Maj: Uden mælkeprodukter

Maj: Uden mælkeprodukter

I denne måned skal jeg lave mad uden mælkeprodukter. Det er en lille smule grænseoverskridende for mig, for da jeg havde veganer-benspænd for nogle år siden, opdagede jeg, hvor tit jeg bruger mælkeprodukter i madlavningen. Én ting er, at jeg elsker ost (som i ELSKER ost), men det er jo ingen hemmelighed, at den danske madkultur er gennemsyret af mejeriprodukter. Det er ikke overraskende – landbruget har trods alt fyldt meget i den danske kultur gennem årene.

Men ind imellem er det måske meget godt at skrue lidt ned på mejeriprodukterne (dette vil jeg uddybe i et andet indlæg i løbet af den kommende tid). Især hvis din krop ikke kan tåle laktoseprodukter, eller du gerne vil leve som veganer.

Jeg vil prøve at eksperimentere med forskellige alternativer til mælk de kommende uger – og muligvis lignende produkter, der kan erstatte yoghurt, creme fraiche og fløde. Især mht. sidstnævnte må du gerne sige til, hvis du kan anbefale nogle produkter, for på mælkefronten skulle jeg være ret godt dækket ind.

Jeg vil i øvrigt prøve at lave et eller flere af ‘erstatningsprodukterne’ selv. Jeg har tidligere eksperimenteret med hjemmelavet mandelmælk, og det var jo ikke så svært 🙂



2 thoughts on “Maj: Uden mælkeprodukter”

  • Ja, det lyder unægteligt lidt angstprovokerende i mine ører. Men helt sikkert en god erfaring og en spændende udfordring. Glæder mig til at følge det… 🤗👍🧀

    • Jeg vidste, du ville være enig 😛
      Hvis du i øvrigt er stødt på fornuftige alternativer til ost, så sig gerne til. Tror kun jeg er stødt på et udmærket produkt, og det var hos en street food stand hos Boltens Food Court 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *