Nye sjove madoplevelser
Frugtsupper er en af de letteste – og mest oversete – sommerdesserter, du kan lave. De er friske, søde og læskende og er samtidig en perfekt måde at bruge meget modne frugter (og bær, for du kan selvfølgelig også lave dessertsupper på bær). Fremgangsmåden er …
Jeg havde ikke de store aftensmadsplaner i søndags, hvor vi havde gæster, for vi havde i forvejen smovset i kanelstang om eftermiddagen. Jeg lavede derfor en række mindre retter, og så kunne folk selv sammensætte tallerkenens indhold. Alt var selvfølgelig vegansk, nu vi er i …
Når jeg fastlægger månedens benspænd, har jeg altid et par retter i tankerne, som jeg længe har ønsket at afprøve. En af disse retter for marts måned er ostefondue, som jeg længe – rigtig længe – har ønsket at prøve.
Fondue er noget, jeg forbinder med min barndom eller for at være mere præcis: nytårsaften. Bortset fra en enkelt omgang rødvinsfondue for et par år siden så er det ret begrænset, hvad jeg har fået på fondueområdet de sidste 20 år.
Jeg fandt en opskrift i kogebogen ‘Eventyrlige fristelser’ og ændrede lidt, så ostefonduen blev lavet på ren, mild cheddar. Det er i øvrigt en ost, som jeg er blevet lidt fascineret af de senere år, for den gyldne ost med de nøddeagtige smagstoner er nu ret funky at bruge i sandwiches eller i fyldige salater.
– et godt saftigt hvedebrød eller majsbrød skåret i tern
Ostemasse:
5 dl fintreven mild cheddar
1½ dl fintreven pecorino
1 spsk hvedemel
1 tsk sennepspulver
2½ dl hvidvin
1 tsk dijonsennep
lidt salt og peber
Bland ost, mel og sennepspulver i en skål. Hæld vinen i fonduegryden og varm den langsomt op. Lige inden den når kogepunktet tilsætter du et par spiseskefulde af osteblandingen og rører godt rundt, indtil osten er smeltet. Tilsæt et par spiseskefulde mere og fortsæt processen, indtil al osten er smeltet til en jævn masse. Rør dijonsennepen i og smag til med salt og peber.
Hold blandingen varm over et fondueblus, mens I nyder fonduen ved at stikke brødtern på lange fonduegafler og dyppe dem i ostemassen.
Note: Varm flydende ost kan jo nærmest kun være et hit, og det var rigtig sjovt at prøve. Jeg brugte en helt almindelig cheddar fra supermarkedet, men når jeg laver det næste gang, vil jeg finde en bedre – og lidt kraftigere – cheddar, for denne her grynede en smule og måtte i øvrigt gerne have været lidt fyldigere i smagen.
Udover ostefondue fik vi også salat samt lidt pasta vendt i abrikospesto. En pesto jeg fik anbefalet af en af gemalens kolleger og som oprindeligt laves på parmesan. Jeg kan dog godt finde på at erstatte parmesan med pecorino i en række opskrifter, for det er både lettere og billigere at skaffe, og det gjorde jeg også i dette tilfælde. Men bare rolig – der skal nok også komme noget med parmesan i løbet af måneden!
I den oprindelige udgave tilsættes der lidt frisk ingefær, men det var jeg desværre løbet tør for, så jeg tilsatte en smule hvidvinseddike.
8 tørrede abrikoser
2 spsk fintreven pecorino
1 fed hvidløg
2-4 spsk olivenolie
lidt salt
lidt hvidvinseddike (hvis du ikke har en spsk friskreven ingefær)
Abrikoserne udblødes i lidt vand i et par timer. De afdryppes og puttes i en skål sammen med resten af ingredienserne. Blendes til en fin, jævn masse og vendes i kogt pasta.
Note: Spændende pesto, som har mere sødme, end jeg er vant til – men bestemt værd at lege videre med på et senere tidspunkt. Oplagt at bruge i vintermånederne.
Jeg er ved at nå de sidste benspændsretter for februar måned – lige om lidt venter benspændet for marts måned, og det er nok et af de benspænd, jeg har glædet mig allermest til! Men det må du vente lidt med at høre om – …
Jeg kan jo ikke have et benspændet ‘Jul i andre lande’ uden at komme ind på de tunge, engelske julekager. Der er selvfølgelig de puddings, som kan/skal laves flere måneder i forvejen, og til julefrokosten i lørdags serverede jeg faktisk en julefrugtkage, som jeg lavede …
I weekenden var jeg så snedig at lave en irakisk simreret, som jeg brugte til aftensmad de følgende hverdagsaftener, hvor der ikke var tid til at lave simremad. Retten er inspireret af en opskrift, som jeg så i ‘Mellemøstlige køkkener’, som jeg fik fra Klematis sidste år. Det er en ret, der er ret ‘drøj’ – den mætter langt hurtigere, end du forventer – men de mange tørrede frugter passer godt i madlavningen på denne årstid, hvor sødme og fylde er et godt modspil til det kolde efterårsvejr. Jeg brugte lidt mindre kød og kikærter end i den originale opskrift – og glemte at bruge tørrede figner. Det sidste ærgrer mig lidt, for jeg havde en pose, jeg gerne ville bruge. Til gengæld fik jeg afprøvet de usvovlede abrikoser, jeg købte for et par måneder siden. Jeg brugte lidt færre af dem, da de er mørkere og mere intense i smagen end de almindelige orange abrikoser.
ca. 5 personer
350 g lammekød i tern
olie
1 løg, grofthakket
10 kardemommekapsler
175 g usvovlede abrikoser
100 g tørrede svesker uden sten
3 spsk gule rosiner
150 g kogte kikærter
1 spsk tomatkoncentrat
100 g valnødder
salt og peber
Brun kød og løg i en gryde med lidt olie. Tryk kardemommekapslerne let, så de åbnes, og put dem i gryden sammen med abrikoser, svesker, rosiner og kikærter. Tilsæt så meget vand, at det lige dækker grydens indhold. Lad retten småsimre ca. tre kvarter. Tilsæt tomatkoncentrat og valnødder, og lad det simre, til sovsen bliver tyk. Du kan evt. hælde lidt mere vand i, så retten simrer i længere tid. Smag til med salt og peber og servér retten sammen med ris og salat.
Note: De tørrede frugter gør retten ret sød og mættende, så det er ikke en ret, jeg vil anbefale til en varm sommerdag. Til gengæld er den skøn sådan en mørk efterårsaften, og så er den jo dejlig at spise som et forvarsel til julemåneden… eller evt. som en ‘reste-ret’ til januar, hvis du gerne vil udrydde resterne fra julens fade af tørrede frugter.
Sæsonen for friske abrikoser er ikke særlig lang. Jeg køber derfor en del af for tiden, så jeg kan nå at nyde dem, mens tid er. Jeg har frosset et par portioner ned, som skal bruges i kager på et senere tidspunkt, men de er …
24. december – juletræstamme Som afslutning på konfektjulekalenderen har jeg valgt at tage en klassiker – nemlig en juletræstamme, en julestamme, en træstamme eller hvad den nu hedder i din omgangskreds – og putte noget alternativ fyld i. I mit barndomshjem sluttede vi altid af …
Jeg trængte efterhånden til at få bagt rugbrød igen, så jeg fik blandet en surdej i sidste uge og rørte rugbrødsdejen torsdag aften, så den kunne stå og modne til fredag aften, hvor den skulle bages. Jeg tog udgangspunkt i opskriften fra sidste gang, men legede videre med ingredienssammensætningen.
1 stk.
9 dl lunken vand
2 dl mørk øl – jeg brugte Filibuster fra Bryghuset
½ dl blomsterhonning
½ dl mørk sirup
2 dl surdej
4 tsk groft salt med top
500 gram skårne hvedekerner
150 gram solsikkekerner
100 g abrikoser skåret i smalle strimler
100 gram havregryn
50 gram hørfrø
50 gram maltmel
150 g groft rugmel
550 gram speltmel
Bland vand, øl, sirup og surdej i en røremaskine. Tilsæt derefter de tørre ingredienser lidt ad gangen og lad det røre rundt i ti minutter. Derefter lægger du et viskestykke over skålen og lader dejen stå og pønse i 12-24 timer ved stuetemperatur. Dejen puttes i en stor rugbrødsform og sættes i en forvarmet ovn, hvor den skal bage i to timer ved 170 grader.
Pak evt. brødet ind i et viskestykke, mens det afkøler på en bagerist, så det ikke bliver for hårdt.
Note: Jeg elsker rugbrød, hvor der er godt med kerner i, og dette rugbrød med abrikoser er lige sådan et brød. De små stykker med abrikos er som små saftige overraskelser, og selve brødet er fugtigt uden at være klæbrigt. I det her tilfælde kunne det godt have fået ti minutter mere i ovnen, men det var stadig fint at skære ud et par timer efter, at det var bagt.
Jeg havde nogle friske abrikoser, som jeg ville eksperimentere lidt med, så i dag lavede jeg to slags abrikosmarmelade – en med vanilje og stjerneanis i og en, hvor jeg også tilsatte lidt tørrede lavendler! (den idé havde jeg fra en syltebog, jeg købte for …