Tag: æg

Andetærte med butterdej

Andetærte med butterdej

I rækken af ande-benspændsretter er der selvfølgelig også en andetærte – i dette tilfælde med butterdejsbund. Det er en tærte, der ikke tager særlig lang tid at lave, hvis du har rester af and liggende. Har du ikke det, kan du langtidsstege nogle andelår og 

Santa’s Trash Cookies

Santa’s Trash Cookies

Hvem kan stå for en opskrift med navnet Santa’s Trash Cookies?! Jeg kunne i hvert fald ikke, da jeg så en opskrift hos Delish, og som jeg tog udgangspunkt i, da jeg lavede disse farvestrålende småkager. Og er de så trashy? Ja, det kan man 

Ande-æbleskiver

Ande-æbleskiver

Ande-æbleskiver? Jojo, det er skam en sjov idé til en forret, jeg fik i forbindelse med mit ande-benspænd. Jeg har tidligere lavet æbleskiver til det salte køkken – se for eksempel disse oste-æbleskiver – så jeg tænkte, at det kunne jeg også gøre med and.

Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på klassiske æbleskiver men udelod sukker, krydderier samt citron. Jeg tilføjede til gengæld salt og peber, og du kan også sagtens tilføje flere krydderier. Prøv for eksempel at finthakke nogle salvieblade og steg dem kort på en pande sammen med andekødet, du vil fylde i ande-æbleskiverne.

Ande-æbleskiver

ca. 20 stk.

Fyld:
80-100 g stegt and i små stykker

Dej:
3 dl kærnemælk
2 æg
1/4 tsk natron
150 g hvedemel
½ tsk salt + ½ tsk peber
smeltet smør til bagning

Pisk mel og natron sammen, inden du tilsætter æg, kærnemælk og salt. Varm en æbleskivepande op og pensl hvert hul med smeltet smør. Fordel dej i hvert hul, så det er næsten fyldt. Så snart der dannes en bagt skal, vender du hver æbleskive en fjerdedel rundt (se eksempel) og putter lidt and i hver æbleskive – knapt en teske til hver. Vip derefter hver æbleskive rundt, så den sidste fjerdedel af skallen dannes og bag så æbleskiver, så de er jævnt brune hele vejen rundt.

Dine ande-æbleskiver serveres med varm, smeltet ribsgelé, varm tyttebærsauce eller eventuel en appelsinsauce.

Note: Dette er en festlig og dejlig forret til jul. Du kan servere disse ande-æbleskiver som forret juleaften, men de kan også sagtens indgå i menuen til en julefrokost.

Ungarske valnøddekager

Ungarske valnøddekager

Det er anden advent, og jeg har julet det meste af dagen. Det er lykkedes mig at sætte endnu mere julepynt op, og så har jeg selvfølgelig bagt julesmåkager – i dette tilfælde nogle ungarske valnøddekager, som jeg faldt over hos Taste of Home. Jeg 

Mini-omelet med rejefyld

Mini-omelet med rejefyld

Den sidste vinterforret i denne ombæring bliver denne lille servering – nemlig mini-omelet med rejefyld. Eller mini-omeletter om man vil, eftersom forretten består af to små omeletter med fyld imellem. Det er en ret simpel mini-version af min normale omelet men med rejer imellem i 

Miniburger med kylling

Miniburger med kylling

Jeg har lidt en svaghed for konceptet miniburger (generelt er retter i miniudgave jo ret nuttede), så selvfølgelig skal jeg lave en miniburger eller to i forbindelse med mit vinterforret-benspænd.

Jeg tog udgangspunkt i de miniburgerboller, jeg lavede i sommers, da jeg serverede burgerkager til den ene af nevøernes fødselsdag, men skruede kraftigt ned for sukkeret, undlod vanilje samt bagepulver.

Miniburger med kylling

14-16 stk.

Burgerbolledej
50 g smeltet smør
1½ dl mælk
25 g gær
½ spsk rørsukker
1 æg
4-5 dl hvedemel
1 æg, pisket
sesamfrø

Fyld:
stegt kylling
mayonnaise – evt. chilimayonnaise
syltede agurker

Rør smør og mælk sammen og rør derefter gæren i. Rør derefter resten af ingredienser til dejen sammen (undtagen de to sidste – pisket æg og sesamfrø). Lad dejen hæve til dobbelt størrelse og rul den derefter ud i ca. 1½ cm tykkelse. Brug en udstikker til at udstikke ca. 16 små flade boller, som du sætter på en bagepapirbeklædt bageplade. Pensl dem med æg og drys sesamfrø over. Varm ovnen op til 200 grader og bag de små burgerboller i 10-12 minutter, indtil de er gyldne. Lad dem køle af.

Flæk en miniburger og smør den med mayonnaise. Læg lidt kyllingekød (og lidt kyllingeskind, hvis kyllingen lige er stegt) sammen med lidt syltet agurk. Servér med det samme.

Note: Sådan en lækker lille miniburger er en sjov og anderledes måde at starte måltidet på. De kan selvfølgelig også serveres til frokost eller som del af en større menu/tapasbord og naturligvis også med mange andre slags fyld.

Hindbærmuffins med lakridscreme

Hindbærmuffins med lakridscreme

Vi havde gæster i søndags – de selvsamme der blev udsat for fuldkornsvafler – og de skulle selvfølgelig have hindbærmuffins om eftermiddagen. Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på hindbærkage men serverede mine muffins med lakridscreme oven på. Opskriften på cremen sjussede jeg mig frem 

Fuldkornsvafler med rødbeder og gedeost

Fuldkornsvafler med rødbeder og gedeost

I weekenden havde vi gæster, og de blev udsat for lidt forskellige vinterretter – blandt andet disse fuldkornsvafler, som vi fik som forret. Jeg havde tænkt, at gedeost og rødbeder måtte være en god kombination. Desværre var det en meget mild gedeost, jeg havde fået 

Runeberg kager – runebergintorttu

Runeberg kager – runebergintorttu

Runeberg kager – eller runebergintorttu som de hedder på finsk – blev den sidste ret i det finske oktober-benspænd. De fine små kager skal principielt set være høje og slanke, men eftersom jeg ikke har de metalcylindere, man skal bruge til kagen, så har jeg tilladt mig at lave en muffin-udgave.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Scandikitchen, men justerede lidt på målene. Derudover undlod jeg at smøre kagerne med Amaretto, som denne opskrift foreslog (det er nok heller ikke en del af den oprindelige opskrift, men ideen er såmænd ganske fin).

Runeberg kager

ca. 12 i muffinstørrelse

125 g blødt smør
1 dl rørsukker
1 æg
50 g fintblendede mandler
1½ dl hvedemel
50 g svensk knækbrød, smadret til små flager
1 tsk kardemomme
1 tsk vaniljepulver
1 tsk bagepulver
1 dl fløde
½ dl vand

smør til formen

Pynt:
hvid flormelisglasur
hindbærsyltetøj

Pisk smør og sukker sammen til en luftig masse. Pisk derefter æg, mandler, hvedemel og krydderier og bagepulver i, til det bliver en ensartet masse. Pisk til sidst fløde, knækbrødsflager samt vand i. Smør metalmuffinforme med blødt smør og fyld formene halvt op med kagedej. Bag dine kager i ca. 20 minutter ved 180 grader – husk at tjekke dem undervejs, så de ikke får for meget.

Lad dine Runeberg kager køle af. Tag en teske og grav en lille fordybning i midten af hver kage. Fyld hullet med hindbærsyltetøj og dekorér kanten omkring hvert hul med glasur.

Note: Disse Runeberg kager er så fine og dejlige. Kombinationen af den søde mandelkage og den kraftige hindbærsyltetøj går godt sammen, og glasuren giver lige lidt ekstra sødme. Altså ikke at kagen mangler det inden, men…

Karelske pirogger med æggesmør

Karelske pirogger med æggesmør

Jeg har fået anbefalet af flere at lave karelske pirogger under mit finske benspænd, så det kastede jeg mig naturligvis ud i sidste weekend. Karelske pirogger er en slags åben pirog, nærmest som en lille båd, lavet på rugmel og fyldt med kogte ris. En