Tag: æg

Iransk æggekage – kuku sabzi

Iransk æggekage – kuku sabzi

Første ret i det iranske benspænd er en iransk æggekage – også kendt som . Jeg hentede inspiration i kogebogen ‘Mellemøstlige køkkener’, men justerede dog på krydderurte-målene, hvor jeg blandt andet udelod frisk koriander, da supermarkedet ikke havde det på lager. Iransk æggekage 2-4 personer 

Hjemmelavede chokoladekiks

Hjemmelavede chokoladekiks

Jeg er fortsat i gang med min mad-på-farten-benspænd, og denne gang er vi over i en hurtig snack-genren. Min bedre halvdel kan godt lide chokoladekiks (… hvem kan ikke det?), så jeg måtte selvfølgelig forsøge mig med en hjemmelavet version. Jeg tog udgangspunkt i en 

Skaldyrstærte med valnødder

Skaldyrstærte med valnødder

Jeg er pt. i gang med at kigge en række af mine opskriftbøger igennem, og her faldt jeg over en fristende skaldyrstærte i Netto-kogebogen ‘Forretter’. Den har jeg kigget på flere gange, og nu var det endelig tid til at prøve den – også selvom det ikke helt passer ind i månedens benspænd om at undgå mælkeprodukter. Jeg justerede på flere af målene, ligesom jeg udskiftede mælk med vand samt brugte bronzefennikel i stedet for timian.

Skaldyrstærte med valnødder

4 personer

Tærtedej:
200 g hvedemel
100 g koldt smør
2-3 spsk vand

Fyld:
5 æg
2 spsk vand
250 g pillede rejer
1½ dl hytteost
1 dl hakkede valnødder
2 spsk finthakket bronzefennikel (kan erstattes af dild)
1 dl fintrevet hård ost – for eksempel pecorino
salt og peber

Hæld melet i en skål og skær smørret i små stykker, som du gnider ind i hvedemelet. Tilsæt vand og ælt godt, indtil dejen hænger sammen. Stil den i køleskabet et kvarters tid.

Rul dejen ud på et meldrysset bord og beklæd et tærtefad på ca. 26 cm med dejen. Prik overfladen med en gaffel og bag derefter tærtebunden ved 200 grader i fem minutter.

Mens tærtebunden bager, pisker du æg og vand sammen og rør derefter rejer, hytteost, valnødder, bronzefennikel samt salt og peber i. Fordel fyldet på en forbagte bund og drys osten over.

Bag din skaldyrstærte ved 200 grader i 35-40 minutter.

Lad tærten køle af i 5-10 minutter, inden du serverer den med en grøn salat.

Note: En meget fin og smagfuld skaldyrstærte, der får et lille pift fra bronzefennikelen. En relativ mild og lettilgængelig madtærte, som er god at varme op dagen efter.

Mælkefri røræg

Mælkefri røræg

Jeg fik lyst til at eksperimentere med mælkefri røræg, da jeg ville servere grønne asparges i weekenden. Røræg og asparges går godt sammen, og jeg ville gerne se, om en mælkefri udgave egentlig fungerede. Normalt laver jeg røræg med enten fløde eller sødmælk, så en 

Forårstærte med asparges og kylling

Forårstærte med asparges og kylling

Denne forårstærte opstod som et rigtig Stop-Spild-af-Mad-projekt. Da vi købte i ind i weekenden, faldt jeg nemlig over både kylling og asparges på tilbud. Vi havde i forvejen lidt fløde tilovers (da jeg sørgede for hjemmelavet hindbæris til samme gæst, der også fik oksekød med 

Nøddekage med hvid trøffelcreme

Nøddekage med hvid trøffelcreme

Vi har haft gæster flere gange i påsken, og de skulle selvfølgelig have dessert, så jeg bagte denne nøddekage, som jeg fandt i ‘Trine Hahnemanns Køkken – morgen middag aften’. Jeg lavede en række ændringer såsom at udelade smørcreme, øge ganachemængden samt tilføje salt.

Nøddekage med hvid trøffelcreme

ca. 10 personer

Hasselnøddebund:
275 g hasselnødder
125 g rørsukker
20 g hvedemel
150 g æggehvider (ca. 4 æg)
125 g rørsukker

Hvid trøffelcreme:
3½ dl fløde
225 g hvid chokolade
2 spsk Cointreau

Chokoladeganache:
150 g mørk chokolade
3 spsk smør
1½ dl fløde
1 spsk honning
lidt salt

OBS – bunde og trøffelcreme skal laves dagen før eller min. 10 timer før, at kagen skal serveres.

Hak nødderne fint – uden at det dog bliver til mel. Rist dem på en bageplade ved 175 grader i ca. 8 minutter. Lad nødderne køle af og vend dem derefter med 125 g sukker samt melet. Pisk æggehviderne stive og tilsæt derefter gradvis de 125 g sukker under fortsat piskning. Vend derefter forsigtigt nødderne i æggehviderne. Del dejen i to lige store dele og smør dem ud på to forskellige bagepapirbeklædte bageplader, så det bliver to store runde lagkagebunde. Bag dem ved 175 grader i ca. 20 minutter, indtil de er gyldne.

Lav nu trøffelcremen. Varm fløden op i en kasserolle, indtil den når kogepunktet. Tag kasserollen af varmen. Hak chokoladen og rør det ud i fløden. Stil kasserollen i køleskabet natten over (eller minimum fem timer).

Læg den ene nøddebund på det fad, du vil servere din nøddekage på. Pisk trøffelcremen sammen med cointreau, til den har en luftig, cremet konsistens. Fordel trøffelcremen over bunden og læg den anden bund ovenpå. Tryk dem let sammen og stil kagen i køleskabet i et par timer.

Så er det tid til ganache. Varm fløde og smør op i en kasserolle, indtil det når kogepunktet. Hak chokoladen og rør det i sammen med honning og lidt salt. Lad den afkøle, indtil den er håndvarm og fordel så ganachen over din nøddekage. Stil den på køl igen, indtil ganachen er stivnet, og så er din nøddekage klar til servering.

Note: Denne nøddekag er en herlig syndig sag, som rækker til mange personer. Den er bedst på dagen, men kan også sagtens holde sig til dagen efter.

Kærnemælksbrød med sesamfrø

Kærnemælksbrød med sesamfrø

I påsken blev der bagt lidt – blandt andet dette dejlige saftige kærnemælksbrød, som selvfølgelig blev drysset med sesamfrø i anledningen af frø- og kernebenspændet. Vil du have brød, der kan holde sig frisk og blødt i flere dage i træk, så kan jeg anbefale 

Deviled eggs med chili

Deviled eggs med chili

Jeg har ikke nået så mange ægge-retter her i påsken, som jeg havde planer om, men en omgang deviled eggs blev det da til. Som navnet antyder så er deviled eggs en ret, der serveres i USA – gerne i forbindelse med Thanksgiving. Jeg har 

Rejer i filodej

Rejer i filodej

Da vi holdt påskefrokost sidste weekend, bød vi på forskellige forretter – blandt andet rejer i filodej. Det er en sød lille forret, hvor du former en kurv ud af filodej, bager den i kort tid og derefter putter fyld i. Du kan selvfølgelig også lave versioner, hvor du putter fyldet i filodejskurven, inden du bager den, men dette var en kold forret.

Rejer i filodej

8 personer

en rulle frisk filodej
lidt pisket æg
ca. 200 g rejer
et bundt dild, hakket
½ dl mayonnaise
1½-2 dl creme fraiche 18%
1-2 spsk citronsaft
salt og peber

Bred et stykke filodej ud på et stort spækbræt. Skær det i ca. 7-8 cm brede strimler, som du deler 2-3 gange. Tag muffinforme af metal og for hver form med tre strimler, så de dækker bunden og siderne. Pensl dem evt. de steder, hvor de rører hinanden, så kurven hænger bedre sammen. Jeg gjorde det ikke selv, så jeg skulle være ret forsigtig, da jeg pillede dem ud af formene, og derfor tror jeg, at det vil være lettere, hvis de er penslet med lidt æg. Jeg brugte tørrede bønner til at hælde i hver kurv, så bunden blev holdt nede. Der var dog flere af bønnerne, der satte sig fast i dejen, så jeg vil anbefale, at du lægger et lille stykke bagepapir i hver filodejskurv, inden du hælder tørrede bønner i. Lav i øvrigt gerne et par ekstra dejkurve, så du har nogle stykker i reserve, hvis nogle går i stykker, når du skal anrette forretten.

Bag filodejsformene i ovnen ved 180 grader i 8-10 minutter, indtil de har fået farve. Tag dem ud og lad dem køle af.

Rør mayonnaise og 1½ dl creme fraiche sammen med dild. Smag til med citronsaft, salt og peber og vend derefter rejerne i. Du kan evt. røre lidt mere creme fraiche i, men husk så at smage til igen.

Når dine filodejskurve er kølet af, piller du dem forsigtigt ud af metalformene og fjerner bagepapir samt tørrede bønner. Anret kurvene på hver deres tallerken og fordel fyldet i dem. Pynt med lidt dild.

Note: Det er en meget fin måde at bruge filodej på – jeg synes, det er en ret dekorativ forret. Du skal dog have lidt fingerfærdighed og tålmodighed, da filodej er skrøbeligt og derfor lidt svært at arbejde med.

Æg i ramekin

Æg i ramekin

Her i påsken er det oplagt at lave mad med æg, så jeg måtte selvfølgelig lave æg i ramekin. Det er en fin lille forret, som kan varieres en del. Jeg valgte en ret simpel udgave med skinke og purløg. Æg i ramekin 2 personer