Mirza ghasemi – iransk aubergineret

iransk aubergineret, hvidløg, mellemøsten, aubergine, tomater, gurkemeje, æg

Jeg elsker at bruge aubergine i sommerretterne, så da jeg faldt over en iransk aubergineret, måtte jeg selvfølgelig prøve den i anledningen af månedens benspænd. Jeg serverede den sammen med den iranske æggekage.

Jeg fandt en opskrift hos Madtanterne, som jeg justerede lidt – blandt andet moste jeg den ikke helt så meget som i den oprindelige opskrift, da jeg godt kan lide, at der er lidt struktur i retten.

Mirza ghasemi – iransk aubergineret
2-3 personer

2 store auberginer
Olie til stegning
4 fed hvidløg, pressede
4 store tomater
½-1 dl vand
2 æg
Salt og peber

Prik auberginerne med en gaffel flere gange. Smid dem på grillen på indirekte varme og lad dem grille i 1-1½ time, indtil de er mørke og møre. Tag dem af grillen og lad dem køle lidt af, inden du piller skrællen af og moser auberginerne let.

Hæld olie på en pande og svits hvidløgene ved mediumvarme i et minuts tid. Skær tomaterne i stykker og hæld dem på panden. Lad dem simre, indtil der ikke er mere vand på panden. Rør derefter auberginerne i, drys lidt salt over og lad det simre videre. Når det er ved at blive tørt, hælder du ½-1 dl vand i, rører rundt og lader det stege videre, indtil det atter er ved at blive tørt. Rør æggene ud i retten og smag til med salt og peber.

Note: Simpel aubergineret med en god fyldig tomatsmag. Selvom du bruger en del hvidløg i denne ret, så er den ikke stærk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *