Nye sjove madoplevelser
Nu har jeg præsenteret jer for en række klassikere – og næsten-klassikere – på det danske smørrebrødsbord, så det må være på tide også at smide lidt craziness på bordet og vise jer disse to bud på asiatisk smørrebrød, jeg har lavet. Det første bud …
Sidste ret i vildtkøds-benspændet er denne ret med gråand, som jeg lavede i søndags. Jeg trængte til noget asiatisk mad oven på al julemaden, så jeg fandt teriyaki-sauce og risnudler frem og lavede denne ret til gemalen og jeg. Gråand med asiatisk twist 2 personer …
Spiser italienerne andepaté og svampestuvning til jul?!
En af de ting, der overraskede mig, da jeg for nylig researchede til december måneds benspænd, var da jeg fandt ud af, at Italien og Spanien ikke rigtig gør sig i julemad. Bevares – begge lande har skam flere søde sager, der primært spises ved juletid, men de har ikke samme traditioner mht. at spise bestemte retter i december måned. I Spanien køber befolkningen delikatesser – det bedste kød/fisk/skaldyr, som de kan skaffe, og så er det op til den enkelte kok at lave et dejligt måltid til familien.
Men hvad er italiensk julemad så? I Italien spiser de primært hverdagsmad, for det, der er godt nok til italienerne i hverdagen, er også godt nok i julen! Og nu er italienerne jo (med rette) temmelig stolte af deres egen madkultur, så det er såmænd ikke, fordi de er så beskedne endda. Til gengæld er julemaden mere regionsbestemt.
Da jeg researchede, faldt jeg over et bud på hvad italiensk julemad kan være, da jeg fandt en julemenu hos italy.dk. Her kiggede jeg særligt på den 25. december, hvor der spises mere overdådigt i Italien end den 24. december. I mange lande er det jo den 25. december, der er den største festdag og ikke den 24. december som her i Danmark. Ud fra det oplæg lavede jeg en italiensk andepaté og en svampestuvning, som gæsterne i søndags blev udsat for, inden middagen sluttede af med et stykke panettone.
Nok til mindst 10 personer
300 g andepaté
250 g hele kastanjer på dåse
1 dl rørsukker
100 g hokkaido græskar
smør
et skvæt cognac
salt og peber
Hæld kastanjerne i en gryde sammen med sukkeret og tilføj så meget vand, at kastanjerne er næsten dækket. Lad de småkoge, indtil kastanjerne er godt møre, og sukkeret er kogt ind til brun karamelmasse.
Skær græskarret i små tern og steg dem ved middelvarme i en klat smør, indtil de er møre. Krydr dem med salt og peber. Blend kastanjer, græskar og andepaté sammen et skvæt cognac, og put derefter den lune andepaté i en skål eller fad, som du sætter i køleskabet i mindst fire timer, inden den serveres sammen med ristet grovbrød – eller i dette tilfælde med tynde knækbrød.
Note: Italiensk andepaté er en ret sød udgave af den andepaté, man typisk kan købe i større supermarkeder, og derfor mætter den meget smagsmæssigt, men den smagte nu ganske fint. Da den er ret sød og tung i smagen, er den også ret drøj og bør spises i mindre mængder.
Flødestuvede Karl Johan-svampe
300 g udblødte Karl Johan svampe
smør
ca. 15 friske salvieblade
3-4 dl piskefløde
3-4 spsk revet pecorino
salt og peber
Tørrede Carl Johan-svampe udblødes i rigeligt vand. Vandet hældes fra svampene, og de ristes kort på en pande sammen med en klat smør. Salviebladene tilsættes og dernæst hældes fløde og pecorino i, og så står det og simrer et par minutter, inden retten smages til med salt og peber. Serveres med friskkogt pasta.
Note: Nu kan mad med fløde jo dårligt gå galt, og dette blev da også rigtig kræs.
Stegt and med salvie og æbler
Samme fremgangsmåde som juleanden her – dog var fyldet denne gang æbletern, masser af frisk salvie samt lidt timian, lidt salt og en sjat pæresirup.
Anden serveres sammen med en af de mest klassiske salater i Italien – nemlig en fennikel-æblesalat. Denne her indeholder – foruden fennikel skåret i meget tynde skiver og slanke æblebåde – også en smule olivenolie og lidt friskpresset citron.
Salaten blev pyntet med et lille stykke af fenikkeltoppen.
Jeg meldte mig for nylig til en mad-stafet hos Kunster på Køkkenbordet, hvor en anden deltager vælger fem ingredienser, som du skal bruge i maden. Der er ikke noget krav om, at de alle skal indgå i samme ret – men det synes jeg nu …
De seneste dage har gemalen og jeg holdt efterårsferie sammen, og der har heldigvis både været tid til praktiske og pjattede ting. Vi fik ovenstående salat til frokost i går, og da den består af flere specialvarer, kan den godt være lidt svær at efterligne, …
Sidste weekend resulterede et kig i vores køleskab pludselig i en tre-retters menu! (her må jeg straks tilføje, at vores køleskab ikke er magisk eller indeholder færdigretter). Jeg havde nemlig en pakke enokisvampe, som skulle bruges samme dag, en vildand, der trængte til lidt godt selskab, og en rest tærtedej fra lidt tidligere på ugen, hvor jeg havde bagt en græskartærte med kanel. Sidstnævnte kan i øvrigt varmt anbefales, hvis du gerne vil bage en rigtig efterårstærte.
Enokisvampe er små, fine og lidt sarte svampe, som har en svag men delikat smag. De skal behandles nænsomt og er allerbedst, hvis de blot steges i lidt smør ved middelvarme. Det var præcis det, jeg gjorde, og derefter blev de lagt på smørstegt hvedebrød og drysset med salt, peber og frisk timian. En enkel men skøn forret her om efteråret.
Vildanden havde jeg fra min sædvanlige vildt-pusher. Vildænder er altid lidt ekstra spændende at tilberede, da du ikke ved, hvor ung eller gammel den er og derfor heller ikke ved, om kødet trænger til særbehandling. Jeg tog ingen chancer og gav den derfor en langtidsstegning i gryde sammen med noget æble-kirsebærsaft, som sang på sidste vers, samt tre syltede pigeonæbler, der også trængte til at blive brugt.
3-4 personer
en vildand
smør
3 syltede pigeonæbler (lavet fra samme opskrift som syltede paradisæbler)
3 friske laurbærblade
½ liter æble-kirsebærsaft
kviste af frisk rosmarin
salt og peber
Skær vildanden i fire dele og svits dem i en klat smør i en gryde. Skær pigeonæblerne i kvarte, fjern kernehuset og put de kvarte stykker i gryden sammen med resten af ingredienserne. Skru ned for varmen og lad det simre i 2½ time ved lav varme. Servér det sammen med kogte kartofler og fintsnittet spidskål vendt i hindbæreddike.
Andekødet blev ret mørt af denne behandling, og jeg undgik den tørhed, som vildtkød ofte kan få, fordi det er så magert. Vi drak i øvrigt en af de vine, som gemalen fik fra sit arbejde sidste jul – en Tommasi Il Sestante Ripasso 2008. Julevinene bliver altid valgt ud fra, at det skal passe til julemad, og jeg var spændt på, om denne vin ville passe til det magre vildandekød, men det gik fint, da vinen var ikke nær så sødmefuld og ‘fed’ i smagen, som tidligere år har budt på.
En spontan lyst til at udrydde ting i køleskabet fik mig som sagt også i gang med at bage en tærte. Her fik jeg også udryddet noget æblemos, som jeg havde til overs efter kogning af æblesirup – en af mine yndlingsmåder at bruge nedfaldsæbler på.
6-8 personer
halvdelen af tærtedejen fra græskartærte-opskriften
æblemos
4-5 friske figner
kanel
1 håndfuld valnødder, hakkede
æblesirup
Dejen rulles ud og lægges i et tærtefad. Spred æblemos ud, så det dækker tærtebunden og drys derefter kanel på. Fignerne skæres i både, der lægges oven på æblemosen. Drys derefter valnødderne ud over, og slut af med at dryppe lidt æblesirup ud over tærten. Bag tærten ved 200 grader i ca. 25-30 minutter.
Servér tærten sammen med creme fraiche.
Note: Frisk efterårstærte, som er forholdsvis let og en anelse syrlig (selvfølgelig afhængig af hvor meget æblesirup, du har brugt).
Vi burde jo egentlig spise flæsk her til aften, men det endte med langtidsstegte andelår. Jeg er nemlig i gang med at rydde ud i fryseren, og her fandt jeg både et par andelår og en pose nektariner i tern. Vores fryser indeholder lige lovlig …
I sidste uge serverede jeg andebryst med friske figner, for svigerforældrene kom hjem fra en lang ferie sydpå, og de havde medbragt friskplukkede figner! Dem måtte jeg straks bruge i en ret, men i stedet for straks at sylte dem valgte jeg at lade dem …
I søndags havde vi besøg af min onkel rejsende Mac og hendes kæreste, og da de er blandt de mest madglade i vores vennekreds – det er blandt andet dem, vi ind imellem tager på restaurant med – så var det nærliggende at udsætte dem for nogle sjove kulinariske påfund. Jeg havde sammensat en femretters-menu, og de tre første kommer her, mens de to sidste følger i morgen. Inspirationen til den første ret kommer fra en rejse til Amsterdam for en række år siden, hvor vi fik en bærsorbet sammen med salaten, som vi fik som forret. Det var jeg ret fascineret af og har siden tænkt på at afprøve, og nu fik jeg så endelig gjort det.
Jeg vidste, jeg ville lave en hovedret med vildtkød, men jeg var i tvivl om tilbehøret, så jeg spurgte efter inspiration på Facebookprofilen og fik nogle rigtig gode forslag. Her valgte jeg at kaste mig ud i portvinsrisotto, som Kim havde foreslået, og jeg fandt en opskrift hos Klosterhedens Vildt, som jeg legede videre med.
4 personer
1 andebryst
salt, rørsukker og peber
rucolasalat
lidt hakkede hasselnødder
Solbæris:
170 g solbær
50 g rørsukker
½ dl fløde
1½ dl skovbæryoghurt
Isen laves mindst et halvt døgn inden servering. Tag solbær og sukker og kog det op i en gryde. Lad det simre i 10 minutter og lad det så køle af. Rør det med fløde og yoghurt og stil det i fryseren. Rør i det een til to gange i timen, indtil det er frosset.
Gnid andebryst med en blanding af salt og sukker ca. otte timer inden stegning og lad det hvile i køleskabet. Steg det i lidt smør på en pande – husk at krydre med salt og peber undervejs. Skær det i tynde skiver og læg det på en bund af rucolasalat og drys hakkede hasselnødder over. Læg en kugle af solbærisen ved siden af og servér med det samme.
Note: En fræk kombination af kød, grøntsager og is. Sidstnævnte er ret cremet og kan også gå som dessertis, selvom jeg brugte et ret syrligt bær uden at tilføje særlig meget sukker. Skal du bruge en is til en anden forret, vil jeg anbefale at gøre den mere syrlig, men lige til denne ret syntes jeg, at den mørke bærsmag i den semisøde is gjorde sig godt.
4 personer
pastinak skåret i tynde stængler
sort quinoa
honning-timian-sennep
æble
Pastinakken vaskes grundigt og skæres i tynde stængler. Quinoa skylles og koges som anvist på pakken. Bland quinoa og pastinakstængler i en skål sammen med senneppen. Skær æblet i små firkanter – vi brugte den Alligator chopper, som jeg fik på madbloggertræffet – og drys æbleternene over.
Note: En fin salat, som mætter en hel del. Jeg syntes dog ikke, at smagen var markant nok til, at salaten kan bruges som særskilt ret en anden gang, men den vil være ganske fin som tilbehør.
4 personer
450 g vildt i tern
smør
100 g bacon
løg
2 dl fløde
10 enebær, knust
smages til med ribsgelé, salt og peber
Portvinsrisotto:
lidt olivenolie
1 lille løg
2 fed hvidløg, pressede
½ dl hvidvin
½ dl portvin
ca. 8 dl hønsebouillon
70 g smør
80 g fast og salt ost
180 g risottoris
pynt med frisk estragon
Brun bacon og løg i smør i en gryde og tilsæt vildtkødet. Lad det få farve, inden du tilsætter fløde og enebær og lader det simre en halv times tid. Imens kan du sætte risottoen over. Når vildtretten er færdig, smager du den til med ribsgelé, salt og peber.
Hak løget fint og hæld det på en pande med olie og svits det i et par minutter. Tilsætderefter hvidløg og ris og skru ned for varmen. Rør i det konstant. Efter et par minutter bliver risene lidt gennemsigtige.Tilsæt hvidvin og portvin under stadig omrøring. Når vinen er kogt ind i risene, tilsætter du en sjat bouillon og rører grundigt. Når det er kogt ind, hælder du endnu en sjat på og lader det koge ind, og sådan fortsætter du, indtil der ikke er mere bouillon. Tjek om risene er blevet tilpas bløde – hvis ikke kan du fortsætte med at tilsætte lidt bouillon. Tag panden af komfuret og tilsæt fintrevet ost samt smør og rør godt rundt. Servér med det samme.
Note: Lad være med at tælle kalorier i denne ret – der var en grund til, at jeg serverede en ret sund ret lige inden, for jeg kunne godt se, hvor det bar hen, da jeg begyndte at sammensætte hovedretten. Med smør, fløde, bacon og ost i en ret kan det jo nærmest ikke gå galt, og retten bliver virkelig, virkelig god.
Til frokost i dag kommer rugbrødet blandt andet i selskab med andeleverpostej. Jeg fandt på at lave det, da jeg for et stykke tid siden faldt over andelever i supermarkedet og straks tænkte, at det måtte jeg prøve at lave et eller andet af. Jeg …