Juletræstamme med kanel og syltede abrikoser

Juletræstamme med kanel og syltede abrikoser

24. december – juletræstamme

Som afslutning på konfektjulekalenderen har jeg valgt at tage en klassiker – nemlig en juletræstamme, en julestamme, en træstamme eller hvad den nu hedder i din omgangskreds – og putte noget alternativ fyld i. I mit barndomshjem sluttede vi altid af med at lave en juletræstamme, når vi lavede den julekonfekt, der skulle serveres juleaften. Her blev den skåret i skiver og serveret på et fad sammen med resten af konfekten. I barndomsversionen var fyldet altid blød nougat, men i år havde jeg lyst til at lave en ny udgave af den klassiske juletræstamme.

Jeg brugte:
– marcipan
– mørk chokolade
– abrikoser skåret i strimler og marineret i cognac i mindst et døgn
– kanel og sukker blandet sammen
– pynt

Rul marcipanen ud og læg de syltede abrikoser på – sørg helst for, at de ikke er alt for våde, når du bruger dem. Drys kanelsukker på abrikoserne og fold forsigtigt marcipanen om fyldet. Glat marcipanrullen og lad den tørre lidt, inden du overtrækker den med smeltet mørk chokolade. Husk at drysse lidt funky pynt på, inden chokoladen størkner.

Note: Dette er pt. min foretrukne udgave af den klassiske juletræstamme, men du kan selvfølgelig sagtens variere fyldet og for eksempel bruge syltede kirsebær eller rødvinssyltede figner.

Flere konfektopskrifter



11 thoughts on “Juletræstamme med kanel og syltede abrikoser”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.