Tag: æg

Laksetærte med spinat

Laksetærte med spinat

Jeg bladrede en række opskriftbøger igennem her i weekenden og faldt over denne laksetærte i en KitchenAid-bog, jeg fik for nogle måneder siden af en af mine venner. Jeg har ikke selv en KitchenAid, så jeg var noget usikker på, om jeg kunne finde noget 

Hindbær-macarons med creme

Hindbær-macarons med creme

Kagepynt kan selvfølgelig også være små kager, der bruges til at dekorere større kager – mere dekadent kan det næsten ikke blive, men ikke desto mindre vil jeg rask foreslå dig at bruge disse hindbær-macarons som kagepynt. Jeg brugte dem ganske vist som pynt på 

Søde saftige cookies

Søde saftige cookies

Jeg er som bekendt i gang med et kagepynt-benspænd, og i den forbindelse fandt jeg over nogle søde saftige cookies, der egnede sig perfekt til kagedekoration.

De tykke småkager fandt jeg hos Mel’s Kitchen Café. Jeg justerede opskriften, så den passede til min smag samt danske råvarer, og så pyntede jeg dem med et gavmildt lag glasur samt kagepynt i funky farver.

Søde saftige cookies

ca. 16 stk.

100 g blødt smør
1 dl rapsolie
1½ dl rørsukker
3/4 dl flormelis
1 tsk bagepulver
en lille smule fint salt
1 æg
1 tsk vaniljepulver
fintreven skal fra en øko-citron
6-6½ dl hvedemel

Pynt:
Hvid glasur lavet på flormelis og vand
sukkerpynt i funky farver

Sæt ovnen på 180 grader.
Pisk smør, olie, rørsukker og flormelis sammen. Drys bagepulver, salt og to dl hvedemel over og pisk det grundigt sammen. Pisk ægget i. Tilsæt derefter vanilje, citronskal samt resten af melet. Rør eller pisk det sammen, indtil du får en homogen dej, der skal være fugtig men også slippe skålen let.

Del dejen i 16 lige store kugler. Læg et stykke bagepapir på en bageplade og placér dejkuglerne på pladen, så de er lige langt fra hinanden. Brug bunden af et stort glas til at trykke dejkuglerne flade – de skal være lidt under 1 cm tykke.

Bag de saftige cookies i ovnen i 12-15 minutter – de må kun lige få lidt farve. Tag kagerne ud og lad dem køle af, inden du pynter dem med glasur og sukkerpynt.

Note: De fleste cookies, jeg har prøvet, har været sprøde, men disse saftige cookies har nu altså noget over sig. De er rimelig store, så man kan nøjes med en enkelt eller to, men du kan selvfølgelig også lave dem mindre – så skal du blot huske at bage dem i kortere tid. Jeg får helt lyst til at lave en smagsvariant eller to over dem, så det kan være, det kommer i løbet af de næste måneder.

Spraglede pandekager

Spraglede pandekager

Jeg er godt i gang med månedens kagepynt-benspænd. Jeg tyvstartede faktisk i mandags, da jeg havde mini-fastelavnsboller med til kollegerne, og i dag blev det så tid til disse spraglede pandekager. Det er ikke stor kogekunst, men det er sjovt at lege med, og så 

Pistaciekringle

Pistaciekringle

Da gemalen havde fødselsdag for et par uger siden, bad han om en pistaciekringle, da jeg spurgte, hvad jeg skulle bage til om eftermiddagen. Det havde jeg ikke prøvet at lave før, så jeg skelede til en opskrift hos Newyorkerbyheart. Jeg justerede dog lidt på 

Skinketoppe med æg

Skinketoppe med æg

Da vi havde gæster sidste weekend, serverede vi disse skinketoppe til forret. Det er en lidt alternativ udgave af en forret, jeg ofte lavede i 90’erne, men som jeg mistede opskriften på. Jeg fandt en opskrift, der mindede meget om, hos Maduniverset. Jeg måtte dog undlade purløg, da jeg ikke havde det på lager. Til gengæld lavede jeg så en variant med timian og dild. En glimrende vinterversion, selvom jeg nu allerbedst kan lide udgaven med purløg.

Skinketoppe

Forret til 8 personer

200 g skinketern
6 hårdkogte æg
3 dl creme fraiche
1 tsk paprika*
½ tsk timian*
½ tsk tørret dild*
4 blade husblas
Salt og peber

*prøv også forårs-sommerudgaven, hvor du erstatter paprika, timian og dild med 1½ spsk finthakket purløg + 2 tsk sennep.

Læg husblas i blød i koldt vand i ti minutter. Hak æggene og rør dem sammen med skinke, creme fraiche og krydderier. Hæld vandet fra husblassen og smelt den forsigtigt i mikroovn eller vandbad. Vend den smeltede husblas grundigt i skinkeblandingen og fordel den i otte smurte forme på størrelse med en lille ramekin. Stil dem i køleskabet i mindst tre timer.

Servér dine skinketoppe, som de er eller vippet ud på en tallerken og spis dem sammen med en grøn salat eller hvidløgsflutes.

Note: Skinketoppe er en simpel men hyggelig forret. Jeg foretrækker stadig purløgsudgaven, men dette er et fint alternativ her om vinteren.

Drømmekage med kakaotwist

Drømmekage med kakaotwist

Jeg kan se, at I har taget godt imod månedens 90’er-benspænd på bloggens Facebookside. Det skal naturligvis fejres med en skøn, skøn 90’er-klassiker, som aldrig går af mode – nemlig drømmekage! Jeg har tidligere lavet drømmekagemuffins, hvilket jo bare er drømmekage i muffinforme, og her 

Kartoffelgratin med gulerødder

Kartoffelgratin med gulerødder

Den sidste vinter-vegetarret tilberedte jeg faktisk i starten af januar, men glemte helt at blogge om den, selvom vi rigtig godt kunne lide den. Det er denne kartoffelgratin, der blev piftet op med gulerødder. En ret du både kan spise med salat til men som 

Quinoapandekager med grøntsagsfyld

Quinoapandekager med grøntsagsfyld

Jeg bagte disse quinoapandekager tidligere på ugen, da min svigermor havde noget kogt quinoa i overskud, som jeg så fik. Quinoa er normalt ikke en ingrediens, jeg er særlig vild med, men så er det godt, at det egner sig fortrinligt til tykke madpandekager, så det lavede jeg. Så kunne jeg samtidig servere dem med grøntsagsfyld, så det også passede ind i vinter-vegetarbenspændet.

Tykke quinoapandekager med grøntsagsfyld

6 pandekager

4 dl kogt quinoa
3 æg
2 dl hvedemel
1 dl vand
salt
smør til stegning

Pisk ingredienserne godt sammen til en tyk, sej dej. Smelt en god klat smør på en stor pande og fordel et par grydeskefulde dej ud på panden – sørg for at glatte dejen forsigtigt ud, da den seje konsistens gør den lidt drilsk at arbejde med. Steg dine quinoapandekager og læg dem i en stabel, indtil fyldet er klart.

Grøntsagsfyld

til 4 pandekager, dvs. 2 personer

400 g champignons, rensede og hakkede
1 porre, skåret i tynde skiver
smør til stegning
2 tsk timian
ca. 100 g gorgonzola
½-1 dl mælk
salt og peber
evt. lidt mel

Smelt smør på en pande og steg champignons og porre ved mediumvarme. Tilsæt timian. Når grøntsagerne bliver bløde, tilsætter du mælk og gorgonzola. Varm det op, indtil osten er smeltet. Her kan du enten fortsætte med at stege, indtil saucen er blevet tyk. Har du ikke så meget tid (eller bare er utålmodig), så hæld lidt af væden fra og rør det op med lidt mel, inden du vender det i grøntsagerne. Smag til med salt og peber.

Læg dine quinoapandekager sammen om grøntsagsfyldet (ja, der bliver to pandekager til overs) og servér dem med det samme.

Note: Jeg elsker at bruge tykke madpandekager, og disse quinoapandekager fungerer glimrende. De er tilpas saftige og mættende på samme tid, og så er det i øvrigt en fin måde at bruge quinoa på, for det for jeg ellers aldrig brugt.

Gulerodspostej

Gulerodspostej

Tidligere på ugen fik vi denne saftige gulerodspostej som led i mit vinter-vegetarbenspænd. Jeg tog udgangspunkt i en opskrift, jeg i sin tid så hos Kunster på køkkenbordet, men jeg valgte dog at lave en justeringer og udskiftede blandt andet spidskål med grønkål og ændrede