Tag: and

Vildand med blommer og vildris

Vildand med blommer og vildris

Jeg har fået fat i en vildand, og den skal naturligvis – i anledning af ris-benspændet – have følgeskab af vilde ris! Jojo, det må godt være sjovt at lave mad 😉 Vildtkød er ikke altid let at tilberede, og vildand er ingen undtagelse. Jeg 

Ramen med and og squash

Ramen med and og squash

Jeg havde egentlig ikke planer om at blogge om denne ramen med and, da jeg tilberedte den i går aftes. Det var – som mange af de andre hverdagsretter, jeg laver – ren freestyle, men den endte med at smage så godt, at jeg blev 

Stegt and og solbær

Stegt and og solbær

And og solbær?! Ja, jeg er nemlig ikke færdig med at bruge bær i de varme retter! I onsdags bloggede jeg om en kæk asparges-servering med hindbærsauce, og i dag præsenterer jeg denne ret med stegt and og solbær!

Andekød har en kraftig og fed smag, som får et godt modspil af kraftige mørke bær såsom brombær og solbær. Da vores solbærbusk er gået helt amok i år, har vi allerede plukket en del friske syrligtsøde bær, og en håndfuld af dem indgik som sagt i aftensmaden.

Stegt and og solbær

2 personer

1 andebryst
Salt
Lidt andefedt eller smør til stegning
2 tykke madpandekager – for eksempel hvidkålspandekager eller spinatpandekager
2 avokadoer, skåret i tern
100 g hytteost eller creme fraiche
Peber
1 dl friske solbær

Rids andebrystet på skindsiden og gnid det med salt. Steg andekødet på en pande i et lidt andefedt eller smør ved mediumvarme. Når det er stegt på begge sider – og stadig har en letrosa midte – er det klar.

Læg hver madpandekage på en tallerken og fordel avokadotern oven på. Læg en klat hytteost eller creme fraiche i midten og skær derefter andekødet i skiver. Fordel dem oven på pandekagerne og drys peber på. Fordel til sidst solbærrene oven på pandekagerne og servér retten med det samme.

Note: And og solbær er en god kombination, for de syrligtsøde bær passer godt til det kraftige andekød. Vi har ofte madpandekager i fryseren, så vi kan bruge dem til en travl hverdag, og har du også det, kan denne ret laves på under en halv time.

Anderuller med kål og appelsinsauce

Anderuller med kål og appelsinsauce

Disse anderuller er et godt bud på, hvordan du bruger resterne fra julemiddagen. Vi har nemlig primært levet af rester de sidste dage – både fra julemiddagen og den julefrokost, vi var til første juledag. Til anderuller skal du bruge: rester af stegt and, skåret 

Andesalat med kål og asiatisk twist

Andesalat med kål og asiatisk twist

Denne lune andesalat serverede jeg i søndags for vores gæster – ja, de selvsamme der fik både honningsnitter og skaldyrsrand. Jeg fandt på retten, da jeg grublede over, hvad jeg kunne lave, der var juleagtigt, men alligevel ikke traditionel julemad, og så fik jeg lyst 

Slider med and og karrymayo

Slider med and og karrymayo

I søndags fejrede vi gemalens fødselsdag sammen med resten af familien, og her serverede vi et udvalg af sliders – blandt andet denne slider med and.

Sliders er miniburgere, og jeg har tidligere eksperimenteret med sliders med pulled pork. Det er en ret, der er perfekt til familiefødselsdage, hvor de voksne kan smage mange forskellige slags sliders, mens børnene hygge sig med at bygge deres egne miniburgere.

Til denne slider med and har jeg hentet lidt inspiration fra Asien både mht. marinaden til andebrystet samt – selvfølgelig – karrymayoen, som bollerne blev smurt med.

Til 7 x slider med and skal du bruge:

7 miniburgerboller – du kan for eksempel bruge denne opskrift på sliderboller
1 stort andebryst
andefedt eller smør til stegning
fintsnittet hvidkål

En marinade bestående af:
2 tsk knust ingefær fra glas
2 fed hvidløg, pressede
½ tsk stærk cayennepeber eller chili
1 tsk salt

Rør marinaden sammen og gnid andebrystet grundigt med den. Pak andekødet ind – for eksempel i en frostpose – og læg den i køleskabet i 4-6 timer.

Mens anden trækker i marinaden, kan du røre karrymayoen sammen.

Til karrymayo skal du bruge:
1 spsk god mayo – enten hjemmelavet eller fra Hellmann’s
2 spsk græsk yoghurt
2 tsk rød karrypasta
salt og peber
citronsaft

Rør ingredienserne sammen og stil karrymayoen på køl.

Tag kødet ud af køleskabet en halv time inden, at du steger det. Steg andebrystet i en god klat andefedt eller smør ved mediumvarme, indtil kødet er rosa i midten (ikke rødt!). Lad det hvile i ti minutter, inden du skærer det i tynde skiver.

Flæk dine miniburgerboller og smør hver halvdel med karrymayo. Læg lidt fintsnittet hvidkål på den nederste del af bollen og derefter et par skiver andebryst. Læg den øverste del af bollen ovenpå, og tadaaa – du har nu en slider med and!

Note: Min slider med and viste sig at være en lille sag med masser af smag! Det er især marineringen af andekødet, der giver den krydrede smag, selvom karrymayoen nu også gør sig godt både mht. den krydrede smag samt en god saftighed til miniburgeren. En kæk lille servering hvis du vil prøve en alternativ burgerservering.

Sprængt and – asiatisk inspireret

Sprængt and – asiatisk inspireret

Da vi havde gæster sidste weekend, var det ikke belgisk mad, de blev udsat for, men… asiatisk! Eller i hvert fald inspireret af det asiatiske køkken. Jeg ville gerne prøve at lave grillet and på den gode grill, vi købte sidste år, og til det 

Andebrystsalat med chokolade

Andebrystsalat med chokolade

Jeg har eksperimenteret lidt med at bruge chokolade i det salte køkken, og forleden fik jeg lyst til at kombinere and og chokolade i en andebrystsalat. Det fede andekød havde brug for noget modspil, så jeg valgte en mørk og letbitter chokolade på 82%. Samtidig 

Appelsinpandekager med and og gulerødder

Appelsinpandekager med and og gulerødder

Da gemalen havde fødselsdag, serverede vi and til hovedret, og der var noget kød til overs, som vi puttede i køleskabet. I de efterfølgende dage blev resterne brugt til andre retter – blandt andet som fyld til disse appelsinpandekager. Jeg havde egentlig tænkt mig at lave disse appelsinpandekager endnu mere asian-style, men de ting havde jeg ikke lige på lager, og jeg syntes, det var vigtigere at få brugt noget fra lageret.

Appelsinpandekager

2 personer

Pandekagedej:
1 øko-appelsin
1½-2 dl hvedemel
1½ dl vand
1 æg
lidt salt
smør til stegning

Fyld:
rester fra andesteg eller evt. 1½-2 stegte andebryster
sesamolie
revne gulerødder
hakkede forårsløg

Serveres med chilisauce

Riv appelsinen på et fint rivejern og pres derefter appelsinsaften ned i en skål. Hæld appelsinskallen i skålen sammen med æg og vand. Pisk det sammen og tilsæt derefter hvedemel og salt. Pisk det til en ensartet masse. Steg to store appelsinpandekager af dejen.

Skær andekødet i mindre stykker og svits det i lidt sesamolie (eller alternativt andefedt) på en pande. Riv et par gulerødder og fyld pandekagerne med andekødet og gulerødderne. Drys lidt hakkede forårsløg over og luk pandekagen. Hæld lidt chilisauce ud over og servér med det samme.

Note: Appelsinpandekager med andefyld er let og hurtig hverdagsmad, og det er samtidig en skøn måde at få and på. Fyldet kan varieres meget afhængig af årstid og hvad du har på lager. Dette er en ret simpel udgave, da køleskabet ikke indeholdt så mange relevante råvarer den dag, men du kan sagtens bruge flere forskellige grøntsager samt krydre anden yderligere – for eksempel med ingefær eller hoisinsauce.

And på grill – og tre forskellige kålsalater

And på grill – og tre forskellige kålsalater

Har du prøvet and på grill – altså and stegt på grill? Jeg ved, at flere sværger til at tilberede juleanden på grillen, men det er aldrig noget, jeg har prøvet. Ikke desto mindre har gemalen talt meget om at prøve det, så vi besluttede