Citronkarameller
Som nævnt i går, så har jeg leget videre med karamelopskriften, hvor jeg delte en almindelig portion karamelmasse i to dele og tilsatte forskellig smag til de to halvdele. I går var det med chokolade, og i dag blev det så til citron. Til disse citronkarameller tager du blot samme fremgangsmåde som under chokoladekarameller og udelader chokoladen. Til gengæld tilsætter du en tsk fintrevet citronskal, inden massen afkøles. Derefter ruller du kugler af massen og vender i flormelis, så du får disse fine citronkarameller, der ligner snebolde.
Note: Jeg var bange for, at jeg ikke havde puttet nok citronskal i, da jeg lavede citronkarameller, men det viste sig, at der var en fin balance mellem karamelsmagen og den friske citron. Hvis du normalt synes, at smørkarameller kan blive lidt vamle, så prøv denne udgave – citronen tager lige toppen af den søde, fede smag.
Nam nam – det skal prøves – jeg ELSKER citron. Skal vist lige i bazaren efter kondenceret mælk en af dagene 🙂
Citron ?!.. Ja det havde jeg ikke gættet på. Var sikker på du var over i en chilli version 😉
Åhhhh elsker bare citron i konfekt !!!
Hyggehygge
Marianne
Det lyder vel nok lækkert! Jeg er vild med citron brugt både i madlavning og i knas 🙂
Skøn idé med citron – det må være en super kombi! Hvem der bare var din nabo;)
Kunne godt forestille mig at det var en god kombination. KNUS♥
Klidmoster – citron er også en fantastisk smag! Elsker citron! 🙂
Vibeke – hæhæhæ… 'surpriiiiise'! 😀
Men fin kombination som sagt – tager lige toppen af den søde smag 🙂
Kager skal der til – me too 🙂
Madame – så er vi to! Jeg er blevet rigtig citronfan de seneste år 🙂
Hanne – haha, det ved jeg ikke, om det ville hjælpe. Men der er helt sikkert en del af vores venner og familie, der bliver 'belemret' med konfekt i denne måned 😉
Tina – tak skal du have 🙂