Tag: æg

Finsk gulerodsgratin

Finsk gulerodsgratin

Vidste du, at denne gulerodsgratin serveres til finske julemiddage? Her kommer der også en kålroegratin på bordet, men da jeg har lidt svært ved at skaffe kålroer, så blev det i stedet denne gulerodsgratin, der skulle testes. Jeg læste om retten hos Fokus Finland og 

Perunarieska – finsk kartoffelbrød

Perunarieska – finsk kartoffelbrød

I forbindelse med mit finske benspænd bliver jeg selvfølgelig også nødt til at bage noget brød, for det ser ud til, at finnerne også at glade for at bage – jeg er i hvert fald faldet over en del brød- og kageopskrifter fra Finland. I 

Lihapiirakka – finske kødpirogger

Lihapiirakka – finske kødpirogger

Det finske køkken er blandt andet inspireret af naboen, Rusland, og det ses blandt andet ved disse lihapiirakka – en slags finske kødpirogger. De adskiller sig dog fra de kødpirogger/meatpies, som vi normalt støder på, ved at bestå af en blød og nærmest dougnut-agtig dej, ligesom lihapiirakka også frituresteges!

Da jeg ledte efter en opskrift på lihapiirakka, faldt jeg over en opskrift hos Finnish Foodgirl. Her blev piroggerne dog bagt i ovnen, så det lavede jeg om på – de skulle jo traditionelt set frituresteges, og det ville jeg ikke gå glip af, da det er yderst sjældent, jeg dybsteger i olie. Jeg brugte også frisk gær i stedet for tørgær, og så ændrede jeg på fyldet, hvor jeg erstattede noget af kødet med blomkål samt persillen med salvie.

Lihapiirakka

ca. 18 stk.

Dej:
10 g gær
1½ dl håndvarmt vand
1 æg
½ tsk salt
ca. 5½ dl hvedemel

Fyld:
250 g hakket oksekød
smør eller olie til stegning
1 løg, hakket
1½ spsk finthakket salvie
150 g finthakket blomkål
ca. 2 dl kogte ris
salt og peber

Start med at røre gæren ud i vandet. Rør derefter æg og salt i, inden du rører hvedemelet i og ælter dejen, så den er smidig og fugtig. Lad den hæve en times tid.

Mens dejen hæver, steger du løg og salvie let, inden du tilsætter kødet. Sørg for, at det er gennemstegt, inden du tilsætter blomkål og lader det stege i nogle minutter, inden risene røres i. Steg det yderligere i et par minutter, inden du slukker og stiller fyldet på køl, mens dejen hæver færdigt.

Vip dejen ud på bordet og del den i 18-20 små kugler – de er lidt større end en hel valnød. Rul dem ud på et meldrysset bord, så de hver har en diameter på 10 cm. Læg fyld på den ene halvdel af hver dejskive – sørg for, at der er ca. 1½ cm til kanten, så du kan fugte kanten med lidt vand og derefter folde dejen over fyldet. Klem kanterne sammen (vandet ‘limer’ dejen sammen).

Varm olien op i en lille gryde eller kasserolle. Test om den er varm nok ved at stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik ned i olien – bobler det omkring træet, er olien klar. OBS – sørg for, at kasserollen ikke står på højeste varme, for så bliver olien hurtigt for varm. Put forsigtigt en dejpakke i olien og vend den, så snart den er gylden – den skal ikke have særlig lang tid i olien. Tag den færdige kødpirog op med en hulske og steg den næste.

Lihapiirakka kan spises, som de er, men jeg kan også finde på at servere den sammen med lidt fintsnittet spidskål og en klat creme fraiche. Jeg læste på Wikipedia, at man også kan bruge dem som en slags hotdogbrød, hvor man laver et snit i dem og putter en pølse i og topper den med ketchup, sennep og syltede agurker. Det har jeg dog ikke prøvet!

Note: Lihapiirakka er overraskende bløde og saftige og har i øvrigt en mild og dejlig smag. Er du ikke til salvie, kan du som sagt bruge persille.

Finske mandelstammer

Finske mandelstammer

Skal jeg ikke lige nuppe en omgang kager mere i anledning af det finske benspænd? Åhjo! Jeg er flere steder stødt på disse finske mandelstammer (pahkinaleivat), som er aflange småkager lavet på mandler, flormelis og æg. Meget simple men også meget lækre. I flere versioner 

Kuvertbrød til suppen

Kuvertbrød til suppen

Kuvertbrød er sjovt nok noget, jeg forbinder med min barndom. Når jeg spiser suppe i dag, er det ofte asiatiske supper og dermed sjældent en ret, hvor der hører brød til, men da jeg var barn, var det helt almindeligt med kuvertbrød til maden. Faktisk 

Iranske rosinsmåkager

rosinsmåkager, småkager, iranske, rosiner, hvedemel, smør, rørsukker, vanilje, rosenvand, æg

Det er ikke ligefrem søde sager, der har været i fokus under mit iranske benspænd, men jeg har da nået at bage disse iranske rosinsmåkager, som er milde, rare og hurtige at bage.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Unicornsinthekitchen, men justerede nogle af målene og tilføjede lidt rosenvand. Der er kun et hint af det i smagen, så vær ikke bange for, at det er meget parfumerede småkager. Du kan selvfølgelig også udelade det eller eventuelt erstatte det med orangevand eller cointreau.

Iranske rosinsmåkager
12 småkager

100 g blødt smør
1 dl rørsukker
2½ dl hvedemel
1 æg
2 dl rosiner
½ tsk vaniljepulver
en knivspids salt
evt. en spsk rosenvand

Pisk smør og sukker sammen til en cremet masse. Pisk ægget i og tilsæt derefter vanilje, salt og hvedemel. Rør derefter rosinerne i. Læg bagepapir på en bageplade og fordel dejen i tolv klatter dej, så der er lige langt imellem. Bag dine rosinsmåkager ved 200 grader i 12-15 minutter, indtil de er gyldne i kanten. Lad dem køle af og spis dem med det samme eller opbevar dem i nogle dage i en lufttæt boks.

Note: Fine milde rosinsmåkager – lidt bløde og bestemt ganske rare.

Kuku med blomkål

Kuku med blomkål

I sidste måned lavede jeg den iranske æggekage kuku på spinat, men da jeg så en udgave med blomkål hos SBS, så måtte jeg selvfølgelig prøve det. Jeg justerede på en række af målene og skruede op for krydderierne, og så serverede jeg denne kuku 

Iransk aubergine-æggekage

Iransk aubergine-æggekage

En af mine yndlings-sommergrøntsager er auberginen, så selvfølgelig skulle jeg lave denne iranske aubergine-æggekage i forbindelse med mit iranske benspænd. Jeg så den i flere udgaver og endte med at tage udgangspunkt i version, jeg så i ‘Mit persiske køkken’. Jeg justerede på flere af 

Lammestuvning med dild og bønner

Lammestuvning med dild og bønner

Jeg elsker at bruge godt med friske krydderurter her om sommeren, så da jeg så opskriften på en iransk lammestuvning med dild og bønner, besluttede jeg selvfølgelig, at den skulle jeg prøve. Opskriften fandt jeg i kogebogen ’Food in life’. Her blev der blandt andet brugt favabønner, men dem havde jeg ikke på lager, så jeg brugte grønne bønner i stedet og skruede lidt ned for mængden. Du kan dog sagtens tilsætte flere bønner, hvis du har lyst. Derudover udelod jeg rosenvand.

Lammestuvning med dild og bønner

3-4 personer

500 g lammekød, skåret i tern
Olie til stegning
2 løg, hakket
10 fed hvidløg, finthakkede
2 tsk gurkemeje
7½ dl vand
500 g grønne bønner
2 bundter dild, hakkede
½ dl risvinseddike
½ tsk safran
Salt og peber
3-4 æg

Hæld olie på en pande og svits løg og hvidløg et minuts tid ved mediumvarme, inden du tilsætter gurkemeje og kød. Brun kødet på alle sider og tilsæt så vandet. Læg låg på panden og lad det simre en times tid. Rør safranen ud i eddiken. Hak de grønne bønner groft og rør dem i stuvningen sammen med dild og safranblandingen. Lad det simre i 3-4 minutter og smag så til med salt og peber. Slå æggene ud i retten og lad dem koge i et par minutter, inden du rører dem lidt ud i retten, så æggene trækker ’tråde’.

Servér din lammestuvning sammen med kogte ris og evt. en iransk yoghurtcreme. Eller gør som jeg og brug kogte kikærter – bare fordi.

Note: Denne iranske lammestuvning blev ikke helt så fotogen som håbet, men til gengæld smagte den skønt. Det slog mig også, at det er alt for sjældent, at jeg laver mad med dild.

Mirza ghasemi – iransk aubergineret

Mirza ghasemi – iransk aubergineret

Jeg elsker at bruge aubergine i sommerretterne, så da jeg faldt over en iransk aubergineret, måtte jeg selvfølgelig prøve den i anledningen af månedens benspænd. Jeg serverede den sammen med den iranske æggekage. Jeg fandt en opskrift hos Madtanterne, som jeg justerede lidt – blandt