokado

Bare fordi månedens benspænd er mad på 30 minutter, så udelukker det ikke retter i den dyrere ende og dermed også retter, du typisk serverer i weekenden. I fredags fik vi denne enkle, sommerlige og dejlige servering, hvor jeg fik udnyttet en portion jomfruhummere, som 

Hvid chokoladekage med citron og hyldeblomster

Hvid chokoladekage med citron og hyldeblomster

Det er ret usædvanligt, at jeg blogger om kage med få dages mellemrum, men jeg blev simpelthen nødt til at tage en hvid chokoladekage med til en, som trængte til forkælelse, og valget faldt på en opskrift på ‘blondies’ (brownies med hvid chokolade), som jeg fandt på chokoladegudinden Annes blog. Jeg kunne dog ikke nære mig og erstattede appelsinskallen med citronskal og tilføjede hyldeblomster i både dej og som pynt.

Hvid chokoladekage med citron og hyldeblomster

10-14 personer

200 g meget blødt smør
200 g god hvid chokolade – jeg brugte Ivoire fra Valrhona
3 æg
175 g lys rørsukker
125 g hvedemel
et knips salt
revet skal fra en øko-citron
100 g mandler, hakkede
100 g hvid chokolade, hakket
3 spsk koncentreret hyldeblomstsaft

Pynt:
1 håndfuld hvid chokolade
hyldeblomster

Smelt den hvide chokolade over vandbad. Pisk æg, rørsukker, hvedemel, hyldeblomstsaft, citronskal og salt godt sammen. Vend smør og chokolade i og rør til sidst de hakkede mandler i dejen. Smør en form på ca. 22 x 22 godt og hæld dejen i. Bag kagen ved 180 grader i 28-35 minutter.

Lad kagen køle helt af og smelt chokoladen. Smør den flydende chokolade ud over kagen og pynt med friske hyldeblomster. Husk at lade hyldeblomster ligge på køkkenbordet et par timer inden, at du skal bruge dem, så de små dyr har forladt blomsterne… 😉

Note: Hvid chokoladekage er meget frisk og sød på samme tid. Der er gods i kagen, og den bør nok betegnes som konfektkage. Det er derfor ikke en kage, du spiser store mængder af på én gang. Men en skøn sommerkage – det er det! Du bør selvfølgelig overveje at nyde den sammen med et glas hyldeblomstsaft.

Grøn kyllingegryde

Grøn kyllingegryde

Her til aften fik vi denne sommerlige ret, og selvom vejret i dag virkelig har vist sig fra den ustabile side og har budt på blæst, hagl og regn, så kunne vi alligevel nyde denne ret, mens solen skinnede. Inspirationen til retten har jeg fundet 

Sprødstegte ricottakugler med kanelsukker

Sprødstegte ricottakugler med kanelsukker

Denne lille snack/dessert lavede jeg den anden dag, da gemalen og jeg skulle se Mad Men. Det passede lige med, at jeg kunne blande dejen, se et afsnit, varme olien, stege ricottakuglerne og dernæst se et afsnit mere, mens vi smovsede de små syndige kugler. 

Afrikansk lammeret

Afrikansk lammeret

Da jeg var på vej hjem fra arbejdet i sidste uge, smuttede jeg forbi den nye lille bazar, der er kommet ved stationen. Her er der en halalslagter, hvor jeg havde spottet, at man kunne købe friskhakket lammekød. Billigt var det bestemt ikke, men da jeg pludselig skulle arrangere aftensmad den dag, da gemalen alligevel var hjemme, så kunne jeg jo lige så godt lave noget benspændsmad

På vej hjem i toget brugte jeg lidt af tiden på at surfe efter inspiration. Jeg fandt en spændende opskrift på Anjas opskrifter, hvor jeg dog endte med at ændre en hel del – for eksempel fjernede jeg rosiner, æg og franskbrød fra opskriften og indførte nogle kikærter, der kunne gøre retten mere mættende. Det blev en ganske spændende ret, som har en sødme, jeg ellers sjældent oplever sammen med lammekød.

Afrikansk lammeret

4 personer

1 løg, hakket
lidt smør og olie
1 Belle de Booskop-æble
ca. 2 spsk karry
1 tsk timian
400 g hakket lammekød
2 dl kraftig grøntsagsfond
salt og peber
1 spsk citronsaft
2-3 spsk mangochutney
3 håndfulde udblødte og kogte kikærter
1 håndfuld mandler

Svits løgene i en blanding af smør og olie. Fjern kernehuset fra æblet og skær det i tern. Svits dem sammen med løgternene, inden du også tilsætter karry og timian. Tilsæt lammekødet og brun det i gryden.Hæld grøntsagsfonden i gryden sammen med mangochutney og kikærter og lad det simre et kvarter. Smag til med salt, peber og citronsaft og hæld så blandingen i et lille ovnfast fad. Drys de hakkede mandler over og steg retten ved 200 grader i en halv time.

Spis retten sammen med en salat.

Note:Jeg var lidt fascineret af kombinationen af lam, mangochutney og nødder, men det fungerede egentlig udmærket. Jeg er ikke så vant til den krydrede sødme, som retten har, men det var spændende at prøve, og så mættede retten ganske godt. Jeg tror dog ikke for alvor, at jeg bliver tilhænger af mangochutney i retter, men som tilbehør er det ganske fint, så det vil jeg foretrække en anden gang.

Kiwicheesecake med hvid chokolade og citron

Kiwicheesecake med hvid chokolade og citron

Vi fik denne bløde, søde og syrlige kiwicheesecake som dessert den anden dag. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg godt kan lide cheesecake… Jeg fandt opskriften i den syndigt lækre opskriftbog, ‘The Golden Book of Choolate’ og justerede en række ting. For eksempel havde 

Vegetarfrokost med djævlechampignons, flækærte-hummus, börek og quinoadunser

Vegetarfrokost med djævlechampignons, flækærte-hummus, börek og quinoadunser

I søndags havde jeg en flok tøser på besøg, som inkluderede Vegetarvennen, og derfor havde jeg koncentreret mig om at lave vegetarretter den dag. Udover linsesuppe med svampebrød (som vi fik om aftenen) og chokoladecheesecake med kaffelikør (som vi fik om eftermiddagen), spiste vi også 

Rødløgs-cheesecake

Rødløgs-cheesecake

I fredags fik vi denne fine lille kage til dessert. Et helt almindelig rødløgs-cheesecake som vor moder lavede den.

… ok, det er løgn. Det har min mor aldrig lavet.

Men da jeg for et par måneder siden spurgte efter gode ideer til kommende benspænd, var der nogen, der hævdede, at jeg ikke kunne putte løg i en kage. Og her må jeg så venligt men bestemt sige: selvfølgelig kan jeg det. Om det så smager godt er en anden sag – og derfor var det jo oplagt at servere det for de tre kagequinder, jeg havde på besøg. Så kunne jeg også lige prøve deres grænser af for, hvad der er kage, og hvad der ikke er kage…

Rødløgs-cheesecake

5 personer

100 g Digestive kiks
40 g smeltet smør
rapsolie

130 g flødeost
1½ dl creme fraiche
1½ pasteuriserede æggehvider
30 g flormelis
2 blade husblas
1 tsk vaniljesukker
lidt revet citronskal

Løgconfit:
3 løg skåret i små tern
30 g smør
4 spsk blomsterhonning
1½ dl æblecidereddike
1½ dl fortyndet hyldeblomstsaft
ca. 3 tsk kanel
ca. 2 spsk mørk sirup

Knus kiksene til små krummer – en morter kan anbefales, men pas på ikke at forvandle kiksene til pulver. Bland krummerne med smørret og fordel smørkrummerne i fem madringe, som du har stillet oven på et spækbræt, og pres kiksemassen godt ned, så der danner sig en kiksebund. Klip bagepapir ud, så du har fem stykker, som er lange og brede nok til at dække siderne på hver madring. Smør hvert stykke papir med en smule rapsolie og placér et stykke papir langs indersiden af hver madring.

Lav fromagen ved at lægge husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min. Rør flødeost, creme fraiche, vaniljesukker og citronskal sammen. Pisk æggehviden stiv og bland forsigtigt flormelissen i. Smelt husblassen i en lille skål i vandbad eller mikrobølgeovn. Hæld den derefter i ostemassen og vend derpå de piskede æggehvider i. Fordel fromagen i de fem madringe og stil dem på køl et par timer.

Smelt smør på en pande ved mellem varmeed olien. Hæld løgternene på panden og steg dem forsigtigt. Tilsæt honning. Når løgene begynder at tage farve, tilsætter du æblecidereddike og hyldeblomstsaften. Lad det stå og simre et par timer eller tre – retten skal langsomt koge ind ved svag varme. Når det er blevet til en tyk og klæbrig masse, smager du den til med kanel og mørk sirup og lader det derefter køle ned til stuetemperatur.

Fjern forsigtigt madringe og bagepapir fra de kølige cheesecakes og top dem med løgconfit lige inden servering.

Note: Jeg var ret spændt på dette forsøg – det er muligvis den af kagerne i denne måned, jeg har glædet mig mest til at lave, for ville konceptet nu også holde? Gæsterne tog dog pænt imod min rødløgs-cheesecake (og fandt det ret underholdende), og det smagte faktisk ganske godt. Man kunne godt fornemme, at det var løg, men det var samtidig både sødt, mørkt og krydret med kanel, så det havde en ret dyb og karamelliseret smag. Det er dog en ret kraftig topping, så du kan godt bruge lidt mindre, end jeg gjorde.

Er det kage?
Ja, det er det – og det sagde mine gæster heldigvis også 🙂

Hyldeblomstkys

Hyldeblomstkys

I forlængelse af gårsdagens indlæg kan jeg jo passende fortælle om de hyldeblomstkys, som jeg har lavet denne eftermiddag. Inspirationen fik jeg fra Urtekram, hvor jeg næsten fulgte opskriften – brugte dog vaniljesukker og fordoblede mængden, men du kan sagtens klare dig for det halve