Tag: æg

Blå macarons med lakridscreme

Blå macarons med lakridscreme

Så har vi taget hul på et nyt år, og det skal naturligvis fejres med blå macarons! Disse knaldblå sager kom på bordet nytårsaften, da vi fejrede aftenen med en flok venner. Det var de selvsamme venner, der også blev udsat for lilla macarons med 

Lilla macarons med andemousse

Lilla macarons med andemousse

I morgen medbringer vi disse lilla macarons med andemousse, når vi skal holde nytårsaften med en flok venner. Vi står for desserten, men vi har også tilbudt at tage lidt forskellige snacks med til nytårstalen, og her kommer disse lilla macarons i spil! Ideen stammer 

Klassiske klatkager

Klassiske klatkager

I mit indlæg med tips om at udnytte resterne fra julemiddagen nævnte jeg klatkager, så dem skal jeg naturligvis også blogge om.

Klatkager er en juledessert, som jeg ikke fik særlig mange gange som barn. I min familie var vi ikke så vilde med risengrød, så det blev kun lavet lige inden juleaften, så det kunne bruges i risalamande, men jeg fik det flere gange hos en af mine klassekammerater, hvis mor elskede at lave risengrød på alle tider af året.

Det er en rigtig resteret – og så er det også en dessert, der er ret let at lave.

Klassiske klatkager

ca. 6 stk

350 g kold risengrød
1 æg
lidt salt
1-1½ spsk hvedemel
1 tsk vaniljepulver
2 spsk rørsukker
evt. 1 spsk mælk
smør til stegning

Rør salt, mel, vanilje og rørsukker sammen. Rør ægget ud i risengrøden og rør derefter melblandingen i. Hvis risengrøden føles tør, så tilsæt lidt mælk og rør rundt. Smelt en klat smør på en stor pande og lav 3-4 klatkager – jeg laver dem lidt større end en stor frikadelle. Steg dem gyldne på hver side og servér dem med syltetøj. Jeg foretrækker personligt jordbærmarmelade, men du kan også sagtens bruge brombærmarmelade, hindbærmarmelade eller noget helt fjerde.

Note: Milde dejlige klatkager, som er bløde og lækre og har en skøn vaniljesødme. En fin dessertløsning til dagen derpå.

Stollen / Christstollen – tysk julebrød med kandiserede frugter

Stollen / Christstollen – tysk julebrød med kandiserede frugter

Der skal selvfølgelig være plads til lidt julebag i denne måned, så denne weekend bagte jeg stollen – eller Christstollen som den også hedder i Tyskland, hvor julebrødet er fra. Det er et letsødet hvedebrød med nødder, rosiner og kandiserede frugter. Jeg har set nogle 

Citron-gnocchi med pesto, græskar og grønkål

Citron-gnocchi med pesto, græskar og grønkål

Jeg er godt i gang med mit nytårs-benspænd, og i den forbindelse lavede jeg i dag denne citron-gnocchi med pesto, græskar og grønkål. Hvem siger, at man nødvendigvis skal spise kød eller fisk den sidste dag på året? Jeg tænkte, at det både skulle være 

Lime-cheesecake med brombærkompot

Lime-cheesecake med brombærkompot

Sidste weekend havde vi gæster, og jeg brugte det som en glimrende anledning til at lave en lime-cheesecake i anledning af lime- og grapefrugt-benspændet.

Dette er en bagt lime-cheesecake, og det vil sige, at den er mere kompakt og knapt så frisk og syrlig i smagen. Men den egner sig fint til de mørke vintermåneder, hvor man så kombinerer den med en god kompot – i dette tilfælde en brombærkompot. Du kan dog også sagtens bruge andre bær.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Cute Carbs men justerede på mængderne, udskiftede nogle af ingredienserne og tilføjede naturligvis lime.

Lime-cheesecake med brombærkompot

ca. 10 personer

Kiksebund:
110 g smør, smeltet
250 g knuste havrekiks (andre kiks kan bruges)

Ostecreme:
400 g flødeost
2 æg
2 dl creme fraiche 18%
2 dl yoghurt naturel
250 g kondenseret mælk
revet skal og saft fra 2 øko-limefrugter
1 tsk vaniljepulver

Ælt smør og knuste kiks godt sammen. Læg et stykke bagepapir i bunden på en ca. 26 cm bred bageform og fordel kiksemassen ud over den. Sørg for at presse det godt sammen samt at få lavet en kant på et par cm med kiksemassen – den vil krympe lidt under bagningen. Bag kiksebunden ved 180 grader i ca. 10 minutter.

Rør ostecremen sammen til en homogen masse og fordel den over den bagte kiksebund. Sæt din lime-cheesecake i ovnen og bag den ved 160 grader i 50-60 minutter. Lad kagen køle af i mindst fire timer – gerne lidt længere hvis muligt. Mens kagen køler af, laver du en bær kompot, og i mit tilfælde blev det en brombærkompot.

Brombærkompot

300 g frosne brombær
½ dl vand
1 dl rørsukker

Hæld ingredienserne i en kasserolle, varm det op og lad det koge i ca. 10 minutter. Lad det køle af.

Servér din lime-cheesecake med brombærkompot til.

Note: Denne lime-cheesecake er som sagt ikke nær så frisk og syrlig som de klassiske cheesecakes fra 80’erne, men den fungerer rigtig fint, så er du til milde og fylde cheesecakes, så er denne muligvis noget for dig.

Grape-fromage – cremet og letsyrlig dessert

Grape-fromage – cremet og letsyrlig dessert

Jeg kan selvfølgelig ikke undgå at lave en dessert eller to med mit lime- og grape-benspænd, så i weekenden kreerede jeg denne grape-fromage. Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på citronfromage, men brugte selvfølgelig grapefrugt i stedet, og så pyntede jeg min grape-fromage med et 

Æggegratineret spidskålsfad

Her får du opskriften på et æggegratineret spidskålsfad, som vi spiste i sidste uge, da jeg skulle have brugt nogle æg. Dette spidskålsfad er inspireret af den italienske ret frittata, for det er en ret, der i den grad kalder på at få brugt rester! 

Æblevafler med kanel

Æblevafler med kanel

Har du planer om at forkæle dig selv og/eller dine kære her i weekenden, så kunne det for eksempel være med disse æblevafler. De kom på bordet sidste weekend, da jeg syntes, at gemalen og jeg trængte til lidt afveksling i morgenmaden.

Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på græskarvafler, men justerede på nogle af målene og brugte selvfølgelig æbler i stedet for græskar.

Æblevafler

Ca. 6 stk

200 g revne æbler
2 æg
5 spsk rapsolie
2 spsk mørk sirup
1 dl fløde eller sødmælk
½ tsk salt
1½ tsk kanel
1½ dl hvedemel

Pisk æg, olie, sirup og mælk sammen. Tilsæt salt, kanel og hvedemel, rør rundt og vend derefter æblerne i. Varm et belgisk vaffeljern op og fordel derefter tre til fire spsk dej ud over det. Luk det sammen og lad det bage i nogle minutter, indtil dine æblevafler bliver gyldne. Pil dem forsigtigt ud af vaffeljernet og sæt næste portion over.

Hvis du serverer dine æblevafler som morgenmad eller til brunch, vil jeg foreslå, at du topper dem med græsk yoghurt, ahornsirup, figner samt evt. hakkede nødder. Vil du i stedet servere æblevafler som dessert, vil de være gode sammen med vaniljeis eller flødeskum samt syltede figner eller friske æbletern.

Note: Dejlige letsødlige vafler, som egner sig aldeles fortrinligt til morgenmad på en skønherlig søndag. Just do it!

Milk tart pudding – sydafrikansk mælketærte

Milk tart pudding – sydafrikansk mælketærte

I weekenden spiste mine svigerforældre frokost hos os, og her serverede jeg blandt andet denne sydafrikanske dessert – en milk tart pudding. Det er en dessert, der – ikke overraskende – først og fremmest består af mælk, og så er den i øvrigt rasende let