Hindbæreddike og merianeddike
En af de ting, som jeg selvfølgelig skal bruge krydderurterne til, er eddiker. Jeg har ikke gjort mig så meget i hjemmelavede eddiker før, så nu jeg var i gang, kastede jeg mig også ud i en hindbæreddike – med friske lækre hindbær fra svigerforældrenes have!
Det er meget enkelt at lave en eddike på krydderurter. Du skal bruge et skoldet glas, så mange friske krydderurter, du kan proppe i glasset, samt vineddike. Hæld så meget eddike på, at krydderurterne er dækket, og stil så glasset i solen i en uges tid. Det er selvfølgelig lidt svært med det vejr, vi har i øjeblikket, men… det skal i hvert fald stå fremme i mindst en uge.
Derefter er det op til dig selv, om krydderurterne fortsat skal ligge i eddiken (og være dekorative), eller om du vil fiske dem op. Eddiken kan du blandt andet bruge til at hælde over salater eller blande i dressinger.
Hindbæreddiken er samme princip – bare med hindbær i stedet for merian – og her regner jeg med at fiske bærrene op.
Frugt/bær/krydder-eddiker er en skøn ting, og simpelthen så dekorative. Jeg har også lige sat en blåbær-balsamico til at trække i dag, så det er en skam det ikke rigtig er salatvejr!
Det lyder rigtig spændende!
Ja, det vejr må godt lige stramme op – jeg kan godt bruge et par soldage 😉
Uhm, hindbæreddike er bare guf til salater. Det er specielt godt til feta. Kan man mon lave katteeddike? 😉
Antyder du, at en af dine katte skal involveres i madlavningen? 😉
Ja, Myren er jo så sur at det bare ville være at tilsætte bær 😉
Smart 😀
Øij, hvor lyder det spændende – og jeg kan også se et perspektiv med nogle meget dekorative værtindegaver!
Nemlig – og så er de jo superlette at lave, så der er nærmest ingen undskyldning for ikke at afprøve det 🙂